Youre mine (M.G)

Abigails Besked

hør sangen imens - i kan bare spole til 2:25

til: Marcus, Martinus, Kjell-Erik, Aurelia og 209 andre

i dag 02:34

Abigail (mig): Jeg har indset, at den eneste vej til at vinde er ved ikke at spille. Så det har jeg besluttet mig for at gøre. Jeg vil ikke spille mere. Jeg vil ikke kastes rundt med mere. Der var dage hvor jeg troede, at alting nok skulle blive okay igen. At jeg ville blive okay igen. Når jeg var sammen med dig, Marcus, og alting ville bare være perfekt. Jeg tænkte, "det vil være okay, hvis det bare kan være sådan her for evigt," men intet varer evigt. Og jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig alting, men jeg ville ikke se smerten i dit ansigt når du hørte om mine inderste tanker. Jeg ville ikke have, at du skulle have medlidenhed med mig. Jeg ville bare have, at du skulle se på mig, som om jeg var normal. Jeg elsker dig, Marcus. Til alle, der læser det her: Det her var hvad jeg ville have, så I skal ikke være kede af det. Jeg lægger bare mig selv til at sove i lidt længere tid end normalt. Du kan kalde det evighed. Jeg vil ikke såre nogen af jer, så vil I ikke nok være søde, at glemme mig? Tak. Til dem, der har tyranniseret mig de seneste par år: I prøvede at få mig. Men jeg fik jer først. Jeg er måske ikke god nok for jer, men jeg er god nok til helvede, tror I ikke? Jeg troede, jeg vidste hvordan man levede. Det gjorde jeg ikke. 

i dag 05:39

Marcus: Du vil altid være perfekt for mig

Aurelia: Det er ligesom for sent nu

Marcus: Fuck af

***

Nå men hej igen. Eller, velkommen til slutningen. Jeg besluttede mig for, at jeg ville redigere denne historie, fordi det tænkte jeg, at den da godt lige kunne trænge til. Plus, den er forfærdeligt skrevet og der er nogle plothuller der ikke giver mening. Jeg håber virkelig virkelig virkelig, at I har nydt at læse denne bog, ligemeget om I læser den i 2017 eller 2020. Tak for, at I vil læse de ting jeg skriver. Det betyder meget. <3

Skrevet: 16. Februar, 2018

Redigeret: 7. Januar, 2020