Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
"Dig og Cole?" "Sh!" Hazel rødmer og kigger ned i bordet, hun sender et flygtigt blik til Cole, som straks ser det og smiler. Han smiler sjældent, han har ellers ret pæne tænder. "Cole?" Spørg Sebastian interesseret ved siden af mig. Fuck han er irriterende, få ham væk fra mig please, jeg magter ham ikke. "Det var en joke," sukker jeg irriteret, hvilket det ikke er, men det er en anden sag, Sebastian nikker og kigger hen på døren.
Nicholas kommer smilende ind, han vinker til et par freshman piger, som sidder og savler over ham. Alexander er hurtigt på vej hen mod ham, drengen lære aldrig. Nicholas ignorerer ham og fortsætter mod mig, jeg vinker til ham, og han smiler lidt bredere. Jeg griner lavt af Alexander der står midt i kantinen og kigger irriteret efter Nicho.
"Jeg ser, at du har været mig utro," gisper han fornærmet og kigger på Sebastian, jeg griner og gør tegn til Sebastian om, at han skal rykke sig. Sebastian kigger overrasket hen på mig, "moove" beder jeg. Jeg fortrækker klart Nicho's selskab frem for Sebastians. Til enhver tid. Sebastian rykker sig utilfredst, og Nicho sætter sig med et smil. "Hvad laver han her overhovedet? Han går kun i fucking folkeskolen," mumler Seb irriteret, "zip, dårlige one night stand," griner Nicho hånligt, "jeg er ikke då-" hvornår stopper de med at opføre sig som børn? Eller Sebastian i det mindste, Nicho er stadig et barn. "Hvad laver du her?" Spørg Hazel og kigger hen på ham, "hvad snakker du om? Jeg savnede mine elskede søskende." Alexander dumper ned overfor os, "hvad laver du her Nicholas?" "Okay, jeg pissede måske Asher af, eller noget i den stil," tilstår han og griner selvtilfredst, "men jeg kan sagtens klare det selv, jeg skulle bare lige tænke over det," aldrig, fucking løgner, han er ude i noget, hvor han ikke kan bunde. Som altid. Men på en eller anden måde, kommer han alligevel altid ud af det, det går nok, han klare den.
"Nicholas" snapper Alexander irriteret, "nogle der har mad? Jeg er hundesulten," spørg Nicho, inden han snupper en af Seb's pomfritter, Sebastian slår ud efter hans hånd, men Nicholas er for hurtig, "for langsomt gamle mand" Nicho griner, men stopper så, "hvem har spist af Saint?" "Andre end dig Brook, selvfølgelig" er han på stoffer? Han plejer at kende grænsen? "Se" han peger hen på døren, alles blikke ryger derhen, Esme kommer ind, hans bukser er ødelagte, hans tøj er beskidt, hans ansigt er blåt og rødt og flækket? "Awww Alex, har du endelig pudset dine hunde på ham?" Spørg Nicholas og griner, han er på stoffer, idioten er høj. "hve-" Alexander stopper op og kigger hen på sine venner, "får i næste gang nogle til at gøre det mod hende?" Han peger mig, "sorry man, jeg skader ikke kvinder," Jack trækker på skuldrende, Oliver ryster på hovedet, "vold er ikke løsningen på alt," Seb ignorerer ham, og Cole har for travlt med at stirre på en rødmende Hazel. De er cute.
Folk der ikke selv er oppe i toppen, ved ikke, hvor meget alle falder fra sig selv hele tiden.
Ingen andre end os kender til Nicholas stofmisbrug, ingen andre kender til Hazel's ensomhed, ingen andre kender til nogle af grundende til Cole's ligegyldighed, ingen andre kender til noget af vores shit. Vi ser perfekte ud. Men ingen af os er det. Ikke alle kender hinandens hemmeligheder her, men vi ved alle, hvem der har problemer.
Esme kigger hen på os. Kigger rundt efter sine venner, og finder ud af, at hans venner ignorerer ham og fylder alle pladserne ved deres bord. Han går hen til dem, prøver at sige noget, men ingen af dem reagere. Koldt. Men fortjent. "Hey Esme, kom og sid med os!" råber Nicholas med et bredt smil, fuck Nicho, shut the fuck up. Man tager kun stoffer på en fredag efter skole og en lørdag. Aldrig fucking ugedage eller søndage. Esme går forsigtigt hen til os, han sætter sig på den tomme plads ved Alexander. Alexander kan godt lide plads, når han spiser, så er smaske lydene længere væk. Esme kigger usikkert på os, jeg ignorerer ham og begynder at spise min pastasalat, Cole fortsætter med at kigge på Hazel, Hazel smiler forsigtigt til ham, Alexander sparker til Coles ben under bordet, Cole ignorere ham. Sådan Cole! "Hvad er der sket med dig Esme?" Spørg Nicholas smilende, "ting" svare han lavt, "kom med nogle mere kvalificerede svar," beder Nicholas, "skal vi lege gætteleg?" tilføjer han legesygt. Nej tak. Skyd nu bare Esme langt ned i helvede en eller anden. "Slagsmål" "hvem? Kom så Saint, fortæl os om dit eventyr," "football holdet" mumler han lavt, "aw stakkel" bryder jeg ind, "hvor er det trist for dig. Hvad med at du fjerner dit grimme fjæs fra mit syn og forbliver væk?" "Jeg følger dig ud," tilføjer Alexander med et køligt smil. Han rejser sig og griber fat i Esme, "den eneste som fucker med Brooklyn, er mig" mumler Alexander næsten lydløst til Esme, inden han skubber ham mod udgangen.
Jeg rejser mig og følger efter med Nicholas under armen, Nicho skal hjem, og det skal være nu.
Alexander venter på mig ude foran kantinen. "Grimt fjæs" "du skal jo ikke være den eneste," svare han, "Alex, din bror har brug for hjælp," fortæller jeg, "han er høj," Alexander taber underkæben, "sikker?" "Hans pupiller, hans opførsel, hans slingren, ja jeg er," Alexander bider tænderne sammen og kigger hen på Esme, som er på vej væk, "jeg kunne så godt slå en eller anden," "slå dig selv, du kan umuligt gøre dig selv grimmere," "du lukker for meget lort ud, er du ikke bange for at gøre din røv jaloux?" "Med min skønhed? Nargh, min røv er nu også ret køn," han bider sig i læben og ryster på hovedet, "fuck jeg hader dig Parker," "følelsen er gengældt Wyatt," "lad os få ham hjem" tilføjer jeg, "ja, det er nok en god ide," "jeg køre," dipser jeg, "det er min bil?" "Men jeg køre," "min bil." "Jeg kører." Alexander sukker irriteret. "Jeg hader at være yngst," udbryder Nicho, "jeg vil også køre," "aldrig, og hold kæft, du har ingen ret til at udtale dig," "du har ret til at tie, alt du siger nu, vil kunne blive brugt mod dig i retten," fortæller jeg ham mørkt, "shut the fuck up" beder Alexander, "sure." Alexander sætter Nicholas ind på bagsædet, imens jeg sætter mig ind foran, Alexander giver mig nøglerne og sætter sig ind ved mig. "Kør" "jeg er på vej, jeg skal bare lige huske, hvordan man nu gør," "ud! Ud! Du skal ikke køre, hvis du ender med at smadre min bil! U-" jeg griner og starter bilen, for at dreje ud og køre.
"Er Amanda hjemme?" Spørg jeg, "nej, først i morgen, noget arbejde" "godt, jeg tror ikke, at hun bør høre om Nicho, det ville bare stresse hende mere," "enig." Jeg køre videre i tavshed og parkere foran deres hus, jeg går ud og hjælper med at åbne døren for dem. Kun fordi Nicho er med, ellers ville jeg måske have åbnet den for at smække den i Alexanders fjæs? Det bør jeg gøre næste gang. Alexander bær Nicho ind på Nichos værelse, og imens løber jeg ovenpå, for at skifte mit klamme malingtøj. Hvor har Hazel sine pæne bluser? Er de alle til vask? Hvorfor lige i dag? Jeg lister ind på Alexanders værelse og tager en af hans bluser. Æw, den stinker af ham, gross. Jeg rynker på næsen og trækker den over hovedet. "Klar til at gå?" Spørg jeg på vej ned ad trappen, "ja, Nicho sover, jeg har lagt to Panodiler og et glas vand på hans skrivebord, "super" Alexander løber op for at skifte tøj og vaske sit ansigt. Et kvarter senere kommer han ned igen, "klar til at køre?" "Yay... frivilligt i fængsel, never felt better."
Vi sætter os ud i bilen, og jeg køre os mod skolen. "Vent, kaffe" jeg drejer ind til siden, og skynder mig ud. Jeg står utålmodigt og venter på, at den bliver klar. Det er for varmt til andet end en is kaffe, desværre.
Jeg får den endelig, skynder mig at betale og lunter så ud.
Alexander er væk. Med bilen.
Fucktart.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg har flippet ud i FH's forfatter-note. Bare rolig.
Jeg ser julefilm hos min mormor. IT'S BEGINNING TO LOOK A LOT LIKE CHRISTMAS.
Jeg har den kørende rundt i hovedet, selvom det er et år siden jeg sidst høre den. Har prøvet at holde julemusiken i arv, så den stadig gør mig glad til jul. Det går ret godt?
