Hye har ikke lige det bedste forhold til hendes bror. Efter han blev kendt, blev han hele tiden sur på hende. Og da deres forældre skal på en lang forretningsrejse, skal hendes bror passe hende. Og dèr går det galt!
Hye har dog sin trofaste veninde...
I dag er det min fødselsdag. Hurra (Hør ironien)... Det har ikke altid været noget stort for mig, at have fødselsdag.. Men der er også mange der ikke ved hvornår min fødselsdag er.. Og andre tvivler på om jeg overhovedet har fødselsdag. Men i år bliver det måske lidt anderledes. For på min fødselsdag plejer jeg bare at sidde oppe på mit værelse og l tegne, men i går inviterede Jisung mig ud på cafe. Han ved ikke engang at det er min fødselsdag. Da jeg fortalte Milla om det, fangirlede hun først lidt, og så blev hun ved med at sige at det er en date. Jeg tænker det nok er lidt groft at bruge ordet "date".
Jeg står op, går i bad, og får noget tøj på. Jeg krøller mit hår, lægger makeup og skriver til Jisung at han kan komme om ti minutter.
(Mit outfit)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg går ned og laver mig lidt morgenmad. Det er bare nogle pandekager og skyr.
3 æg, ½ - 1 banan, 1 dl havregryn og lidt vanillesukker. Blænder det og laver dem på en pande med fedtstof på. Server dem sammen med skyr. (Det er faktisk en rigtig god opskrift som både smager og mætter godt!)
Lige da jeg er færdig med at spise og er ved at sætte tingene i opvaskeren, ringer det på døren. "Jeg kommer nu!" råber jeg igennem huset. Jeg ved det er Jisung . Da jeg åbner døren står Jisung med blomster i hånden. Da han ser mig siger han "Hej Hye! Jeg hørte en lille fugl pippe om a det er din fødselsdag i dag!" "Hvem har sagt det?" "En lille fugl, selvfølgelig." "Nå okay" siger jeg, og trækker på skulderen. Sammen cykler vi rundt i byen og snakker om ret ligegyldige ting.. Vi stopper først da vi er ved cafeen. Vi låser vores cykler og går ind. Inde i cafeen køber vi hver en smoothie og finder os et ledigt bord. Der er ikke særlige mange ledige bord. "Der er så fyldt at man skulle tro at det var valentinsdag. Her i år var jeg her alene fordi jeg ikke havde nogen date, men der var næsten ingen plads." Siger Jisung . En stilhed breder sig imellem os. Det er lidt akavet, for hvad nu hvis han ser det som en "date"?! Jeg vil jo ikke have at det her skal være en date, eller vil jeg? Det ved jeg ikke engang!? "Jeg skal lige på toilet." Siger jeg efter noget tids stilhed.
Ude på cafeens toilet går jeg hen til spejlet og kigger ind i mine egene mørkebrune øjne, mit lange sorte hår med pink i enderne. Min kjole som er sort går mig ned til knæene og er nu kun en jeg har på til fester.
Da jeg kommer tilbage er Jisung væk. Det samme er alle andre. Inde i mit hoved er der en stemme der fortæller mig at jeg skal flygte så hurtigt jeg kan, og en anden der fortæller mig at jeg skal blive, se frygten i øjnene og sige at jeg ikke kan dø, for jeg er ikke bange. Det er der jeg faktisk bliver bange! Hvad sker der her?! Lige pludselig kommer der en mørk skikkelse mod mig og alt bliver mørkt og sløret..
Jeg vågner op fra mareridtet på et hospital. Jeg sætter mig hurtigt op og kigger mig omkring, men bliver nødt til at lægge mig igen, fordi det gør så ondt i mit hoved. Der kommer nogle læger hen til mig og mumler noget jeg ikke kan høre, men jeg får noget med, som "hun er vågen" "Hr. Park" "2 næsten 3 uger". Lige nu er jeg meget forvirret. "Hvorfor er jeg her?"Spørger jeg stille. En af lægerne kiggede op fra nogle papirer. "Du blev fundet bevidstløs af en kvinde ude på toilettet på cafeen nede i byen. Hun sagde at hun var din lære, og ringede efter en ambulance. Da den ankom, spurgte en dreng der sagde I var på date, om han kunne køre med. Da han havde sikret sig at du var i god behold, tog han hjem. Siden da har han besøgt dig hver dag i 2 - 3 uger:" Svarede han. Har Jisung virkelig kommet hver dag i så lang tid? OG han så det faktisk som en "date"!? Hvad skal jeg dog gøre?! Men hvad med Hoseok? Ved han hvad der er sket? "Må jeg låne en telefon?" spørg jeg. "Jaja her" svarede lægen og rakte mig en hospital telefon (idk). "Tak" Jeg tager telefonen og taster Hoseok's nummer ind. Jeg trykker på ring knappen og den begynder at ringe. Han tager telefonen og siger "Hej! Det er Jung Hoseok. Hvem taler jeg med?" "øh hej Hoseok, Du taler med Jung hye, din søster." "ER DU OKAY OG HVOR ER DU OG HVAD ER DER SKET?!! " råber han næsten. "Ja jeg er okay. Jeg er på hospitalet, og det kan jeg fortælle dig når vi ses igen.." "Ok, men ved du hvornår du bliver skrevet ud?" "Nej Hoseok. Jeg er lige vågnet efter 2 - 3 ugers bevidstløshed.." "Ok. Godt at høre at du er okay. Ses søs!" "Ses..."
![Boys And Brothers... {[Danish/Dansk]}](https://img.wattpad.com/cover/115946017-64-k75435.jpg)