Aldrig eller altid? - Marcus Gunnarsen

Kapitel fireogtredive // Mor-datter snak

Det var nu et par dage siden, Marcus var fløjet hjem igen og jeg savnede ham bestemt.

Ikke nok med at jeg savnede ham, så var det lidt som om, at mine læber føltes så utrolig nøgne, siden han havde haft kysset mig.

Han sørgede for at skrive til lig hele tiden, hvilket var rimelig sødt hvis jeg nu selv skulle sige det.

Han blev også ved med at minde mig om, at jeg havde lovet ham, at jeg ville komme op til ham hurtigst muligt.

Med hurtigst muligt mente han jo, at det allerede var nu.

Jeg kunne nok også godt nu, men jeg ville få ferie om omkring en uges tid, da vi jo havde haft vores prøver og dernæst bare et par ugers normal skole.

Så når jeg fik fri, ville jeg skynde mig at hoppe på et fly til Norge og så ville jeg være ved ham, før han overhovedet vidste af det.

Jeg havde ikke fortalt ham, at jeg fik ferie om en uge og at jeg havde tænkt mig at komme op til ham der, så det ville blive lidt af en overraskelse ligesom den, han havde givet mig ved pludselig at dukke op.

Så jeg glædede mig egentlig måske endda lidt mere til at skulle overraske ham, da det ville gøre det hele en smule mere specielt, hvis jeg selv skulle sige det.

Plus, at det var rimelig romantisk, da Marcus pludselig bare stod der med hans søde og utrolig smukke smil.

Men nu skulle ugen jo så lige gå først og så ville jeg sidde på et fly og være på vej til Norge, Trofors og Marcus Gunnarsen.

•••

«Nora?» hørte jeg min mor spørge ude fra køkkenet, da jeg sad inde i stuen med Hugo

Jeg rejste mig fra sofaen og gik så ud i køkkenet, hvor min mor stod og var omgang med at lave noget mad, samtidig med at hun stod med sin computer og arbejdede.

Hugo var ligeså stille fulgt med mig ind i køkkenet og stod nede ved mine fødder og tiggede om opmærksomhed.

Jeg bukkede mig ned til ham og løftede ham så op, så han sad i mine arme.

«Hvad så?» spurgte jeg og fik hende til at se op fra computerskærmen.

«Der går ikke længe, inden jeg ugen skal en tur til England med arbejdet, så jeg ville bare lige høre dig, om du ikke ville invitere nogle over, så du ikke skal være alene».

Det var faktisk utrolig rart, at min mor bekymrede sig på den måde og ligesom valgte at fortælle det lidt inden, så jeg ikke bare skulle finde ud af det ved at finde en lille seddel på køkkenbordet.

«Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville tage en lille tur til Norge og besøge Marcus, når jeg får fri her lige om lidt» svarede jeg og min mor fik hurtigt et smil frem på læberne.

«Marcus? Er det ham nordmanden, som var her for ikke så længe siden?» spurgte hun nysgerrigt og jeg nikkede bare.

«Hvordan ved du, at han var her?».

«Jeg var hjemme lige kort en morgen og ville egentlig se, om du stadig sov og så lagde jeg så mærke til, at der lå en ved siden af, så jeg tænkte, at det nok måtte være en, som du er lidt glad for og så tænkte jeg straks på Marcus».

Jeg blev lidt pinlig berørt over, at min mor havde set Marcus og jeg ligge sammen, men på en af samme tid gjorde det faktisk ikke rigtig det helt store.

Dog var jeg ikke helt klar over, at min mor faktisk havde lagt mærke til, at jeg var gået hen og var blevet glad for Marcus.

«Undskyld jeg ikke har præsenteret ham ordentlig, imens han har været her, men det var lidt svært, når du jo ikke rigtig var hjemme på grund af arbejde».

«Nej, det burde mere være mig som undskylder, siden jeg arbejder så utrolig meget og ikke er så utrolig meget hjemme» svarede min mor så og overraskede mig virkelig.

Jeg rystede bare på hovedet, for jeg havde det lidt sådan, at så længe min mor bare også havde det okay med at være så meget i gang og væk hele tiden, så var jeg også okay.

«Det er dit arbejde, mor, og det forstår jeg selvfølgelig fuldt ud! Så længe du er okay med det, så er jeg også glad» forsikrede jeg hende, da det virkelig var sådan, jeg havde det.

Min mor trak mig bare hurtigt ind i et tæt kram og det var helt vildt rart.

Dog kom jeg lidt til at tænke på Marcus' kram og dem savnede jeg helt ufattelig meget, nu hvor jeg kom til at tænke på det.

Ikke nok med at jeg savnede hans kram, så savnede jeg bestemt også hans læber mod mine og ville bare gerne snart mærke dem igen.

«Jeg synes, det lyder som en god idé at tage en lille tur op til Marcus! Det tror jeg bestemt, han også vil synes godt om» konstaterede min mor så, da vi havde trukket os fra krammet.

Jeg nikkede bare på hovedet og smilede stort, da jeg allerede følte lidt, at min mor havde 'godkendt' Marcus, også selvom hun ikke rigtig havde mødt ham ordentlig.

Det gjorde mig bare rigtig glad, at hun var glad på mine vegne.

«Ved han godt, at du kommer?» spurgte hun så.

Jeg rystede på hovedet som svar, for nej, det gjorde han jo egentlig ikke.

«Jeg vil gerne have, at det skal være en lille overraskelse, da han også overraskede mig sidst» svarede jeg.

Jeg glædede mig til at se Marcus igen, høre Marcus' stemme igen, mærke hans skønne kram igen og ikke mindst hans bløde, men også varme, læber...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Fireogtredivte kapitel...

Husk at kommenter og vote:))

- Imagiinemm