Hating the Player|✓

17. Køl ned & uhyret er løs

BROOKLYN PARKER

Kapitel 17. Køl ned & uhyret er løs

"Hey Nicho, tror du ikke, at du skal køle ned?" Han griner højt. "Hvad snakker du om Brook? Du beder mig aldrig om at køle ned." Han griner videre og skubber en pose med det hvide pulver mod min hånd. Sådan lidt ligesom med Laiba, når hun vil lege og skubber et legetøj mod min hånd, indtil jeg tager det og leger. "Nej, Nicholas, stop så, det er ved at blive en usund vane for dig. Når jeg tager stoffer, er det for at have det sjovt, ikke for at udskyde eller glemme." Han kigger irriteret hen på mig. "Efter du har "fundet sammen" med min bror, er du røvkedelig. Stop nu man, I er falske. Dig og ham i er ikke sammen, så du skal ikke lade som om, at du har nogle form for autoritet, du er bare hende der, som tager med mig ud, når jeg tager stoffer."

"Nicholas Wyatt, jeg tror du glemmer, hvem der er ældst her. Smid det der lort ud og få så din røv ud, så vi kan komme hjem."

"Nej, nej jeg fucking vil ikke. Jeg troede, at du ville kunne stå imod hans såkaldt charme, men det kan du jo fucking ikke! Du er blevet endnu en af hans dukse, som tror at de kan bestemme over mig. Så lad mig være, gå din vej." Han giver mig fingeren, inden han vender om og går. "Hallo, Nic-"

"Fucking skrid." Han smækker døren efter sig, og da jeg kommer ud, er han væk.

Slap nu af Brooklyn. Selvfølgelig er han vred på dig, du lyder jo som Alexander. Fuck altså. Jeg vil ikke blive lige så kedelig som ham... men Nicholas har et problem Brooklyn, et stort og seriøst problem. Og du skal ikke være med til at støtte det. Han skal nok finde hjem, det gør du altid, lad ham rende rundt, tag hjem, tage et bad og læg dig så til at sove. Jeg begynder at gå hjem af, der er ikke så langt alligevel.

Jeg når det efter en halv time. Træder ind ad døren, smider mine sko, ignorere mine forældre og Rose og går ovenpå, for at tage et bad. Jeg smider min bluse på gulvet.

"Hej." Jeg kigger hurtigt hen på min seng. Alexander ligger med sin mobil i min seng. "Hej." Jeg smider mine bukser, tager noget nyt tøj og går ud på badeværelset.

Hvad laver idioten her? Skal jeg fortælle det om Nicho? Nej, så ender han med at stresse, og Nicho bliver blot mere sur. Jeg informerer ham i morgen, hvis Nicho ikke er her. Jeg tager min mobil, skriver og spørg Hazel, om Nicholas er kommet hjem, og beder hende om ikke at skrive til Alex, hvis han ikke er.

Brooklyn: Hazel nød, hvis Nicho ikke kommer hjem i aften, så lad vær med at skrive til Alex, okay? Det gør bare alt værre.

Hazel-nød: HVOR ER MIN BROR HENNE?!

Brooklyn: Den grimme eller søde?

Hazel-nød: Begge...

Brooklyn: Den grimme ligger i min seng - jeg gemmer mig på badeværelset - og den anden råbte af mig og skred så

Hazel-nød: OG DU MENER, AT NICHO KAN OVERLEVE DET DERUDE?!

Brooklyn: Ja, det gør jeg faktisk

Hazel-nød: Hvis han er død i morgen, snakker jeg ikke til dig igen. Nogensinde.

Brooklyn: Aw, elsker også dig, sov godt

Hazel-nød: ... i lige måde ...

Efter mit bad tager jeg de grønne, løse shorts på og en hvid, løs crop top. Jeg går ud og smiler irriteret til Alex. "Hvorfor er du her?" Han bider sig i læben. "Seb er pisst."

"Tillykke." Jeg sætter mig i fodenden af sengen. "Drenge tager alt for mere end det er." Han griner og skubber sig op og sidde. Jeg kravler hen til ham, hans øjne ryger hen på mine shorts. "De grønne shorts..." hans stemme er hæs.