A Burning Rose

Kapitel 31

Jeg bliver hevet igennem nogle små gange og rum, af Killian. Han har et hårdt tag om mit liv, og det føles ikke som om han giver slip lige med det samme. En klump sidder fast i min hals, og min mave slår knuder. Jeg er nervøs, og en lille smugle bange for The Guardians. Jeg har stødt på dem før, men det var åbenbart kun amatører, og det her er den ægte vare, dronningen regner med at vi løser det her problem. Pis.

"Vær stille tøsepige. Jeg kan hører dit hjerte der galopere afsted." Hvisker Killian. Jeg sluger en klump. Jeg kigger op på ham, han har en sølv maske på, med nogle enkelte mønstre. Hans sorte skjorters første knapper er åbne, og en sølvkæde glimter fint i det grønne lys. Lige nu er vi inde i et eller andet soveværelse, men alt lyset herinde skinner smukt grønt. Jeg hører noget snakken, og det er tydeligt at Killian også hører det. Han skubber mig hurtigt ind mod en væg, og holder en hånd over min mund. Jeg slikker hans hånd, og han trækker den hurtigt væk og kigger forvirret og surt ned på mig."Ad, hvad fanden?" Hvisker han. Jeg begynder fnise, og han smider hurtigt den våde hånd over min mund igen. Jeg mærker hans varme hånd, mod min bløde mund. Jeg er virkelig fristet. Jeg har virkelig meget lyst. Jeg trykker mine læber mod hans varme håndflade. Det er først efter jeg lige har kysset hans håndflade det går op for mig hvad jeg lige har gjort. Jeg stivner. Shit. Jeg kigger op på ham, og han kigger ned på mig. Han skubber mig længere væk fra døren. Jeg har hurtigt glemt alt om at vi er på en mission. Selvom det grønne lys, kan jeg tydelig se de smukke øjne, som tydelig af skiftet farve og er blevet til en tyk sølvfarve. Hvad sker der? Han kigger intenst og sulten ned på mig, og det giver mig gåsehud. Mine blodåre bliver orange Jeg kigger op på de fyldige læber, som jeg har så ufattelig meget løst til at rører. Jeg bider mig lidt i underlæben. Fuck. Hele min krop slår gnister, og jeg får den her kæmpe trang til bare at tage om hans ansigt og hive det ned til min mund. Jeg vil så gerne smage ham. Smage Killian. Jeg kan dufte hans mint ånde. Jeg kan dufte ham, den dejlige blanding af mand og hav. Hurtigt når jeg til et hjørne. Killian klemmer mig forsigtigt op af hjørnet, og jeg er fanget imellem hans muskuløse arme. Han bøjer hovedet lidt, og hans hår hviler på min hovedbund. Hele min krop begynder at blive varmere og varmere, og mine kinder brænder afsted. Jeg sluger en klump. Jeg har løst til at begrave mine hænder i hans silkebløde univers hår. Jeg har løst til så mange ting lige nu. Mit åndedræt er tungt, og min mund tør. Killian tager langsomt sin håndflade væk fra min mund."Der er ingen ord for hvor meget jeg hader dig." Hvisker Killian hæst. Jeg nikker bare."I lige måde." Hvisker jeg grødet. Hans hænder glider væk fra mit liv, og lander på min røv. Temperaturen bliver hurtigt hed, ikke fordi det der sker, men fordi jeg er varm i hele min krop."Killian? Grey? Er i herinde?" Er der en bekendt stemme der hvisker. Killian vender sig hurtigt om, og skubber mig bag hans ryg, så ingen kan se mig."Her Kobal." Hvisker han tilbage."Killian vi har ikke tid til det der, sig farvel til din veninde, og find Grey, det er nu." Hvisker Kobal strengt tilbage, og Killian nikker kort."Tak." Hvisker jeg hæst."Det er ligemeget, kom." Hvisker Killian tilbage, som om det der lige skulle til at ske ikke fandt sted, eller som om der måske ikke skete noget.

Vi går videre ned af den mørke gang, som kun er oplyst af små gule lamper. Pis. Min krop er stadig i brænd, og jeg kan kun tænke på det der lige skete, og det jeg lige følte. Killian går en meter foran. Vi har ikke sagt et ord, og jeg har heler ingen planer om at begynde. Fuck det her. Det kommer aldrig til at ske. Planen er at skride med det samme jeg er blevet stærkere end Killian, og så glemme om alt det her nonsens. Måske tager jeg aldrig tilbage til Sary, men jeg vil heler ikke tilbage til Heyrath.

Vi stopper foran en lille trædør. Killian signalere at jeg skal komme. Han åbner forsigtigt døren, og jeg bliver bedt velkommen af duften af rødvin, og en masse dybe stemmer. Killian begiver sig ind, og jeg følger stille efter.

Killian går langsomt ind i det store kælderrum, og jeg følger trop. Jeg stikker genert hovedet ind. Rundt omkring på alle væggene er der hamret vinreoler op, og flere hundrede flasker vin hviler elegant i de små huler, der er lavet til hver af dem, i reolerne. Det er nok den største vinkælder jeg nogensinde har set. Midt i rummet er der et stort træbord, og mænd i suit og masker er samlet omkring bordet. De snakker højt og glad, og desværre på maaldorisk, så jeg følger overhovedet ikke med. Jeg bliver bag Killian, men han ignorer mig blankt. Jeg ser hurtigt de andre som er blandet rundt i den store mængde. Pandora flirter med en eller anden fremmet gut, og jeg ville ønske jeg kunne sige det modsatte om Saffron, men det er ikke tilfældet. Men vores anden gruppe er her ikke -den som luderen Alita er med i- jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg hader hende så meget, det jo ikke fordi hun har gjort mig noget, men jeg hader hende bare, og det kan ikke forklares med ord.