Youre mine (M.G)

Kapitel 14

Jeg har ikke været i skole i en uge.
Jeg har ikke engang vist mig uden for huset, eller åbnet et eneste vindue. Heller ikke når jeg har været i bad, eller lavet mad.
Og grunden er meget simpel. Jeg gider ikke se på Marcus, jeg gider ikke se ham snave med alle mulige andre piger, jeg vil ikke se ham snakke med andre piger. Jeg vil gerne have ham til at se mig. 

Okay, det lyder lidt egoistisk, men jeg elsker ham! Og jeg vil ikke se ham 'elske' nogle andre.
Og så på den anden side, hader jeg ham som pesten. Hader ham for at lege med mine følelser, hader ham for at ødelægge min skolegang. Jeg hader ham for alting.
Det er hans skyld at folk kalder mig luder, klam, dum og grim.
Og det er alt sammen noget folk skriver fra skjult nummer.
"Hvorfor dræber du ikke bare dig selv? Verden ville blive et meget bedre sted uden sådan en klam en som dig!" Den sms er lige tikket ind på min telefon.

Jeg slukker den hurtigt, og stopper den i baglommen.
Så trækker jeg mine sko og min jakke på, og løber ud til min cykel.
Jeg cykler ind i skoven, ned til søen.
Min cykel smider jeg bare i græsset, og så sætter jeg mig hen til vandkanten, og ser mit eget spejlbillede i vandet.
Der er så mange ting jeg gerne vil have ud.
Så mange ting jeg vil have sagt, så mange ting jeg vil gøre.
Et højt skrig undslipper min mund.
Fuck hvor er mit liv nederen.

"Abigail?" Siger en stemme bag mig. Jeg genkender den hurtigt. Marcus.
"Jeg ved du har hørt mig. Jeg kan se det på dig." 

"Hold nu kæft Marcus!" Siger jeg bare, og trækker benene op under mig, og samler mine arme omkring mine knæ.
"Jeg ved godt at du er sur på mig, og det kan jeg godt forstå, men.. Jeg har altså følelser for dig! Og jeg er klar til at droppe det der player noget, for din skyld Abigail. Jeg ville seriøst give alt, bare for at du ville tro på mig!" Siger han. Så.. Har han virkelig følelser for mig?
Jeg rejser mig op, og går hen mod Marcus.

Et par sekunder senere, løber tårene ned af mine kinder, imens jeg hiver efter vejret. 

Marcus træder bare helt tæt på mig, og trækker mig ind i et tæt kram. Men jeg krammer ham ikke tilbage. Jeg står bare og hulker ind i hans trøje. 

"Hvilken dag er det overhovedet idag?" spørger jeg, og tørrer mine øjne.

"Torsdag." Marcus tager min hånd og klemmer den. 

"Vil du med hjem til mig?" snøfter jeg, og rejser min cykel op. Marcus nikker, og vi går ud af skoven og hjem til mig. 

"Jeg elsker dig Abigail Watson." siger Marcus pludselig. Et lille smil breder sig på mine læber. 

"Jeg hader dig Marcus Gunnarsen." Marcus smiler tilbage, og vi snakker lidt om nogle ting imens vi går resten af vejen hjem til mig. 

Jeg låser min cykel, og låser hoveddøren op. Så går vi jo sjovt nok indenfor, altså havde du regnet med at vi ville være blevet stående ude i kulden?

Da vi sidder i stuen, trækker jeg et tæppe omkring mig, og kigger på Marcus, der kigger på mig. 

"Altså.. Der er en jeg ikke ved hvem er, der kalder mig luder, og siger at jeg skal dræbe mig selv.." siger jeg og rækker Marcus min telefon, der er inde på beskeden. 

"Du er overhovedet ikke en luder, og du skal overhovedet ikke dræbe dig selv!" siger Marcus da han sikkert har læst beskeden et par gange. 

Jeg slukker bare telefonen, og synker en klump inden jeg begyndte at snakke igen. 

"På et par af mine gamle skoler, blev jeg mobbet.. Jeg cuttede, og jeg ville bare gerne.. Dø.." siger jeg, og kigger på Marcus, der kigger på mig med et blik jeg ikke kan læse. 

"Det.. Er jeg ked af. Jeg.. Ved ikke hvad jeg skal sige.." jeg nikker bare, og læner mig tilbage i sofaen.

"Men aldrig gør det igen, okay?" siger Marcus lidt efter. Jeg nikker igen, og kryber ned til ham, stadig med tæppet viklet omkring mig. 

Så sætter jeg mig imellem hans ben, og rykker mig lidt tættere ind mod ham, så jeg mærker hans varme mod min ryg. 

Marcus snor forsigtigt sine arme rundt om min mave, og kysser mig på kinden. 

"Hvornår kommer dine forældre egentlig hjem?" spørger Marcus. Jeg sukker stille, og mærker tårene samle sig i mine øjne igen. 

"De sagde en måned, men mor siger at det godt kan trække lidt ud."

"Okay. Og et spørgsmål mere. Hvornår har du fødselsdag?"

"Hvorfor vil du vide det?"

"Det bliver jeg da nødt til at vide! Ellers kan jeg ikke købe en gave til dig vel?" Marcus slår mig i hovedet, og griner. Jeg griner med, og tænker mig om. Hvornår har jeg egentlig fødselsdag? Ej, selvfølgelig kan jeg huske min egen fødselsdag. 

"Den 10 september. Hahah, jeg er ældre end dig, lille barn." jeg klapper Marcus på hovedet, og smiler stort til ham. 

"Men det er jo lige om lidt.. Det er om fem dage! Hvad med dine forældre? Kommer de ikke hjem og fejrer din fødselsdag?" 

"De er sgu da pisse ligeglade, de tænker kun på deres arbejde." sukker jeg. Marcus trækker mig endnu tættere ind til sig.

"Jeg elsker dig.." hvisker han i mit øre. Det kilder i hele min krop.

Jeg smiler, og hviler mit hoved på hans skulder. 

-----------

Synes i at Abigail og Marcus skal komme kærester (Alexander Husum reference, host.) eller at der skal komme noget i vejen? <3

Og ja, jeg overholder allerede ikke den aftale jeg havde med mig selv om at uploade mandag, torsdag og søndag, men jeg keder mig alle dage, ud over torsdag hvor jeg er til ridning, men der keder jeg mig når jeg kommer hjem.. Så jeg ved ikke hvor meget jeg uploader. :)

Har i set det nye coverbillede? Jeg kan meget bedre lide det, end det andet.