A Burning Rose

Kapitel 22

Jeg sidder inde på hotelværelset og skriver mit testamente, bare for en sikkerhedskyld. Killian dræbte en del af mig i det træningsrum. Jeg skriver ned, og finder på nye dramatiske sætninger at skrive i mit testamente. Jeg bliver helt optaget, og glad for at skrive det, måske lidt trist... jeg er igang med at skrive noget ned, da papiret bliver hevet væk, og jeg tegner på bordet i steden for."Det der er din skyld." Udbryder jeg hurtigt. Jeg skal fandme ikke få skylden for hans handlinger. Nej nej."Kom." Siger Killian koldt, og smider mit fantastiske testamente ud. Han sætter sig ned på sofaen, og klapper på pladsen ved siden af ham. Jeg ruller med øjnene, og sætter mig ned."Hvad vil du?" Spørger jeg træt. Jeg mærker et pust mod min nakke, og alle mine hår rejser sig, jeg presser mine ben lidt sammen. Killian tager stille mit hår, og skubber det over en af mine skuldre. Han stryger blidt over min nakke, og mit venstre ører, han kører en finger ned under mit ører."Perfekt." Hvisker han stille. Jeg prøver at få de knopper, som lige nu kysser min krop, væk, det er pineligt at jeg har gåsehud."Hvad mener du?" Siger jeg stille, med en skælvende stemme. Killian kaster mig hurtigt ned i sofaen, så jeg ligger på ryggen. Killian kravler langsomt op på mig. Mine øjne bliver store. Hvad sker der? Jeg piver op, og presser øjnene hårdt sammen. Det føles som om noget skærer igennem min hals. Jeg vrider, og prøver at komme væk fra sofaen, men noget holder fast. Killian's ene hånd hviler på min hofte, og holder mig fastpresset på sofaen. Jeg gisper.

Jeg skriger stadig, men Killian er ligeglad. Jeg har været her i forfærdelig lang tid, måske fem minutter, og jeg hader hvert et sekund.

Efter pisse lang tid stopper smerten. Jeg borer mine negle ned i sofaen. Jeg retter lidt på mig. Jeg har vent og drejet, sat mig op, faldet ned af sofaen, og mere til. Jeg falder ned i sofaen endnu en gang, ind i noget dejlig varmt. Jeg sukker, og slapper endelig af. Jeg ligger bare fladt ned, indtil jeg hører nogle rømme sig."Hvad laver du?" Spørger en ru stemme. Jeg åbner hurtigt øjnene. Hvad fanden laver jeg? Jeg skyder mig hurtigt væk fra den trygge varme, og kigger med store øjne op på Killian. Han klemmer læberne sammen til en streg, men så flyder en sød latter ud i hele rummet. En forfærdelig fantastisk latter, sød, lækker, hæs, og uskyldig. Det er godt jeg sidder ned, ellers ville jeg falde. Jeg ryster mig hurtigt på hovedet. Jeg mærker mig lidt bag øret, det svier og er ømt. Jeg spurter hen mod et spejl, og kigger mig under øret. Shit... Killian har givet mig en tattoo. En rose, med flammer som rosenblade. En sort fucking tatovering, uden at spørger mig! Jeg smider mig hurtigt over ham, og giver ham et stramt kvæle tag. Latteren dør hurtigt ud, og erstattes med et ondt smil, med endnu mere luskede øjne."Tøsepige du tilhører officielt mig. Du er min." Siger han glad. Glad? Hvad fanden fejler han?"Drøm videre skat. Jeg tilhører ingen, og i værdigfald ikke dig." Bider jeg vredt. Jeg strammer grebet om hans hals, men med en latterlig finte sidder han hurtigt ovenpå mig, og med hånden slapt over min hals. Jeg hiver alt det luft ind jeg må. Killian strejfer blidt min nye tattoo, det stikker lidt og gør ondt, men ikke for længe. Han smiler uhyggeligt ned til mig."Bare rolig tøsepige. Jeg gør dig ikke noget." Hvisker han roligt, med alt for meget selvtillid i stemmen."Wow. Ved du hvor mange der har sagt de præcis samme ord til mig, og så to sekunder efter gjordt noget?" Spørger jeg irriteret. Han ryster blidt på hovedet."Fortæl endelig." Hvisker han langsomt. Han kører en hånd igennem univers håret, men hånden falder hurtigt ned i mit ansigt igen. Jeg ryster bare hurtigt på hovedet."Grey, du er et mysterie." Hvisker han vredt. Han strejfer en finger over min underlæbe."Du elsker virkelig at bide i din underlæbe, huh? Har du noget imod jeg prøver?" Hvisker han stille. Jeg synker en klump. Er den nar seriøs?"Beklager, er ikke god til at dele." Hvisker jeg irriteret tilbage. Han nikker bare kort."Så er vi to." Hvisker han blidt tilbage. Mit hjerte kører hundrede kilometer i minuttet, og slår nogle kolbøtter hen af vejen. Jeg svare ham ikke."Hey Grey," Hvisker Killian næsten nervøst. Jeg nikker ivrigt."Klæder du mig af, med dine øjne lige nu?" Siger han smørret. Mit hjerte stopper kort, mine kinder brænder op. Hvad? Jeg skubber ham hårdt og hurtigt væk."Det er noget jeg aldrig vil gøre, og kun du, ønske." Bider jeg, og rejser mig op."Og Killian," Siger jeg, og holder en pause. Han nikker, med et smørret smil klistrede i fjæset."Jeg ville aldrig glemme den første dag vi mødtes. Men jeg ville blive ved med at prøve." Og med de ord, forlader jeg rummet med en midter finger strittet op til alt der er bag mig.

Jeg hopper ned til lobbyen, og springer glad uden for. Alt hvad jeg sagde var sandt. Killian irritere mig til døde, og jeg ville ønske at jeg aldrig havde mødt ham. Noget svinger om mine skuldre, og presser mig indtil dem. Jeg genkender hurtigt den lækre duft. Selvom nu er der også aftershave med i den allerede lækre hav og mande duft."Efterlader du mig virkelig sådan tøsepige? Helt alene, og trist?" Siger Killian med en trist grimasse. Jeg ruller med øjnene."Du skal nok klare dig." Siger jeg, og prøver at skubbe mig væk."Sikkert, men du har ingen ide om hvad du går glip af." Siger han drillende."Nok ikke meget." Svare jeg hurtigt tilbage, uden at se ham i øjnene."Du har ingen ide tøsepige." Hvisker han lige pludselig meget tæt ind i mit ører, og puster så på mig, med sin lækre mint ånde. Jeg kigger mig lidt omkring, selvom alle er lækre her i Setania tiltrækker lorten sig alligvel en del opmærksomhed, de fleste er fra pige, men der er også nogle drenge imellem, som vrikker med øjnenbrynene, og slikker sig om munden. Jeg himler med øjne, selvfølgelig er alle nogle vilde sex-dyr her i Maaldoria, hvad mangler de dog? Intet."Hvad skal vi lave tøsepige?" Spørger Killian... glad... okay jeg stoler helt sikkert ikke på ham nu. Hvis han ligepludselig er glad, er der noget galt."Vi skal ikke lave noget. Så... farvel." Jeg masser mig ud af hans stramme tag, og løber ned af gaden."Ses bitch." Skriger jeg bag mig.

Okay det her er pineligt... jeg gider virkelig ikke fortælle hvad der præcis skete, det eneste man burde vide er jeg blev fanget, resten er irelavante detaljer...

Jeg får klippet hår inde på Pandora's værelse. En stor del af det rammer gulvet. Pandora's værelse ligner meget Killian's og mit værelse, bare mindre. Pandora skråler vildt, imens hun klipper mit hår faretruende hurtigt."Hey Pandora?" Spørger jeg stille. Musikken bliver hurtigt skruet ned."Ja!" Siger hun begejstret."For jeg nogensinde De vilde at se igen? Echo og alle de andre?" Spørger jeg en smugle usikkert og bekymret, jeg er begyndt at savne dem ret så meget."Altså Jayla kommer du helt sikkert til at se meget af." Siger hun ligegyldigt. Jeg har altid undret mig hvorfor Jayla er så tæt, med Blod englene, så vidt jeg har set må alle helst ikke være tæt på Blod englene, slet ikke være venner."Hvorfor hende?" Spørger jeg forvirret."I don't know man, måske fordi hun er Kobal og Killian's kusine." Siger hun som om det er ligegyldig information. Jeg syntes nok de lignede lidt hinanden."Hvorfor har ingen fortalt det?" Spørger jeg chokeret, måske lidt overdramatisk."Øhm... det ved jeg ikke. Var det da noget du skulle vide?" Spørger Pandora."Ja, nej, det ved jeg ikke, måske." Siger jeg meget forvirret, og oven i hinanden. Pandora griner bare sødt af mig, så hendes grønne øjne lyser op, og hendes brune krøller flyver rundt i luften. Pandora lægger saksen til side, og puffer lidt til mit hår. Det går nu lige over skulderen. Mine øjne lyser op til det dejlige syn. Det er overhovedet ikke særlig tungt mere."Tusind tak!" Hviner jeg op. Jeg lægger hurtigt den nye indformation jeg lige havde fået ad vide, til side, og kigger kun på mit nye hår. Jeg svinger det lidt rundt, og hviner endnu engang.

Ned er kommet på besøg hos Pandora. Pandora danser rundt og synger med til en sang, på det underlige sprog, jeg stadig forstår nada af. Jeg ligger i Pandora's seng, med Ned. Han har en arm rundt om mine skuldre, og jeg hviler mit hovede på hans bryst, vores ben er kludrede sammen, og jeg er ikke sikker på vi nogensinde for dem ud af hinanden igen. Det banker to gange på døren, og Pandora danser hurtigt derhen, stadig i fuld vibe med musikken, jeg griner lidt af hende, og Ned ryster let på hovedet. Pandora åbner døren, og ind går Kobal og Killian. Kobal smiler hen til mig, og sætter sig så ned i sofaen på den anden side af rummet. Killian følger sin storebror, men kigger først hen på mig, hans blik bliver is, da han ser Ned. Killian scanner vores kroppe, hele hans krop bliver stiv og han kigger vredt hen på mig, men så udfolder der sig et smørret smil på hans ansigt, og så er det min tur til at stivne. Han rømmer sig lidt, og retter blikket mod Ned. Han hoste akavet, med et ondt smil, og peger så på under sit venstre ører, og retter så blikket mod mig. Ned kigger hen til mig, og ser hurtigt den lille tattoo under mit ører. Ned fletter sig hurtigt ud, og løber næsten, hen til sofaen, hvor Kobal sidder. Jeg synker en klump, hvad fanden? Killian ligger sig glad og fyld af selvsikkerhed ned på sengen. Han spreder mine ben, og lægger sit hovede på min mave, med hele hans krop imellem mine ben. Jeg stivner, og bliver helt varm."Hvad fanden har du gang i lyseslukker?" Snerrer jeg vredt."Husk tøsepige, du er min, og min alene, jeg må gøre præcis hvad jeg vil med dig. Du er min." Hvisker han smørret til mig. Han retter lidt på mine ben, og gør så de snore sig om hans bryst. Killian lægger sig endelig helt til rette, og nikker hen til hans bror. Kobal ryster på hovedet, men begynder så."Vi har fundet nogle stykker. Naiin soldater. Lejemorder. I nat tager vi ud, og fanger dem. Husk, at når det er gjort kan vi tage hjem. Det er det eneste vi skal gøre, det er simpelt." Siger Kobal alvorligt, men roligt. Vi nikker alle til ham, og så begynder han ellers også bare at forklare, og fortælle strategier.

Fantastisk...