Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
Et nyt par kommer ind og sætter sig i sofaen over for mig, jeg smiler til dem. De ligner ikke dem med problemer, de er ret unge begge to, og de knuger hinandens hænder med et bredt smil.
"Hej," hilser jeg og giver dem hånden, "hej, jeg hedder Alexander Wyatt, det her er Brooklyn Parker," fortæller han med et smil, jeg nikker. "Skal vi gå lige til sagen? Hen over et forløb, vil vi snakke sammen, om hvilke problemer der er hos jer, og så vil vi nå ind til sagens kerne efter et par gange, for derefter at vi vil fikse det, nogle spørgsmål?"
"Hvad hvis vi allerede kender problemet?" spørg Brooklyn, "så kan vi komme lige til sagen." Brooklyn kigger skyldbetynget op på Alexander, inden hun begynder.
"Okay, det starter med, at vi hader hinanden i sådan 14 år ca. for derefter at vi begynder at fake date, fordi min ex havde fundet en, og Alexander havde brug for det, fordi han virkede for ustabil til dit fodbolds halløj. Og siden vi begge hadede hinanden, ville vi ikke kunne falde for hinanden, var vores teori. Efter to måneder var vi så faldet for hinanden, uhm og jeg... jeg var utro, fordi jeg var usikker på ham, fordi kig på ham, han er lige så god inden i som uden på, og hvorfor ville han være sammen med en som mig? Så da en af mine veninder viste et billede med ham og en anden, tænkte jeg mig ikke om og var utro, Alex så det, vi snakkede ikke sammen, og så snakkede vi sammen, og nu er vi her."
Den var ny.
"Men problemet ligger i, at vi minder om hinanden, vi er stædig, vi har begge haft usunde forhold, Brooklyns ex var lidt... speciel... og min far skred fra tidlig del af mit liv. Og så har vi en usund vane til at blive mere jaloux end nødvendig," fortæller Alexander.
Jeg nikker og notere.
Jeg skal til at sige noget, da Alexanders mobil ringer, han skæver til den. "Det' Hazel, jeg bliver nød til at tage den." Brooklyn nikker, han tager den og kigger bekymret op i luften, "hospitalet?" spørg han, Brooklyn sukker, "jeg er på vej," Alexander lægger på.
"Jeg mener det Brooklyn, han skal på sommerskole, og du fortæller mig, hvilken af dem du har været på, der var den strengeste."
"Jeg gider ikke hjælpe dig med at sende ham i tortur," svarer hun og krydser sine arme hen over sit bryst, "men det kommer du til, han ødelægger sig selv." Han lægger sine hænder på hendes kinder og kysser hende, "jeg bliver nød til at være der, når han vågner. Jeg skriver til dig, når jeg er der,"
"Nej jeg vil også med..."
"Vi har ikke betalt for det her, for ikke at bruge det. Fortæl om hvor irriterende jeg er, eller noget," hun ruller med øjnene, men lader ham gå, "okay, så det nu jeg kan fortælle dig, at hans OCD giver mig OCD, ikke?" Døren lukker efter ham og klipper lyden til hans grin over, Brooklyn smiler til døren, inden hun vender sig om mod mig.
"Drikker man bare vand og snakker her?"
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
