A Burning Rose

Kapitel 3

Jeg går stille ned af gaden, og tænker lidt for mig selv. Jeg bliver ved med at kaste mig tilbage til dagbogen. Jeg læste videre i går nat, men der var ikke det store spænding. Bortset fra at den Briella pige blev ved med at blive nævnt igen og igen, og Rose... shit han savnede den person. Jeg har lagt dagbogen ned i min rygsæk, og går nu på vej til Brevhuset. Jeg skal kun være der i nogle få timer i dag, efter jeg har en længere vagt på De syngende fugle. Det overrasker mig stadig hvor mange der egentlig har råd til en kop whisky i den her lorte by.

Jeg sætter mig ned på min stol, og begynder at skrive nogle anmodninger. De er simple, og der skal ikke så meget arbejde til. Da jeg bliver færdig før tid, tager jeg fars dagbog frem igen.
Jeg bladre frem til en tilfældig side og begynder at læse.

Jeg havde nok læst i en halv time, da jeg endelig når til noget godt.

Briella er knust. Jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende, jeg er ikke til den store hjælp, og jeg føler altid jeg farevild inde i skoven.

Briella bor inde i skoven, og hun har ellers lagt en rute til mig, men jeg føler aldrig jeg ser den.
Hun siger at jeg skal gå fra mit hus, og så 15 meter lige ud, så skal jeg dreje til venstre, hvor jeg bare skal fortsætte lige ud indtil jeg ser et træ med en malet blå prik. Så skal jeg skifte retning, og gå til højre, og efter jeg har passerede endnu et træ med en grøn prik, og gå til højre, så skal jeg bare lige ud, og så kommer jeg frem.

Hver gang jeg er hos hende tænker jeg tit over hvordan det er hvis jeg mistede Grey. Det ville være dræbende. Jeg har stor respekt for Briella, men jeg er også bange for hende.
Den sorg kan ændre en person helt, hvad nu hvis hun er farlig?
Jeg tror Ki...

Og der stopper den dag, jeg vender næste side. Intet. Bare til næste dag. Hvad tror han! Hvad!
"Er du klar til frokost?" Bryder Leta ind. Hun smiler stort til mig. Jeg scanner hende kort.
"Har du klippet hår?" Kommer det ud af mig. Leta's ellers lange sorte hår, stopper nu ved skuldrende. Det klæder hende.
"Ja? Min søster følte jeg havde fået røv hår, så hun klippede det." Siger hun glad. Jeg blinker lidt med øjnene. Tænk at hun lod hendes søster klippe hendes hår. Hvem ved hvad der går igennem en elveårigs hovede.
Leta smiler til mig."Ja ja, jeg kommer nu." Siger jeg så opgivende, og gemmer dagbogen nede i min taske igen.

Jeg løber ned af vejen. Fandens også, jeg kommer skide meget forsendt på arbejde. Hvad ville major ikke gøre ved mig. Og nej, fyren er ikke rent faktisk major. Han hedder bare det, eller det er hans kælenavn.

Mine hænder er iskolde, og svedige. Dejlig combo.

Jeg kommer frem til De syngende fugle, og skal lige til løbe ind af døren da en hånd tager mig om taljen, og hiver mig til side. Jeg kigger forskrækket op, og ser op på den klamme fyr fra i forgårs, som troede at jeg hed Linda."Hey Grey." Jeg stivner. Mine lemmer er frost, og jeg kan intet bevæge. Hvad? Mit hjerte galopere afsted, og min hjerne kører på højtryk. Hvem fanden har fortalt ham mit navn?"Har du slet ikke noget at sige. Grey." Han ruller lidt på tungen da han siger Grey. Jeg svare ham ikke. Jeg prøver bare at berolige mit hjerte, som kunne løbe ud af min hals når det skulle være. Han klemmer lidt til rundt om mit liv, og jeg hiver efter vejret."Det er en ting at brænde en af, men at lyve en i ansigtet? Din bitch." Hvæsser han. Hvad fanden er der galt med ham? Jeg kender ikke hans navn og så tror han bare at jeg vil give min krop væk til ham, til den slimmede klamme ting? Aldrig.
Jeg spytter ham i ansigtet, og træder på hans sko. Med et brøl giver han slip på mig, og jeg begynder at løbe. Men en hånd griber hårdt fadt på mit håndled, og gør så jeg snubler og falder ned i grusset. Med kvalme, og blodige håndflader bliver jeg hevet op.