A Burning Rose

Kapitel 46

Jeg skriger med alt jeg har i mig. Jeg hiver efter halskæder, lamper, sko, pynt, vaser og puder. Jeg hiver i gardinerne, og de falder ned med et højt larmende brag. Det føles som om hele min verden kollapser under mine føder. Min far, Bellarose, Maaldoria, Sary, generalen, Killian, mig selv, og nu også Echo. Det var det. Hvad gør jeg nu? Jeg falder ned på gulvet med et opgivende suk. Jeg vil ikke mere. Hvad fanden gør jeg nu? Den eneste jeg valgte at stole på, viste sig at være en forræder, og alle de andre dør... lige for øjnene af mig. Fuck. Jeg skriger op igen, og den her gang skærer det helt i min hals. Jeg gemmer mit ansigt i mine hænder. Jeg nægter at græde for den bitch, for den forræder, en forræder jeg valgte at kalde min ven, som den første."Fuck hvor er jeg dum!" Skriger jeg op, og tramper nogle gange hårdt ned i gulvet. Jeg klasker en hånd lige i gulvet, så et højt smæk lyder. Jeg kigger lidt på min håndflade, den stikker, og bliver langsomt rød, og så begynder den at brænde, brænde så dejligt. Lidelsen er en fryd. Tårerne kravler sig frem, og de brænder da jeg lader dem flyde ned ad mine kinder. Jeg bider hårdt i min læbe, og pludselig smager hele min mund af jern. Hvilken overraskelse.

Jeg smider nogle sorte læderbukser på, som sidder helt stramt på mine lidt for store lår og røv. Jeg kaster en sort tunika over hovedet, som ikke er så løs som de andre. Jeg finder et sort læderkorset og strammer det godt rundt om mit liv, udover min tunika. Jeg retter lidt på mit hår, som bare bliver længere og længere. Jeg strammer nogle dolke og knive rundt om mine lår, og liv. Jeg finder nogle sorte højhælede læderstøvler, og smækker døren bag mig.

Jeg går ned ad den store kolde gang. Jeg er bange, men jeg ville ikke vise det, hul i det Rose sagde med at det var okay at være bange, det er det ikke! Det hjælper ikke!"Grey!" Råber nogle bag mig. Jeg vender mig om, med et koldt blik i ansigtet. Det er Pandora. Hun har en smuk grøn kjole på, og masser af glimtende guldsmykker i håret. Typisk. Hun sender mig et lille smil."Jeg hørte hvad der skete. Er du okay?" Spørger Pandora bekymret, og studere mig lidt. Jeg nikker bare, uden nogle følelser."De vilde er igang med at blive afhørt ved dronnigen og generalen. De er helt til rotterne." Fortæller Pandora bekymret, og begynder at gå med mig. Generalen er her..."Hvorhenne?" Spørger jeg koldt. Pandora trækker på skuldrene."Sikkert i lys-salen." Siger Pandora."Og hvor ligger det?" Spørger jeg koldt."I vestfløjen." Svare Pandora kort. Jeg ved at vi befinder os i sydfløjen lige nu, så det må ikke være alt for langt væk."Du kan vel ikke fortælle mig præcis hvorhenne?" Spørger Jeg. Pandora kigger en smule mistænksom på mig, men giver så efter.

Jeg løber om hjørnet. Nu er der ikke langt. Jeg kan næsten lugte ham. Jeg snubler om hjørnet, og står så ved den store træ dør. Jeg skal lige til at skubbe døren op, da nogle stiller sig i vejen for mig. Killian. Hans hår er uglet, og øjne søvnige. Han har nogle læderbukser på, og bar overkrop."Hvad vil du?" Spørger jeg gnavent. Jeg prøver at skubbe ham til siden, men han flytter sig ikke en millimeter. Fucking lorte selvfede idiot."Træd til side." Hvæsser jeg, og sender ham et dræberblik."Hvad er der med dig?" Spørger Killian surt."Intet. Flyt dig." Bider jeg vredt."Hvad sker der Grey?" Spørger Killian igen koldt, og ignorer helt min ordre. "Killian. Skrid." Hvæsser jeg. Jeg slår ham hårdt på brystet, i håb om at han ville flytte sig men det gør han ikke. Jeg kigger mig omkring, da jeg mærker noget kigge på mig. Pandora. Hun kigger bekymret hen på mig."Var det dig? Hentede du ham?" Spørger jeg vredt. Hun svare ikke, hun kigger bare bekymret på mig."Grey." Bider Killian, og kigger surt ned på mig."Kom så, så går vi tøsepige." Brummer han vredt, og tager fadt om mit håndled, og trækker mig afsted."NEJ!" Skriger jeg op, og løsriver mig fra hans greb."Du bestemmer ikke over mig!" Råber jeg op, og kigger vredt op på ham. Killian ruller med øjnene, og kører frustreret en hånd igennem hans univers hår.

Jeg mærker stille hvordan vreden bobler rundt i min krop. Gnister begynder at danne sig i luften, og jeg mærker hvordan temperaturen lige pludselig bliver højere. Flammer danser i mine øjne, og på mine håndflader."Killian, gå." Bider jeg vredt. Flammer begynder at danse rundt om min krop, som en skal der prøver at beskytte mig."Nej. Jeg tager fandme ikke ordre fra dig, tøsepige." Siger Killian koldt, med den irske accent."Skrid nu! Folk jeg omringer mig med og holder af, dør og forråder mig. Gå nu." Hvæsser jeg vredt. Ilden omkring mig blusser op, og det er ved at blive slemt. Jeg ser hvordan Pandora træder nogle skridt tilbage, hun er bange, godt. Killian kigger også hen på Pandora."Gå bare, jeg klare den." Forsikre han hende, men holder blikket på mig. Pandora løber videre ned ad gangen, og forsvinder bag et hjørne."Jeg tager ikke tilbage friviligt." Snerrer jeg vredt."Åh ja, så meget ved jeg." Svare Killian med et skævt smil. Hvorfor ser den idiot ligepludselig så selvsikker og glad ud? Jeg kan ikke lide det. Jeg fyre en ild bølge efter ham, men han blokkere det hurtigt med et is-skjold. Fuck ham. Jeg hader ham med hele mit hjerte!"Lad mig gøre det her." Siger jeg vredt."Så fortæl mig hvad du vil gøre." Snerrer Killian vredt."Det er ligemeget om du ved det eller ej." Bider jeg."Så er det i det heletaget ligemeget, hvis jeg ikke må hører det." Hvæsser Killian vredt. Jeg prøver at ramme Killian med en spyt klat, men den bliver hurtigt til damp i mine flammer."Grey... køl af. Ved du hvor tæt på du var i Seta, at blive helt fortabt i dine flammer?" Spørger Killian vredt."Hvad er overhovedet så slemt ved det? Så min øjenfarve skifter, og hvad så?" Spørger jeg vredt."Det er ikke kun din øjenfarve der brænder væk, også en del af dig. Noget af dig brænder væk, noget i dig bliver til aske, sort og koldt og livløst." Siger Killian alvorligt. Jeg ryster bare på hovedet af ham."Det ved du ikke.Hvad laver du overhovedet her Killian? Gå tilbage. Du holder ikke af mig, du tænker ikke på mig, du bekymre dig ikke for mig, du taler kun til mig for at nedgøre mig, så gå, bare gå." Siger jeg opgivende, og træt. Killian vifter med hånden, og is skjoldet forsvinder, og bliver til damp. Han nærmer sig flammerne som danser fint omkring mig."Stop!" Råber jeg panisk, bange for at han ville brænde sig."Rolig." Siger Killian koldt. Han træder et skridt tættere på, lige foran flammerne. Han kører en hånd igennem luften, og da han træder ind i flammerne brænder han sig ikke. Killian står lige foran mig, med ikke et eneste brandsår. En tårer triller stille ned ad min kind uden min tilladelse. Killian tørre den hurtigt væk med hans finger."Det er okay." Hvisker han stille. Mit hovede hviler sig op ad Killian's kolde håndflade."Hjælp." Piver jeg. Killian trækker mig helt indtil sig."Bare rolig. Jeg har dig tøsepige." Hvisker Killian ned til mig. Han er så tæt på at jeg kan dufte hans mint ånde, og den beroligende blanding af hav, aftershave og mand. Jeg kigger op på Killian's smukke grå øjne. Som endnu engang har skiftet til en smuk sølvfarve.

Killian træder helt op ad mig, så intet luft er imellem os."Undskyld." Piber jeg. Killian nikker bare ned til mig, med et blidt blik. Han bøjer sig lidt ned. Vores læber er få centimeter fra hinanden."N-nej." Stammer jeg, og træder tilbage, men det er for sent. Killian hiver mit hovede op til hans, og endnu en gang mødes vores læber. I starten modarbejder jeg Killian. Jeg prøver at skubbe ham væk, og holde hans silkebløde tunge væk, men han holder hårdt og stramt om mig. Til sidst giver jeg efter for de bløde fyldige læber. Jeg åbner usikkert min mund, og Killian's tunge glider stille ind. Først er det blidt, sødt, og roligt. Men jeg vil ham. Endnu engang summer hele min krop efter ham.

Jeg brænder for ham.

Han griber om min nakke og røv, og masser mig helt indtil ham. Jeg begraver mine fingre i hans univers hår. Jeg er opslugt i ham, men vreden er der stadig, så kysset bliver bare mere og mere hedt, vildt, og lækkert. Jeg æder ham råt. Jeg vil ham så meget, men på den anden side er der også så mange ting ved ham, der er så meget, at jeg ikke kan gribe om det hele. Jeg er forfærdelig opslugt i ham, det er farligt, jeg kunne så let blive brændt, et ord kunne knuse hele min verden, som jeg har opbygget stille hele mit liv, et ord og jeg ville gøre alt for ham, et ord og alt er pink og varmt for mig, han har helt og fuldkommen kontrol over mig. Killian hiver mig op, og jeg slynger mine ben om hans liv. Jeg mærker hvordan han begynder at gå, men vores kys bryder ikke, ikke bare i et millisekund. Han masser mig op ad væggen. I starten giver det mig kuldegysninger, men selv væggen bliver helt hedt med Killian tæt på. Jeg mærker hvordan elektricitet flyder igennem mine årer, sammen med de glødende orange årer, som smelter smukt sammen med Killian's blå. Jeg stønner lidt imellem vores kys, og jeg mærker hurtigt et smil brede sig på Killian's læber. Killian's mund forsvinder fra min, han begynder at danne en brændende stig af små kys ned ad min kæbe, og videre ned ad min hals. Jeg skubber hans bare overkrop tættere ind på mig, med mine ben, og jeg mærker endnu et smil brede på Killian's læber."Idiot." Hvisker jeg, hvilket får Killian til at klukke. Begge hans hænder lander på min røv, og holder mig oppe, mast ind mod væggen. Killian napper min øreflip, og presser så et lille kys om bag mit ører, lige ved min tattoo, hvilket får mig til at sukke. Mit ømmepunkt. Jeg mærker hvordan Killian suger et bestemt sted på min hals i lidt længere tid, det kilder lidt, og gør en tand ondt, men det er fint. Jeg mærker hvordan min trøje stille løsner sig lidt. Fuck. Killian's arme arbejder sig hurtigt igennem snorerne på mit korset, og det falder hurtigt ned på gulvet. Nogle kolde hænder lister ind under min sorte tunika, hvilket får mig til at gispe. Killian er tæt på at nå til mit undertøj, da noget rykker på sig. Jeg åbner hurtigt mine øjne, og kigger hen på den store træ dør. Den åbner. Killian er også frosset til jorderen ligesom mig. Jeg hører stemmer. Ups.

Seven, Lyric, Jayla, og Gail går ud. De ligger først ikke mærke til os, men så får jeg øjenkontakt med Gail. Pis. Han stopper op, og kigger med store øjne hen på mig - mig som stadig er mast op ad væggen, med Killian som stadig holder om min røv. Plus mit korset som ligger løsnet op nede på gulvet. Seven, Lyric og Jayla stopper også op, og kigger tilbage på Gail. Deres øjne rejser sig så hen ad væggen, til det sted Gail kigger på. Shit. Lyric bryder hurtigt ud i et grin, mens Seven tydeligvis taber sin mund et eller andet sted på jorden. Jayla er helt frosset, men bryder så ud i et beskidt smil. Men Gail kigger bare koldt på, og ser vredt hen på os."Hey." Siger Killian hæst, helt selvsikker, uden en rest af pinlighed, mens jeg er tydeligvis brænder over hele min krop, og sikkert er helt rød i ansigtet af flovhed. Perfekt.