Justin Bieber| My Neighbor

På besøg

Chantels synsvinkel

Jeg bankede panisk og forpustet på hans dør, efter at have spænet igennem alle menneskerne nede foran. De var fandme sindssyge alle sammen! Men jeg var nu blot taknemmelig for at have sluppet let igennem denne gang.

Jeg blev lettere forskrækket, da døren pludselig blev revet hurtigt op og Justin ikke var sen til at hive mig indenfor. Jeg grinte forlegent og mærkede hurtigt hans stærke arme omfavne mig efter døren blev smækket. "Jamen hej" grinte jeg igen akavet, og gengældte forsigtigt knuset.

"Hey" hilste han og trak sig ud med et lille smil på læberne. Vi stod og kiggede lidt akavet på hinanden, men så smed jeg hurtigt skoene, og begyndte at gå lidt fremad i stedet for at stå i den akavede stilhed.

"Chantel..." Mumlede han bagved mig, så jeg automatisk stoppede op for at give ham opmærksomheden. "Ja-e?" spurgte jeg lettere nervøst, og kiggede forsigtigt ind i hans øjne. Han sukkede kort og fjernede blikket fra mig.

"Jeg har opført mig som shit overf..." - "Justin! Vi har været lige gode om det, så begynd ikke med alt det der, for jeg føler det hele er ét stort rod i forvejen. Det er fucking forvirrende, og det er egentligt også grunden til at jeg svarede ja, til at komme herover..." sagde jeg opgivende og krydsede mine arme.

Jeg mærkede hurtigt Justins blik på mig hvorefter han langsomt lod sine hænder krybe ned i hans forlommer på hans baggy pants.

"Jeg ved det virker mærkeligt fra din side af, men du er trods alt min nabo, så det er grunden til alt det her, okay?" svarede han stille. Jeg blev ærligtalt lidt skuffet over at det kun var fordi jeg var hans nabo. Altså, han havde vel ikke gjort så meget ud af det, bare fordi jeg var hans nabo, vel?

Jeg prøvede at smile ligegyldigt over det, og kiggede bestemt på ham. "Så kom til sagen."

"Vent, hvilken sag?" Hans forvirring var tydelig at høre i hans stemme, og pludselig føltes det hele også bare så forvirrende. Jeg trådte opgivende væk fra ham og udbrød en irriteret lyd.

"Oh my god!" mumlede jeg og besluttede mig for at sætte mig i en barstol, da jeg sådan set godt kunne fornemme, at dette kunne tage noget tid?

"Ja, grunden til at du inviterede mig herover, selvfølgelig!" udbrød jeg lettere irriteret og fulgte Justins skridt mod mig til han til sidst, stod en meter væk fra mig. Han grinte akavet og rystede stille på hovedet.

"Hm, jeg er mere nysgerrig efter din hævn for billedet jeg kom til at ligge ud af dig?" spurgte han pludselig med et frækt øjenbryn i vejret imens et lille smil langsomt poppede frem. Jeg sukkede højtlydt og var virkelig ikke i humør til det han prøvede på nu.

"Kom nu til sagen, for helvede!" Hans smil forvandt hurtigt igen med et efterfulgt suk, hvorefter han trådte et skrift tættere på. "Okay..." mumlede han som om, at det hele pludselig blev svært for ham. Jeg nikkede spørgende imens vi begge stirrede i hinandens øjne.

"Er vi måske gået lidt forkert ind på hinanden?" hviskede han næsten og kiggede stadigvæk ned på mig. Jeg kneb forvirrende mine øjenbryn sammen, og rystede stille på hovedet.

"Hvad mener du med det?" Han fugtede sine læber og tog en dyb indånding før han fortsatte. Sig mig, hvor svært kunne det være? Det var vel ikke ligefrem fordi, at han skulle fri til mig, vel...

"Affæren mellem os, er ikke ligefrem helt normal, vel?"

"Det er sgu da fordi at du er Justin Bieber!" udbrød jeg med et knæk i stemmen, og kneb stadigvæk mine øjenbryn sammen. Justin rystede blot stille på hovedet og kiggede for første gang i lang tid væk fra mig.