All or Nothing Marcus And Martinus...(AFSLUTTET) NR 2 I FANFICTION

Bare os to.....

Den her weekend er bare fløjet afsted, NAODAM kalder igen i morgen. lige nu sidder jeg i vinduet på Grand Hotel  og kigger ud på alle de fortravlet mennesker. Marcus havde igen lige et hurtigt interview han skulle lave. Jeg er ked af vi ikke har haft mere tid sammen, i morgen tidlig skal jeg igen tilbage i skole, og på fredag skal vi samles til camp igen, så er der igen en hel weekend vi ikke kan være sammen, selvom vi er sammen. Ej det lød underligt, men det er jo lige sådan det er. Jeg er i Oslo, han er i Oslo, men alligevel er vi ikke sammen. jo små korte stunder, jeg savner ham, savner at ligge og putte med ham og glo tv. Eller bare være sammen med ham, uden at lave noget.

Jeg trækker benene op under mig og ligger mit hoved på mine knæ. jeg skal  have pakket mine ting, så jeg kan komme hjem ad,  men magter det ikke.

Marcus skal være her hele ugen. så mon ikke vi kan ses i løbet af ugen. Jeg har jo bare undervisning til sent, og skal nok også i studiet med Magnus Bertelsen igen denne uge, ej det er så pisse ærgerligt at vi begge har så travlt. jeg kan ikke lade være med at blive lidt mut over det hele. Jeg vidste godt at det ville blive noget med at stjæle øjeblikke hvor vi kunne være sammen, men at jeg skulle sidde på et hotel værelse alene, det havde jeg alligevel ikke regnet med.

Jeg rejser mig og begynder at pakke mine ting, Marcus kommer ind ad døren. Godt så nu har jeg fri resten af dagen søde. Jeg smiler, ja nu er klokken så også kun 18. han kommer hen til mig og ligger armene om mig.

Hey smukke, hvad sker der? jeg vender mig mod ham. Vi har bare næsten ikke set hinanden den her weekend. og jeg skal til at hjem nu....

hjem?? hvorfor??? han ser meget undrende på mig. Jamen jeg har en skole at passe i morgen. han smiler, ja smukke det ved jeg godt, men derfor behøver du jo ikke tage hjem, du kan da bare sove her og tage i skole i morgen. jeg gør mig fri af ham og går over til vinduet. jeg kigger ud på den mængde af piger der altid er når drengene er tilstede. jeg lader gardinet falde på plads igen, og vender mig mod ham.

Men Marcus jeg har jo ingen af de ting jeg skal bruge med her.

han smiler, og kommer hen til mig. han ligger sine arme om mine hofter, og som altid smutter hans ene hånd op under min trøje. Søde Julia, det er da det mindste problem, nu er det jo ikke fordi du bor på den anden side af kloden, han blinker så må vi vel heller tage hjem til dig efter det.

Men Marcus det er jo nemmere at være hjemme når jeg skal i skole, han slipper mig, sukker og går lidt væk.

han vender sig mod mig igen. Julia, hvad vil du have jeg skal gøre. jeg vil for fanden gerne være sammen med dig hele tiden, men jeg skal også passe mit job. jeg vender mig om mod vinduet igen, og trækker gardinet stille til siden. pigerne ser det og begynder at hvine og vinke. jeg slipper gardinet og vender mit ansigt tilbage til Marcus der nu har sat sig i sengen. han kigger stadig spørgende på mig. Men Marcus jeg ved ikke, jeg er her jo kun og sove, kan jeg ikke lige så godt gøre det derhjemme så. han rejser sig, ryster på hovedet og går ud af døren.

jeg sætter mig ned på gulvet op ad vægen, jeg trækker benene op under mig og ligger mit hoved i mine krydsede arme. jeg lukker mine øjne og forsøger at lukke det hele ude. jeg er så træt af at have siddet her hele weekenden og ventet på ham.

jeg rejser mig igen for at pakke mine ting, det kan godt være jeg kunne blive her, men jeg skal jo stadig hjem først, og så er der jo også det med at jeg har fri sent. det kan godt være jer er urimelig og måske bare skulle blive, men det nytter for fanden heller ikke bare at gå.

jeg lukker min kuffert, og tager min støvler og frakke, svinger min hånd taske over skulderen, og skal til at gå da Marcus kommer ind på værelset. han står lidt og kigger på mig, så smiler han.

godt så tager jeg med dig, øh hvad, jeg kigger på ham og smiler.

ja jeg tager med hjem til dig, så kan vi sove hos dig idag. Når du så tager i skole tager jeg tilbage hertil, så kan jeg arbejde imens du er i skole. han ligger armene om mig og trækker mig ind til ham.

Julia, for fanden vi må få det til at køre, og så skal jeg nok huske at få teamet til at give os mere tid sammen når jeg er i Oslo. jeg smiler, slipper min kuffert og ligger min hånd på hans kind. undskyld Marcus. han smiler, det er vist ikke dig der skal undskylde søde. du har været mere end tålmodig den her weekend. 

jeg trækker stille hans hoved ned til mig, og kysser ham. han løfter mig op og jeg ligger mine ben rundt om ham. han smiler og kysser min næse. jeg skær en grimasse, ej Marcus ikke min næse. men du har den sødeste lille næse, jeg smiler, nå skal vi se at komme afsted. han kysser mig, ja lad os det. jeg hopper ned, han finder sit overtøj og sko. går ud på badeværelset for at hente sine toilet ting, smider det ned i sin taske, med computer, lidt tøj og sin oplader. så er jeg klar. Jeg kan slet ikke komme mig over hvor hurtig han er til at pakke. jeg tager min jakke på, svinger min håndtaske over skulderen igen.

Marcus snupper min kuffert, nå så elegant du er, han smiler, altid min skat. vi går ud af døren og ned til elevatoren. Kell Erik står i lobbyen og venter på os, han smiler da han ser os. Hey, godt jamen så er i klar. Kenneth tager med jer, også husk Marcus, hold øje med din telefon vi skriver omkring hvornår du bliver hentet osv.

Marcus sender ham et blik jeg ikke helt kan tyde. Kjell Erik smiler, ja jeg forsøger stadig Marcus. Marcus nikker og tager min hånd, en ung gut kommer og tager vores bagage og går mod døren. da den går op kan jeg høre der er en del tøser derude. Marcus smiler til mig, godt snart er det bare os to. jeg nikker og vi går ud af døren.

____________________________________

så blev det til endnu et afsnit. håber i kan lide hvad i læser.

xoxo Malin.