"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
In case you love me being loved, that love you represent is the universe of my love to you. - YKD
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Shh"
"Du får en dårlig ryg."
"Hun vejer intet i forhold til så meget andet."
"En elefant vejer også lidt i forhold til et bjerg."
"Sh Walder! Har du lige sammenlignet hende med en elefant?"
"Det var-" Han giver op. Jeg kigger op, Nathan står med mig i sine arme udenfor. "Hvad laver du?" Spørg jeg søvnigt. "Køre dig hjem, så du kan nå at sige farvel til de andre." svare han blidt. "Du kunne bare have vækket mig." Jeg gaber. "Havde jeg ikke lyst til, du ser sød ud, når du sover."
Jeg kigger skeptisk op på ham.
"Du ligner lidt en død flamingo."
"For de er sød?" Jeg griner med ham, lader ham sætte mig ind på bilsædet og køre.
---
"Hej" jeg krammer Otis. "Din julegave ligger på din seng." fortæller han. "Din ligger i din taske." Jeg slipper ham. "Hvad med min?" Cass kigger forvirret hen på mig. "Jeg har pakket den ned i din taske for dig, så du husker den." Så du ikke glemmer den som sidste år, og beskylder mig for at elske ham mindre end de andre to. Han rødmer og krammer mig grinende, "vi ses."
Val står og snøfter ved siden af Nathan. "Hun er bare så alene hele ferien." Og så bryder hun ud i en hulken. "Vil du ikke nok tage med mig?" Hun omfavner mig. "To uger alene?! Din lille hjerne bryder jo sammen." Hun snotter på min bluse. "Det er så hårdt." Hun tørre sine øje i min trøje, inden hun snotter lidt mere på den. "Åh undskyld" hun græder lidt mere. "Du kan tage med mig hjem og få den vasket?" Jeg griner og puffer hende væk. "Smut med jer, jeg skal have min alene tid." Val tuder lidt mere, inden hun tager sig sammen, siger farvel og smutter.
Og så er jeg alene tilbage med Nathan.
"Vi ses vel juleaften?" Jeg kigger spørgende hen på ham. "Ja" han nikker. Vi står begge og overvejer vores næste træk.
Eller jeg gør.
Indtil jeg pludselig er trukket ind til Nathan og har hans læber mod mine. "Vi ses struds." mumler han kærligt, inden han forsvinder ud ad døren.
Og så er jeg endelig alene.
Så skal der bages. For hvis jeg bager nu, kan jeg se film og læse resten af ferien uden at bage. Så jeg må bage meget, også kan resten af ferien være totalt fredelig. Jeg elsker at bage, men jeg hader at stå i et køkken, fordi man skal stå op.
Dovenskab længe leve.
Jeg begynder at finde tingene frem, og ikke snart efter står jeg med 3 forskellige deje. En til brunkager, vaniljekranse og pebernødder. Jeg får helt lyst til bare at spise dejen. Men jeg ville formentlig blive syg og kaste det op igen, og jeg har ikke rigtig lyst til at spise det igen, så jeg tænker, at jeg godt kan vente lidt.
