Youre mine (M.G)

Kapitel 20

Start sangen når jeg siger til ^^

Marcus Synsvinkel

"ABIGAIL?!" Råber jeg, så højt jeg kan. Min stemme giver genlyd i den mørke skov.

Jeg er fuldstændig sikker på at jeg så hende løbe herind.. Eller bare i den her retning.

Jeg løber igennem skoven, og lyden af mine fødder der slår mod de tørre blade der ligger i skovbunden, er den eneste lyd at høre.

Da jeg når søen stopper jeg op. Det føles som om mine lunger brænder.
Jeg spejder ud over søen, og spotter hurtigt noget flyde rundt ude i vandet.
Nej.. Vent..

Abigails Synsvinkel - En Halv Time Tidligere

Jeg stopper ved søen, og hiver efter vejret. Men jeg holder ikke pause i særlig lang tid.
Jeg hiver min telefon op af lommen, og laver en gruppebesked, til alle kontakter i min telefonbog. Og så begynder jeg at skrive.

Start Sangen

".. fordi det var det her i alle sammen ville have ikke? Så jeg håber at i er glade nu, og har det godt med jer selv." Slutter jeg. Jeg bevæger langsomt min finger hen til send-knappen. Jeg trykker hurtigt på den, og smider min telefon hårdt ned i jorden.

Jeg er ligeglad med mit tøj, hår, sko, alting. Jeg kaster mig ud i søen, og det kolde vand omslutter min krop.

Marcus Synsvinkel

Jeg spurter hen til søen, og springer ud i vandet. Jeg svømmer hurtigt hen til skikkelsen, og genkender den hurtigt.
Abigail.

"NEJ!" Skriger jeg. Tårerne begynder at løbe ned over mine kinder. Jeg lukker mine arme omkring Abigail, og begynder at svømme ind mod kanten.

Jeg ligger Abigail på kanten, og hiver min telefon op af lommen. Den er heldigvis vandtæt, så den er ikke i stykker.
Jeg trykker på slukknappen fem gange, og swiper til siden for at ringe op til alarmcentralen.

"KOM NED TIL SØEN NU! DET ER MIN KÆRESTE! HUN.." hulker jeg, og så kan jeg ikke sige mere. Jeg græder og græder.

"Okay. Forhold dig i ro! Sørg for at hun får noget varmt på!" Siger kvinden. Sig mig, er hun idiot?

"Jeg har ikke noget varmt tøj, jeg sprang sjovt nok ud i søen for at hente hende ind!" Råber jeg, og tørrer med en vred bevægelse, tårerne væk fra øjnene.

Fem minutter senere kommer en ambulance kørende. To mænd kommer ud af den med en båre, og en kvinde løber hen til mig med et tæppe. Hun får mig på benene, og pakker mig ind i tæppet.

Jeg træder ind i ambulancen, og sætter mig på den der stol der er i enden af den. Båren bliver sat fast, og jeg ser ikke mere, før jeg døser hen, og vågner først igen da vi er ved hospitalet.

Jeg er den eneste på hospitalsgangen. Der er fuldstændig stille, udover nogle lavmælte lyde inde fra de forskellige stuer.

Døren indtil den stue Abigail ligger på går op.
Jeg rejser mig så hurtigt op, at jeg er ved at snuble over mine egne ben.

"Jeg er meget ked af det Marcus.. Vi kunne ikke redde hende." Siger lægen bedrøvet. Jeg begraver mit hoved i hænderne, og lader tårerne få frit løb.

Jeg går langsomt ind på stuen, og ser Abigails krop ligge i sengen. Hun har en dyne på, og hendes øjne er lukkede. Det ligner at hun sover. Det får mig til at græde endnu mere.

Hvis Martinus og jeg ikke havde inviteret til den åndssvage fest, ville Abigail stadig være her. Hvis nu bare..

Jeg læner mig ind over Abigail, og kysser hendes kolde læber for sidste gang.
———————
😭😭😭😭
Dette er ikke det sidste kapitel, eller jo på en måde, men der kommer endnu et kapitel snart, der ikke rigtig er et kapitel.