BROOKLYN PARKER
Kapitel 24. Julegaveindkøb & poker
Julegave indkøb. Det jeg hader allermest.
Hvorfor tage ud og købe en masse gaver, hvis man ikke kan gøre det med nogen? Hvorfor overhovedet tage ud og købe 500 gaver, sammen med en million andre mennesker, som man ikke kender? Jeg ved det ikke. Jeg hader det, og jeg vil bare gerne til en fest og drikke mig fuld. Men alle ens ønsker kan man tydeligvis ikke få opfyldt. Så nu står jeg midt i target og prøver at finde en bog butik.
Alex gave er derinde.
Det er en bog, jeg ødelagde, da vi var 15, fordi han elskede den, men lige havde ødelagt min yndlings bluse med en saks, så jeg brændte hans bog og sendte asken til ham.
Han elskede den, mere end jeg elskede min bluse - hvilket kun er godt, for den var hæslig - pointen er, hvis han virkelig skal have en gave, kan det ligeså godt være noget, min mor mener jeg skylder ham. Eller også er det fordi jeg er sød, men det kan ikke passe. Jeg finder bogbutikken i et hjørne, måske en god forklaring på, at ingen køber bøger, de er gemt væk. Jeg går derind, kigger mig lidt rundt. "Hej, noget jeg kan hjælpe dig med?" spørg en kvinde mig. "Åh ja. Jeg er ikke så tit i bogbutikker-" aldrig "-så jeg ved ikke, hvor jeg kan finde den bog jeg leder efter-" kom til sagen "-det en bog til min kæreste, jeg tror den hedder "How We Die"?" jeg laver en grimmase der fortæller alle der kan se mig, at jeg ikke ved en skid om bøger. "Åh! How We Die, sikke en skøn bog. Han må være rigtig klog." Eller noget. Hun viser mig en hylde, hvor der står "None fiction" på, hurtigt finder hun bogen. "I hardcover eller paperback?"
"Øh." Hvad er forskellen?
"En hardcover er bedre kvalitet, men mange mener paperback er bedre at læse."
"Øh, så bare en hardcover, tror jeg." Hun rækker mig en fed bog. "Har i også noget Stephen King?"
Hun smiler og fører mig mod en anden hylde. "Her er alle hans bøger i hardcover, du slår dig bare løs." Jeg tager en tilfældig en af dem, The Institute. "Det er hans nyeste, så den har personen sikkert ikke læst."
"Okay, tak." Jeg går op til disken og betaler. Inden jeg tilfreds går videre til næste butik. Noget til min mor og Nicholas. Rose får intet, og Hazel har jeg en spise date med.
En smykkebutik.
Jeg styre mod den. En dame kommer hen til mig. "Noget bestemt du leder efter?"
"Et smykke til min mor? 39 år." Hun smiler bredt. "Jeg har noget helt perfekt." Hun viser mig et par stykker, jeg vælger et af dem, betaler og skynder mig så videre, jeg magter ikke det her, det er så kedeligt, og jeg vil som sagt bare gerne drikke mig fuld og spille noget poker. Jeg hader at bruge penge...
"Godt så." mumler jeg lavt, inden jeg leder lidt mere. Nicholas ender med at få en bluse, jeg ved ikke, hvad drengen ønsker sig.
Ja, jeg giver altid de værste gaver. Hvorfor skulle Hazel ellers forslå spise-daten?
Jeg smider det hele ned i den samme pose og ringer til Alexander. Min personlige chauffør og slave.
"Jeg står ved Target og venter."
"Hvad snakker du om?" spørg han med sin hæse morgen stemme.
YOU ARE READING
Hating the Player|✓
Teen FictionBrooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de. Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham. Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...