Aldrig eller altid? - Marcus Gunnarsen

Kapitel treogtyve // Dagen lang

•••
|| Noras p.o.v ||

Selvom jeg slet ikke havde behøvet det på nogen som helst måde, sad jeg alligevel til lidt ud på natten og bare læste op på de diverse ting, som jeg nu engang skulle.

Som sagt så havde jeg ikke behøvet det, da jeg havde godt med tid, men hvis nu jeg blev hurtigt færdig med det, så ville jeg jo også have mere tid til de ting, som jeg egentlig havde lyst til at lave.

Selvfølgelig ville det jo så gælde om at kunne huske på de ting, som man har læst op på og de ting, som man har fået skrevet ned, men i den sidste ende ville de jo alligevel ende med at blive, som det nu engang gør.

Det bedste resultat muligt vil jeg jo selvfølgelig rene opnå, altså hvem vil ikke det?

Men alligevel tager jeg det altså ikke så forbandet tungt, for hvordan det jo så nu engang ender vil jo være fortjent og det må man jo så bare acceptere.

Jeg kom egentlig utrolig langt på den tid, hvor jeg bare sad og fordybede mig i tingene.

Det var egentlig det eneste, som brugte dagen på. Ja, og så at spise, da mad er vigtigt for en og da jeg virkelig elsker mad.

Min mobil havde jeg egentlig liggende oppe på mit værelse hele dagen, da den ellers ville blive en for stor distraktion for mig.

Men selvfølgelig tænkte jeg da lidt over, om jeg ikke lige skulle gå op og se, om der var kommet et eller andet, som jeg måske burde se, men nej, jeg gjorde det ikke.

Det andet var lige det vigtigere.

Jeg var godt klar over, at Marcus sikkert havde skrevet til mig.

Ikke kun én gang, nej slet ikke, men nok et par gange eller tre, da jeg havde lidt på fornemmelsen, at han ville blive lidt frustreret over det af en eller anden grund, da han godt kan have en tendens til at være lidt utålmodig.

Men det kan man jo alle være en gang imellem.

Nu var det jo så dagen efter og selvom jeg gik sent i seng, så havde jeg altså ikke sovet så utrolig længe alligevel.

Selvfølgelig kunne jeg da godt have gjordt det, men der var ikke rigtig nogen grund til det, da det bare ville være en smule smartere at komme igang med at lave noget, så jeg kunne blive hurtigere færdig.

Måske ikke den klogeste tilgang i forhold til den mængde søvn, som jeg havde fået i løbet af natten, men det var sådan, jeg valgte, at det skulle blive.

Så måtte jeg jo bare bide tænderne sammen og klare mig igennem det.

Og så ville jeg måske kunne gå lidt tidligere i seng, da jeg sikkert ville blive utrolig træt i løbet af dagen og dernæst ville jeg få mig lidt mere søvn.

Heldigvis så var jeg som sagt kommet rimelig langt i forhold til, hvad jeg lige havde troet, da jeg sad med det.

Dog kunne jeg for alvor se, hvor langt jeg faktisk havde fået lavet og læst, da jeg åbnede min computer den næste dag.

Jeg var rimelig stolt over mig selv allerede.

Så hvorfor ikke bare blive ved med at arbejde der ud af, så ville der nok ikke gå så utrolig mange dage, før jeg ville være færdig.

Selvfølgelig var jeg klar over, at jeg skulle passe på med at stresse mig selv alt for meget, men jeg følte mig overhovedet ikke stresset og havde det egentlig godt med at få lavet noget.

Så hvorfor dog ikke udnytte den energi?

Men før jeg begyndte på det hele, skulle jeg så lige hente min mobil og se de diverse ting, som måske var på den?

Nej, det kunne jeg gøre senere, hvis der blev tid til det, for nu skulle jeg ellers bare igang igen.

Igen satte jeg noget til at køre på fjernsynet i baggrunden, så der ikke blev helt stille i huset, nu hvor jeg var alene.

Ikke fordi jeg rigtig så det, men på en måde var det bare rart, at det ligesom var der.

•••

Efter så utrolig mange timer, hvor jeg bare havde siddet og arbejdet, besluttede jeg mig egentlig for at rejse mig fra sofaen, gå ud i køkkenet og lave mig selv noget mad.

Selvom jeg ikke var mega fysisk aktiv, så blev man jo en smule udmattet og havde brug for mad, så kunne det også laves til en lille pause.

Det var egentlig pisse kedeligt at sidde med alt det der prøve halløj og jeg gad jo virkelig ikke, men det skulle jo gøres.

Og grunden til at jeg jo bare blev ved med at arbejde på det, var så jeg ville blive hurtigt færdig og dernæst kunne gøre nogle af de ting, som jeg faktisk havde lyst til.

Dog kunne jeg nok ikke gøre det, som jeg havde allermest lyst til, hvilket jo var at være sammen med Marcus.

Men kunne jeg bare lige tage et lille smut til Norge igen, nej.

Og så endda ikke Nordnorge, da Trofors virkelig ligger langt oppe.

Ja, jeg ville utrolig gerne se Marcus igen og det skulle da slet overhovedet ikke undre mig, hvis han havde det på samme måde, men sådan skulle det bare ikke være lige på det tidspunkt.

Men idéen om at bare hænge med Marcus og have det sjovt, gjorde da bestemt noget ved mit humør og det var selvfølgelig på en god måde.

Jeg blev glad ved tanken...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Treogtyvende kapitel...

Husk at kommenter og vote:))

- Imagiinemm