Abigail Watson er lige flyttet til Trofors med sin far og mor. Hun er 17 år gammel og er i gang med 2. år på gymnasiet. Og derfor skal hun selvfølgelig starte på et gymnasium i den by der ligger tættest på. Mosjøen.
Marcus Gunnarsen har boet i Trof...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg tager nogle sorte højtaljede jeans, og en sort tshirt på. Så tager jeg mine hvide Nike Air Max 97 på, og svinger min taske om på ryggen.
Da jeg kommer udenfor står Marcus derude. Jeg stopper op, og kigger mærkeligt på ham.
"Hvad laver du her?" griner jeg, imens jeg går hen mod ham.
"Jeg ville bare følges med dig hen til skolen." jeg nikker langsomt, og vi begynder at gå.
"Hvad skal du have i første time?" spørger Marcus, efter lidt tavshed.
"Fysik/Kemi. Og dig?", "Også Fysik/Kemi."
"Så skal vi nok have klasse sammen?" siger jeg så. Marcus nikker.
Da vi kommer hen til skolen, trækker Mathias Marcus i armen, og han forsvinder.
Jeg tænker ikke så meget over det, og henter min fysikbog og hæfte i mit skab. Så tager jeg mit penalhus ud af tasken, og sætter tasken ind i skabet. Da jeg lukker det, låser det automatisk.
Så finder jeg fysik lokalet, og sætter mig på en plads helt nede bagved.
Marcus sætter sig på en plads oppe foran, og hurtigt sætter en flok piger sig på pladserne rundt om ham.
Han skæver ned til mig, og sender mig et skævt smil.
Da vi har fået af vide hvad vi skal lave, skal vi vælge makkere.
Læreren starter med at spørge Marcus hvem han vil arbejde sammen med. Alle pigerne i klasseværelset, udover mig, læner sig fremad, og blinker hysterisk med øjnene.
"Abigail." siger han. Et sug går gennem klassen, og pigerne læner sig tilbage i stolene, og sender mig vrede blikke.
Efter timen kaster jeg mine ting ind i mit skab, og går udenfor til cykelskuret. Det er ligesom der hvor jeg bare kan sidde, og tænke på alt muligt, uden at blive skævet til, og peget på.
Marcus drejer om hjørnet, skubber en cykel så den vælter, og sætter sig ved siden af mig.
"Var det nødvendigt?" jeg smiler skævt til Marcus, og peger på den væltede cykel. Han trækker på skuldrene, men inden jeg kan nå at sige mere, har Marcus presset sine læber mod mine.
Mit hjerte begynder at banke hysterisk hurtigt, men jeg kysser alligevel med. Min hånd finder Marcus' lår, og jeg ligger den der. Han ligger sin hånd på min nakke, og udvikler kysset til snav. ;)
Marcus kører forsigtigt sine fingerspidser hen over mit lår, uden at bryde kysset.
Et par minutter senere trækker jeg mig, og kigger ind i Marcus øjne, der hurtigt mødes med mine.
Føler jeg noget for Marcus?
---------------
Uha uha var?
Ej ahaha.
Jeg tror ikke at jeg gider det der med at opdatere hver anden dag, jeg opdaterer bare når jeg gider og magter. :))<3
Jeg er dødtræt, jeg tror snart at jeg falder i søvn, lol.
Jeg kan ikke magte noget, fordi vi laver Edison i skolen, og min gruppe har et virkelig dårligt projekt.
Jeg har så også liiiige to dage til at lave en planche OG en fremlæggelse, OG en stand (altså et udstillings bord) fedt liv var? -.- OG ALT LORTET ER FANDME TIL LORTE EDISON.. GRRR.
Og jeg fatter ikke hvorfor vi skal ligge så meget arbejde i det, fordi jeg ved at min gruppe ikke går videre. Det er så åndssvagt, seriøst. (Sygt, vi gik faktisk videre, såe ja fedt fedt)
Nå ja, så har jeg så også lige en ridetime imorgen, jeg også lige skal have overstået.
