Aldrig eller altid? - Marcus Gunnarsen

Kapitel treoghalvtreds // En sidste dag

|| Marcus' p.o.v ||

Den lille date, som jeg havde haft arrangeret til Nora og jeg, var gået hen og var blevet utrolig hyggelig taget i betragtning af, at Nora ikke var super tilfreds med, at jeg ville 'vise' hende fodboldbanen.

Jeg kan dog også ligeså godt være ærlig at sige, at det gik hen og blev en smule koldt, da solen så småt begyndte at gå ned.

Men det havde jeg selvfølgelig også haft i tankerne, at det nok højst sandsynligt ville, så derfor havde jeg pakket tæpper, som vi tog rundt om os for at få en smule varme tilbage.

Idag var dog sidste dag med Nora, og det var jeg bestemt ikke tilfreds med på nogen som helst måde.

Selvom vi havde været sammen længe nu, så ville det bare gå hen og føles så utrolig underligt, når hun så sad hjemme i Danmark endnu en gang.

Dog var jeg nu også sikker på, at der ikke ville gå længe før, vi ville se hinanden igen, da det ville være helt igennem forfærdeligt for min del.

Jeg ville jo virkelig ikke kunne gå i flere måneder uden at være bare en smule sammen med hende.

Jeg ville savne hendes skønne smil, hendes bløde læber, hendes søde stemme og hendes smukke krop.

Ja, også hendes krop.

Ikke på sådan en 'jeg er en dreng og har brug for intimitet'-måde, da det slet ikke var sådan jeg havde det.

Ja, det var da ikke fordi, jeg ikke gerne ville, men det hastede bestemt ikke.

Men måden jeg ville komme til at savne hendes krop på var, da jeg ville savne at have hende tæt på mig.

Have hende i mine arme, uden at nogen af os sagde et ord, da det bare er den bedste følelse i verden, når man står i armene på nogen, som man virkelig holder af.

«Vil du også have noget?» spurgte Nora pludselig, og selvom jeg ikke helt havde hørt, hvad det var, hun ville have, så nikkede jeg bare på hovedet.

Hun smilede sødt og rejste sig stille fra sengen. Jeg greb lige hurtigt fat i hende hånd, så hun vendte sig om lige kort.

Jeg spidsede mine læber og kunne høre et lille grin som undslap hendes mund.

Dog havde hun placeret hendes læber mod mine ikke lang tid efter, så jeg fik det lille kys, jeg åbentlyst havde haft hentydet til.

«Hva er det, du skal?» spurgte jeg.

«Jeg skulle jo hente noget vand til os» svarede hun med et grin og gik så ud af døren, inden hun var nede af trapperne og ude i køkkenet.

Så det var altså det, hun skulle hente og spurgte, om jeg også ville have.

Vand.

Det lød da egentlig som noget, jeg godt kunne have brug for og også have lyst til, men samtidig var det da bare en lille smule kedeligt.

Dog var det også super sødt af hende, at hun spurgte, om jeg ville have noget med.

|| Noras p.o.v ||

Der var efterhånden ikke så forfærdelig mange timer tilbage af dagen, hvilket jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke var super fornøjet med taget i betragtning af, at det var den sidste dag med Marcus i en stund.

Selvom vi ikke havde lavet det helt store, og dagen egentlig var gået rimelig langsomt, havde jeg alligevel følt, at den var gået ufattelig hurtigt.

Men selvom dagen var gået hurtigt, havde jeg alligevel nydt al tiden, og også hvad den var blevet brugt på, selvom det ikke var meget, lol.

Det var bare lidt som om, at jeg kunne lave absolut ingenting, så længe jeg bare havde Marcus ved min side.

Det var nok egentlig den støtte cliché at sige, men det var helt seriøst sådan, jeg følte og havde det, så hvorfor sige noget andet end jeg egentlig mente.

Men ligeså meget som jeg elskede at være med Marcus, kunne jeg også godt lide at være en smule alene og for mig selv sommetider.

Og det skulle jeg da nok også få, nu hvor jeg skulle til at hjem endnu en gang.

Dog glædede jeg mig ikke super meget til at skulle tilbage i skole, men der var ikke mere end et par måneder til, at jeg endelig var færdig, og så skulle jeg bare have et sabbatår.

Hvilket jeg glædede super meget til.

Man kan jo også sige, at jeg nok kunne komme til at kunne se Marcus en smule oftere, nu hvor jeg ikke længere skulle i skole.

Han havde dog stadig alle de ting, som han selvfølgelig skal tage sig af, men det er jeg også fuldt ud indforstået med, så det skal nok gå helt fint.

Men dog kunne jeg også godt mærke på mig selv, at jeg synes stemningen, som var mellem Marcus og jeg, var en smule trykket, da vi begyndte at gøre os klar til at gå i seng.

Vi sagde ikke rigtig noget, men smilede kun lige kort til hinanden, når vi utrolig akavet fik øjenkontakt.

På en eller anden måde forstod jeg ikke rigtig, hvorfor stemningen pludselig var sådan, men på en af samme tid forstod jeg det egentlig godt.

Måske havde vi bare lige brug for en smule stilhed, så vi begge egentlig lige kunne tage det til os, at dette faktisk var noget af det aller sidste tid, vi fik med hinanden for nu.

Det var i hvert fald sådan, jeg tog det, men selvfølgelig vidste jeg ikke, hvad Marcus tænkte om det.

Men jeg kan da ligeså godt sige, at det ikke var rart at ligge sig til at sove i stilhed...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Treoghalvtredsende kapitel...

Husk at kommenter og vote:))

- Imagiinemm