Hating the Player|✓

12. Fortiden & det jeg ikke fik

JEANNE AUSTIN

Kapitel 12. Fortiden & det jeg ikke fik

Jeg ser ham komme ind, og det er som om alt går i stå. Brooklyn sukker dybt. "Hvorfor skal han altid ødelægge alt? Kan han ikke bare lade mig have nogle af festerne for mig selv?" Pigegruppen fniser højt. Vi er kun første års, men Brooklyn har en måde at trække opmærksomhed til sig, selv undgår jeg den helst, Hazel er den eneste grund til, at jeg faktisk er her. Hun er sød og rolig, ligesom mig. Ingen af os har ønske om popularitet eller andet. Minus at jeg er kludrende forelsket i Brooklyns ærkefjende Alexander, en badboy, som overhovedet ikke har set mig. Men sådan skal det ikke være længere, i aften skal han se mig. Jeg har lånt en af Brooklyns kjoler, ladet Hazel lægge min makeup og sætte mit hår. Så i aften skal han se mig.

Alexander kommer gående herhen med Jack, Sebastian, Oliver og Cole, hans fire hotholes venner. Hvilket de virkelig også er.

"Alexander."

"Brooklyn."

Hazel hilser lavt på Cole, Cole der blegt smiler tilbage. Han har altid været det triste, hotte røvhul.

"Hej, Alexander." Jeg smiler bredt til ham, hvilket får Brooklyn til at sukke skuffet. Alexander kigger hen på mig, eller ikke så meget på mit ansigt, men i det mindste ser han mig, det er hvad der tæller. "Med hen og have en drink?" spørg han Brooklyn, Brooklyn griner. "Du kan bare ikke undvære mig, vel? Men jo, du må godt hente en drink til mig." Alexander ruller med øjnene og forsvinder ind i mængden igen. "Han så mig." hvisker jeg ophidset. "Han så dig ikke, søde, han så dine bryster." Brooklyn smiler blidt til mig, hvilket hun ofte gør, når vi snakker om Alexander. Men kun fordi hun tror, at hun er den eneste, han nogensinde vil se. Men ikke i aften, ikke fremover.

Jeg mumler, at jeg skal på wc og følger efter Alexander ind i klumpen af dansende mennesker. Jeg fanger ham ved baren. "Hey, Alex." Han kigger fraværende hen på mig, allerede halvfuld, de må have drukket på vej herhen. "Hør her, Brooklyns ven, jeg knalder ikke folk, der har rørt Brooklyn, og jeg er ikke en keeper, giv nu bare op."

"Jeg har ikke brug for et forhold, jeg kan være dit bootycall, når du ikke har tid til at finde en anden. Og hallo, det kan være med til at irritere hende." Jeg smiler på en måde, jeg har set Brooklyn smile til alle hendes fyre. Alexander lægger hovedet på skrå. "Okay, mød mig på badeværelset om to, men husk, det øjeblik du ser det her som andet end fuckbuddies, så er du ude." Jeg nikker og forsvinder ind i klumpen igen. Jeg ser ham gå mod Brooklyn med hendes drink, hælde den ud over hende, blive råbt af, grine og så forsvinde mod toilettet.

Jeg læner mig op ad væggen. Hvis fest er det her overhovedet, det her badeværelse er utroligt rent. Ah, Mike. Han har længe kunnet lide mig, men jeg kan lide Alexander, utrolig meget. Døren går op, og ind kommer Alex. Han nikker til mig, inden han er henne ved mig. Men han kysser mig ikke. Åbner blot sine bukser, skubber mig mod vasken, jeg læner mig ind over den. "Sikker? Du må godt trække dig." spørg han hæst ved mit øre, jeg synker en klump. "Ja." Og så er han inden i mig. Jeg lukker mine øjne, lader ham. Næste gang er det bedre, ik'? Det siger Brooklyn, første gang skal bare overstås. Hazel er uenig, men hvad ved Hazel? Hun har aldrig prøvet noget. Alexander stønner mod min hals, ryster, og trækker sig så væk. "Vi ses, Jean." Han kan mit navn. Han lukker sine bukser og forlader badeværelset, lukker døren efter sig. Jeg kigger ind i spejlet, smiler halvt. Mit underliv kramper, og jeg mærker blod løbe ned ad mit venstre ben, men udover det er jeg så god som ny.