Youre mine (M.G)

Kapitel 19

Der kommer syv andre. Så vi er ti i alt.
Selvfølgelig Mads og Mathias. Så kommer Aurelia, den so, også.
Jeg smiler et falskt, lidt hånende smil til hende, da hun træder indenfor.
Hun gengælder bare med en sur grimasse.

Jeg sætter mig ved siden af Marcus inde i sofaen. Mads sætter sig ved siden af Aurelia, og resten fordeler sig, så en sidder i en lænestol, og resten på gulvet.

Der står øl og Chips på bordet, og så står der nogle glas, og nogle flasker med alkohol, blandt andet vodka. Og ja, så står der selvfølgelig også noget sodavand.

Martinus sætter ti papkrus på bordet, og hælder cola og rom i dem alle.
Så er flasken med rom tom, fordi vi er jo ti mennesker.

"Skal vi ikke lege flaskehalsen peger på?" Spørger Mathias med et grin, og holder flasken op.
Alle er enige, og vi sætter os i en cirkel på gulvet.

Marcus hånd ligger sig ovenpå min, og han fletter sine fingre sammen med mine. Jeg smiler kort til ham, inden jeg vender min opmærksomhed mod flasken som Mathias er ved at ligge i midten af rundkredsen.

"Jeg starter. Den flaskehalsen peger på, skal 'lege' syv minutter i himlen med.. Aurelia!" Griner han. Aurelia smiler stort og charmerende, og tager en stor tår af sit glas.

Mathias snurrer flasken rundt, og den lander mellem ham og Marcus, fordi de sidder ved siden af hinanden.

"Du tager den bare!" Siger Marcus hurtigt.

Vi andre sidder og snakker lavmælt, imens Mathias og Aurelia er gået et eller andet sted, og gøre... Hvad de nu skulle gøre.

Da de kommer tilbage er Aurelias hår rodet, og hun rødmer. Mathias smiler bare stille til hende, inden han dumper ned ved siden af Marcus.

Aurelia gør klar til at snurre flasken rundt, imens hun ser tænkende ud.

"Den flaskehalsen peger på, skal sidde med mig på skødet, resten af legen." Siger hun, og smiler, da hun snurrer flasken rundt.
Den lander ved Martinus.
Aurelia sætter sig på Martinus ben med et smile

"Den flaskehalsen peger på, må læse Aurelias beskeder!" Griner Martinus. Aurelias smil blegner lidt, men vender hurtigt tilbage igen.

Den lander på mig. Jeg smiler smørret, og rækker ud efter Aurelias telefon.
Jeg trykker på det grønne ikon, med den hvide talebobbel, og skimmer alle hendes beskeder.

Så fanger noget min opmærksomhed. Mit nummer? Jeg trykker ind på nummeret, og læser dem alle.
"Luder."
"Dræb dig selv."
"Ingen kan lide dig."

Jeg kigger på Aurelia med store øjne. Hun kigger nervøst rundt på resten af rundkredsen.

"Din.. Din.. DIN FUCKING KO!" råber jeg. Jeg kaster telefonen hen til hende, og den lander hårdt på hendes skulder. ¨

Jeg rejser mig op, og går hen mod døren.

"DU VED IKKE HVAD JEG HAR FUCKING OPLEVET! NEJ SELVFØLGELIG GØR DU IKKE DET, DET VÆRSTE DER KAN SKE FOR DIG, ER AT DU KNÆKKER EN NEGL!" skriger jeg. Så styrter jeg ud af hoveddøren.

Jeg ser mig ikke tilbage.

-------------------

:))