Hating dating you

kapitel 29 - slåskampe & rektorens kontor

(Tusind tak til ReadstorysXX for det mega fede billede!)
Nate sagde ikke noget ondt om mit tøj, da han hentede mig i morges. Han sagde slet intet. Han kørte ikke forbi Starbucks, betalte for min drink, selvom han giver mig bonen, når vi slår op. Jeg måtte minde ham om det, og han kørte uden at sige noget tilbage, og så købte han kun noget til mig og ikke sig selv. Men han drak ikke af min drink, før han gav den til mig, og da han parkerede, åbnede han ikke døren for mig. Så for at sige det kort, er der noget galt med ham, og uden tvivl det har med Carter at gøre. Den mand tænkte åbenbart, at det ville være okay at møde op ved deres hus og bare overvælde Nate på den måde. Vi går op imod skolens indgange nu. Han holder ikke min hånd, så han kan nive mig. Han har ikke kysset mig på panden, så han kan stikke tungen ud og slikke mig i stedet. Jeg kan ikke lide det her.

"Er du okay?" Spørger jeg, selvom jeg kender svaret. Men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige.

"Nej." Han sætter farten op. Jamen okay så.

"Vil du snak—"

"Nej." Fair nok. Jeg sætter farten op for at kunne følge med ham. Vi træder ind på skolen, og jeg når kun at åbne munden, så står Drew foran os med et skævt smil.

"Åh nej, hvad nu?" Han rækker årbogen ud mod mig. Åh Gud ja, det er i dag, at vi får dem. "Hvor er det sødt, men du behøver ikke give mig en gave. Jeg får min egen."

"Side 52," han ignorerer mig totalt. Jeg skæver til Nate, som står bag ved mig og kigger med over min skulder. Med et lille smil bladrer jeg hen på side 52. Og spærrer øjnene op. Åh no. Nein. Nõ. Nope. "Se hvor cute I er!" Hviner Drew og peger på siden. Der er en hel side med et billede af os, men overskriften er det værste. "Cutest couple." Dræb mig. Billedet er taget i smug. Det er taget i kantinen, og jeg sider ved siden af Nate. Han har sin arm om skuldrene på mig og hvisker noget til mig, så hans mund er lige ud for mit øre. Vi smiler begge to bredt. Huh. Det kan jeg ikke huske nogensinde er sket. Pludselig er jeg omringet af folk fra holdet.

"I er så nuttede!" Griner Vico. "Vores små snuskebasser."

"Jeg sparker dig i nosserne, snuskebasse," svarer jeg og klapper bogen sammen. "Er I ikke på nogle pinlige sider?"

"Kalder du det der for pinligt?" Ler O'donnel. "Hvad med kvalmende?"

"Så så," Drew løfter hænderne, "lad os give ægteparret lidt personlig plads." De bryder alle sammen ud i grin. Jeg slår Drew med hans årbog og giver så slip på den, så den lander på jorden.

"Det er hvad jeg synes om dine jokes," fortæller jeg ham. Drew slår en hånd mod brystet.

"Jeg er såret, Smith. Kan du gøre mig glad igen? Hvis jeg bare lige må slikke dig i øret og—"

"Jeg slikker hende ikke i øret!" Bryder Nate forfærdet ind. Jeg tror i starten, at han er sur, men så ser jeg hans underholdte blik og smiler i stedet.

"Sikker? Det føltes sådan," fortæller jeg ham.

"Selv hvis jeg havde slikket dig i øret, ved vi begge, at du havde nydt det," smiler Nate.

"Lige så meget som jeg nyder dine kys med for meget tunge?" Det aner jeg ikke noget om, men drengenes gisp er svar nok. Den var bedre end Nates. Men Nate smiler ikke længere. Hans blik er ulæseligt igen. "Bare en joke." Fuck, jeg havde helt glemt, at vi var falske kærester. Vores forhold er blevet for underligt. Jeg føler ikke det samme had, som jeg gjorde før, så når vi ikke er i offentligheden, er jeg ens med ham, som når vi er i offentligheden minus kyssene. Det er ikke godt. Jeg bliver for vant til ham. "Nate?" Jeg ser bekymret på ham. Men før jeg kan sige mere, kommer Theo og Violet hoppende.