Kapitel femten

23 2 2
                                    

(Matt's synsvinkel)

Jennifer var lige kommet ind med Clint. Hun så højst lige så smilende ud som mig. Clint kom også med en sprøjte. Jennifer måtte sidde ved siden af, mens Clint tog en blodprøve. Da han var færdig nikkede han og gik ind til Jeff. Jeg smilede til Jennifer. ''Vi kendte hinanden. Og jeg tror vi var gode venner. Måske kærester endda!'' Sagde jeg. Hun fniste sødt. ''Hvad har du set?'' Spurgte hun og kiggede spørgende på mig. ''Det er en lang historie.'' Sagde jeg så og begyndte. Da jeg var færdig med at fortælle, grinede Jennifer. ''Du skulle have hørt hvor højt du skreg! Og hvis det var på grund af den der drøm så...'' Sagde hun og grinede højlydt. Jeg grinede med. Vi sad i langt tid og grinede. Så kom Clint ind. ''Besøgstiden er færdig. Jeg undskylder.'' Sagde han og pegede på Jen og døren. Hun smilede til mig og gik. ''Dit blod ser næsten normalt ud igen.'' Sagde Clint. Efter det kom Jeff ind med to poser med blod i. ''Det her er før og det her er nu.'' Sagde Clint og pegede på poserne Jeff holdte oppe. I den fra før var mit blod næsten helt sort og nu ligner det normalt blod. ''Vi ved at det ligner normalt blod, men vi har tjekket det. Der er stadig noget derinde. Du er nok færdig med behandlingen imorgen.'' Sagde Jeff og smilede. Jeg blev glad for nyheden. ''Læg dig nu til og sove.'' Sagde Jeff igen. Jeg gjorde som sagt og lagde mig til at sove.

(Thomas's synsvinkel)

Det har været forfærdeligt at høre Matt skrige så højt igår. Men han er heldigvis stille nu og Newt har sagt at de er igennem det værste. Matt har også kommet med et vigtigt spor og det er at nede i den hemmelige udgang er der en kode vi skal taste ind og så er vi frie. Håber vi på. Mig, Jennifer, Alvin og Minho har løbet i labyrinten uden Matt igår og det gik fint. Vi fandt det samme som i forgårs. Newt kom og lagde en hånd på min skulder. ''Vi er snart ude. Jeg kan mærke det.'' Han førte mig hen til Food nes. Der var to pladser frie ved et bord hvor Minho, Alby, Alvin og Jennifer sad. Der satte vi os og spise Frypan's nyeste sandwich med rabarber, salat, bøf, agurker og tomater i. Og en lille skive ost. Den smagte så godt! Efter vi havde spist løb vi ud i labyrinten.

(Chuck's synsvinkel)

Der var sket så meget på det seneste. Matt var blevet stukket, løberne har næsten fundet vejen ud herfra, og ingen havde tid til at snakke med mig. Jeg har bare gået alene de sidste på dage. ''Hej shuckfjæs. Er du alene?'' Spurgte en velkendt stemme. Alby. Jeg sendte ham en grimasse så jeg skulle ligne et barn. ''Ja... Kom og leg med mig.'' Sagde jeg og skød underkæben frem. Han grinede og inviterede mig hen til Food nes hvor Newt også sad. Det kunne jeg ikke sige nej til. Vi sad og spiste og snakkede.

(Matt's synsvinkel)

Jeg var lige vågnet efter mange timers søvn. Clint kom ind for at tage en ny blodprøve. ''Hvordan har du det?'' Spurgte han imens han gav mig en blodprøve. Jeg trak på skuldrene. ''Lidt blandet. Nogengange har jeg hovedpine andre gange har jeg ikke. Det er sygt mærkeligt.'' Svarede jeg. Han nikkede. ''Føler du det går bedre?'' Spurgte han. Jeg nikkede. ''Meget bedre.'' Så gik Clint ind igen.

(Alvin's synsvinkel)

Vi tjekker ikke hele Sektion syv mere. Vi tjekker faktisk bare Afgrunden og om indgangen er lukket. Vi havde lige tjekket om den var lukket og det var den heldigvis ikke, men jeg føler at vi skal til at skynde os lidt. Det har jeg også fortalt til Minho. Vi stoppede ved et hjørne for at snuppe en sandwich. ''Mmm... Frypan's nyeste sandwich er så god!'' Sagde Thomas med den største bid mad i munden. Jeg nikkede bare. ''Har aldrig smagt bedre.'' Sagde Minho. ''Totalt enig. Hvad med dig Alvin? Du har ikke sagt særlig meget idag.'' Spurgte hun mig. Jeg sukkede. ''Jeg har bare tænkt over tingene og sådan noget.'' Sagde Alvin. ''Klart..'' Sagde Minho.

Forfatterens noté:

Undskyld jeg ikke har lagt noget op i weekenden, fordi jeg har haft ret travlt. Idag vil der komme to kapitler op. ;))

Hvem har fulgt med fra starten?

LysningenWhere stories live. Discover now