Abigail Watson er lige flyttet til Trofors med sin far og mor. Hun er 17 år gammel og er i gang med 2. år på gymnasiet. Og derfor skal hun selvfølgelig starte på et gymnasium i den by der ligger tættest på. Mosjøen.
Marcus Gunnarsen har boet i Trof...
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Abigail kigger på mig, med en blanding af chok og.. Glæde? Eller er det bare mig?
"Ej undskyld, det var ikke meningen, jeg kunne bare ikke lade være!" siger jeg hurtigt.
"Du kunne bare ikke lade være?" Abigail trækker lidt på smilebåndet, så hendes læber former et skævt smil.
Åh nej. Hvad fanden har du rodet dig ud i Marcus?! 'Jeg kunne ikke lade være', okay prøv at redde den din idiot! Jeg tænker seriøst aldrig før jeg snakker.. Jeg har jo ikke følelser for Abigail? Hun har gået på skolen i hvad, en uge? Og det er jo bare et væddemål og jeg skal ikke have følelser for hende. Okay hvad skal jeg gøre? Lige nu kan jeg kun se to valgmuligheder.
1. Fortælle hende alt om væddemålet, og lade hende blive pisse sur på mig?
2. Fortælle en eller anden sindsyg undskyldning om at jeg har følelser for hende (det har jeg nemlig ikke, tror jeg,) og så bare lade som om, indtil det der skal gøres (det lød mærkeligt..) og så bare droppe hende?
Jeg vælger nr. 2.
"Jeg har sådan kinda følelser for dig.." får jeg endelig sagt. Abigails smil falmer, og istedet kigger hun på mig, med et ansigtsudtryk jeg ikke kan læse.
Og så begynder hun at grine.
"Du kan da ikke have følelser for mig, vi har kendt hinanden i en uge!" griner hun.
"Det tror jeg i hvert fald jeg har." jeg klør mig i nakken og smiler skævt til hende.
"Jamen okay så." griner Abigail.
Tror hun virkelig på mig? Jeg tror det ikke.
---------------
Jeg synes at der skal være mellem 30 til 50 kapitler i denne historie? Hvad synes i? <3
