Lost In The Wrong Boy

Kapitel 9 "undskyld mig, men der er børn til stede"

Jeg står lidt og kigger, men da lydene bliver mindre og mindre beslutter jeg selv at gå ind, da det er ved at være kedeligt. Min hånd når lige har strejfe håndtaget, da jeg hører en dyb stemme råbe i min retning. Hurtigt vender jeg mig om og ser en høj tynd mand med sort hættetrøje og sorte bukser. "Hvem er du?" råber han. Jeg er gået helt i baglås, borgmesteren har da ikke sådan nogle mænd med hættetrøjer løbende ud i haven? "Øhh" fremskaffer jeg. "Spørgsmålet er hvem er du? borgmesteren har ingen mænd klædt i sort, som løber larmende rundt ude i haven" råber jeg tilbage og prøver at lyde sikker i min sætning. "Åh pas nu på møgunge" råber han nok irriteret. Vent hvad kaldte han mig møgunge? Åhh ja det gjorde han. "Skal jeg passe på? Det ville da ikke være mig, som der vil ske noget med hvis borgmesteren finder ud af der render en latterlig mand ude i haven" griner jeg. Jeg var måske lidt for modig der, for nu har han en pistol og peger lige i mod mig. Okay nu er jeg ved at skide i bukserne. Jeg vil bare ikke dø nu. "Hvis du ikke gør som jeg si....." mere når han ikke at sige, før min hoveddør går op. "Skat hvem snakker du med?" spørger min far. "Øhh" fremskaffer jeg og drejer mit hoved 90 grader, men vent hvor er ham manden? "Fandt du isen?" spørger min far efter lidt tid. "Øhm nej" svare jeg hurtigt. "Okay trist, så gå ind og join os, så skal jeg nok finde isen" Jeg nikker hurtigt og går ind i stuen til min mor.

"JAAAHHUUU, de gjorde det sgu" råber min far med is i munden, da kampen afslutter 3-1 mellem Frankrig og Indonesien. "For fanden man, Frankrig gjorde det sgu igen" råber min far igen og danser en eller anden underlig sejr dans. Jep min far fandt isen, han elsker at råbe som han gør hele tiden, tror snart jeg får tinnitus. Kort fortælling om min far skader ikke helt. "Rolig nu" griner min mor. Min far er hurtig til at rive min mor op og danse. Ad nej, det er virkelig et klamt syn især når de danser op af hinanden. "Undskyld mig, men der er børn tilstede" afbryder jeg deres intime dans. "Argh lyseslukker! du kan da bare join os" smiler min far til mig. "Nej tak og atter nej" siger jeg til dem og går op af trappen. "Jeg går i seng nu" råber jeg, da jeg er kommet op af trappen.

Hmm min seng er mega blød, jeg ved vi bliver de bedste venner med Netflix. Åh måske kunne vi en dag lave en trekant. Ikk' tag jer af, at jeg en gang imellem er lidt perverse. Bare ved at tænke på i morgen giver mig kuldegysninger. jeg er lidt bange for, at jeg bare kommer til at blive totalt alene og ingen gider snakke med mig, men på min gamle skole var jeg ret hurtig til at få nye venner, så jeg håber det også i morgen. "Godnat skat" siger min mor henne ved døren. "Godnat" svarer jeg og falder hurtig i søvn.