Justin Bieber| My Neighbor

Skænderiet

Chantels synsvinkel

Okay. Hvor skulle jeg starte? Altså, det hele var så indviklet og tåbeligt, men:

Efter jeg havde været på toilettet, var de alle begyndt at snakke, og så begyndte Jonathan derfor at snakke til mig igen så jeg ikke følte mig udenfor - derfor har jeg fået et rigtig godt forhold til Jon, og vi har udvekslet numre og ting på sociale medier, så han er virkelig blevet én af mine bedste venner indenfor Justins crew.

Senere snakkede vi pludselig alle sammen, sammen. Vi snakkede om ting og sager som vi havde oplevet og problemer, opture og nedture, kærester og hvad hvad man nu ellers kunne finde på. Jeg var allerede dér begyndt at føle mig meget godt tilpas, så jeg deltog tit i samtalen og begyndte også at snakke om private ting som de alle lovede højt og helligt ikke at fortælle andre.

Se, det var virkelig en optur og hyggelig episode som jeg rent faktisk gerne snart ville gentage igen. Jeg følte nemlig at jeg bare var sammen med en hel flok almindelige mennesker, så derfor skulle jeg så også lige vænne mig til Justin, og så var mit højeste ønske dermed gået i opfyldelse.

Vi havde allesammen fået sagt pænt farvel til hinanden med blandinger af håndklask og kram, som jeg også fandt ret tryggende.

Jeg tog med Justin hjem i hans varevogn, og der vidste vi alle godt, at det ville tage et par timer før vi kom hjem, så jeg havde hurtigt forberedt mig en sovetur.

Men så skete det her så:

Der var virkelig en akavet stilhed i bilen. Eller, det var der i hvert fald her bagi, hvor kun Justin og jeg sad. Scooter sad oppe foran og snakkede med chaufføren.

Og da hverken Justin eller jeg kunne komme igang med en samtale, lukkede jeg bare langsomt øjnene og prøvede at falde i søvn - men jeg blev hurtigt afbrudt igen.

"Vil du ikke nok holde dig vågen til når vi kommer hjem? Det er fucking kedeligt hvis du bare begynder at sove, nu når du nu alligevel er her?"

Jeg grinte latterligt over hans ord og skød et øjenbryn i vejret. "Så start dog en samtale, for helvede" men jeg fortrød straks mine ord og fik hurtigere end lynet, en hånd klemt op til min mund. Pokkers, pokkers, pokkers Chantel!

Justin sukkede højt. Okay, det var vel nu, at jeg kunne forvente at blive smidt ud, og selv gå hjem i kulden og mørket.

"Jeg prøver bare at få dig til at smide din stille side væk. Jeg prøver ligesom at få dig til at snakke, right?!" udbrød han opgivende og slog ligeså opgivende sine arme ud.

Hans ord fik mig til at fnyse. Okay, jeg var faktisk ret ligeglad med om jeg blev smidt ud af bilen for at begyndte at skændes med den verdenskendte, men jeg måtte virkelig ud med det her, nu når han ikke forstod det!

"Det kan godt være. Men ligegyldig hvad, skal du fandme ikke prøve at lave om på mig! Har du måske ikke tænkt på at der var en grund til at jeg reagerer sådan her? En grund til at jeg er så stille? Det er nemlig ikke lige helt nemt at reagere som sig selv - samtidig med at være sig selv, når man pludselig tilbringer tid sammen med en verdenskendt. Du ved en verdenskendt- sådan en halvdelen af verden - som er fucking millioner af mennesker - der nærmest ville bruge alle sine penge på bare at få et glimt af dig.

-Det er sgu da svært for mig, om jeg skal hvine og skrige over dig, eller om jeg skal være totalt ligeglad med dig og være fuldstændig kold overfor dig! Jeg havde ligesom ingen tid til at finde ud af det på. Jeg var bare havnet i en seng, hvor det viste sig at... Justin Bieber, lå og snakkede til mig imens han ligger fucking tæt op og ned ad mig! Så nu kan du vel forhåbenligt se, hvorfor jeg stod så lammet og mundlam.