A Burning Rose

Kapitel 35

Prudence og Ever. Hvilke kønne navne...

Jeg kigger mig lidt omkring i den snusket bar. Som sagt er der næsten kun mænd, så jeg fortryder en lille smule at være gået fra Saffron. Jeg bevæger mig ned af en lille gang hvor toiletterne må være. Bare glem det, jeg nægter at være alene her. Jeg løber hurtigt tilbage, men jeg ramler ind i noget hårdt. Deja vu. Jeg ryster lidt på hovedet, så min hætte falder ned. Jeg bøjer nakken lidt, så jeg kan kigge op på det ansigt jeg støtte ind i. En smuk mand. Bølget rødt hår, små røde skægstubbe som kysser hans kæber, og lige over hans overlæbe. Han har lækre fyldige, rødelige, læber. Nogle smukke grønne øjne. Et markeret ansigt, og en lys hud, som lige er blevet kysset lidt af solen. Han ser ret så muskuløs ud, hans grå t-shirt ligner en som kunne sprække når det skulle være."Undskyld." Mumler jeg ned i gulvet. Jeg trækker hurtigt hætten over mig igen, inden han kan nå at se mit ansigt. Jeg løber hurtigt udenom ham, inden han kan nå at svare, det ville jeg helst undgå.

Jeg løber hurtigt tilbage til Saffron, og hun snakker stadig med den høje mand, jeg ville gætte på han er to meter eller noget. Saffron snakker med ham som om han var intet, hvilket gør mig en smule bekymret for vores heldbred og kroppe, jeg ville helst gå herfra i et stykke. Jeg trækker lidt i Saffron's kappe, for at sige at vi skal gå. En støre mængde af mænd begynder at samle sig omkring os, og det ser virkelig ikke for godt ud."Sidste ting. Tag jeres hætter af. Jeg ville gerne se vores fremtidige soldaters ansigter." Brummer den høje mand. En klump sider fast i mit ansigt. Jeg håber virkelig ikke de har set os før. Saffron trækker upåvirket sin hætte af, og jer ser med de samme de sultne blikke som mændende får omkring os. Fordi jeg ikke tager min hætte af med det samme, hiver Saffron den bare ned. Jeg retter ryggen, og kigger surt ud på mændende, som bare kigger sultne tilbage på mig. Klamme små ting."Godt så. Archer!" Råber manden så ud i mængden af mænd, der er virkelig ikke andre kvinder. Dem der er, står ude i siderne, og kigger uinteresseret på os. En mand masser sig ud gennem de mange mandekroppe, og det er ham, den rødhåret lækre fyr fra før. Den høje mand klapper Archer på skulderen, med et stort smil."Det her piger, er Archer, The Guardians træner. Han skal studere jer, og se hvilke slags kæmpere i er, før han sætter jer ind i en gruppe." Siger den høje mand glad. Archer smiler venligt til os begge, nikker som et hej."I kan bare kalde mig for Archer, og hvad hedder i?" Spørger han venligt, og Saffron tager hurtigt over."Jeg hedder Prudence, og det her er Ever." Siger Saffron hårdt og peger hen på mig. Hvilket navn..."Prudence og Ever. Er det ikke rigtigt? Hvilke smukke navne? Prudence? God drømmekraft, og Ever? For evigt." Spørger Archer uskyldigt, mens jeg står med halv åben mund. Bogorm. Saffron nikker bare uskyldigt, men jeg er ret sikker på at hun også har en sveddråbe på panden.

****

Okay så det her føles ligesom at komme tilbage til startpladsen. Jeg står midt ude på en eng, fyldt med smukt grøn græs. Vinden suser afsted, og får mit hår til at flyve. Jeg er i mit brune dumme tøj, og kigger hen på Saffron's som slår Archer efter et kvarter. De snakker kort sammen, men jeg kan ikke hører en skid for den hylende vind."Ever!" Råber Archer, og vifter mig hen til ham. Saffron kigger på mig med et advarende blik."Han er god, farlig god." Mumler hun stille, og jeg nikker skræmt. Jeg har løst til at løbe væk, jeg ved det her højt sandsynligt bliver pineligt for mig, ikke for ham, ja jeg har fået trænet lidt, men jeg har kun været igang i nogle måneder, ikke ligesom ham som sikkert har kæmpet i flere år. Det undre mig stadig at Archer og de andre mænd ikke var pisse onde og iskolde, de er faktisk søde anstændige mennesker, vent nej stop! De er The Guardians, de er onde og dumme, ikke bliv få empati med dem Grey!

Jeg står nogle meter fra Archer, i fuld frygt, jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke har tisset i bukserne på det her punkt. Archer nærmer mig stille, og da han er en meter fra mig, sender han en knytnæve efter mit hovede, jeg blokere hurtigt, og med hurtige træk sender jeg en albue lige i hans ryg. Archer lander hårdt på jorderen, men laver så en underlig finte, og spænder ben for mig. Jeg falder hårdt ned på det grønne græs, som dufter sødt. Han kaster sig over mig, og tyrer en knytnæve efter mig, men jeg ruller hurtigt væk, inden han når mig. Shit.