Er jeg ikke nok for dig?

#3

Da vi kører afsted skruer jeg op for musikken, men Emil slukker ned, lidt inde i sangen.

"Heyy!" Siger jeg irriteret og slår efter hans hånd.

"Hvordan går det egentligt med dig og Jonas? Kommer han med til gallaen på fredag?" Spørger han og kigger spørgende på mig.

Det giver et sæt i mig. Jeg har ikke fortalt Emil at Jonas og jeg er slået op. Han var mig utro med en pige fra kvinde landsholdet og det gjorde sindssygt ondt, da jeg fandt ud af det. Jeg græd i flere dage.
Det er ved at være flere uger siden, men det er også langtid siden Emil og jeg har set hinanden.

"Soph? Hallo?"
Emil river mig ud af mine tanker og jeg glemmer helt at svare ham på det spørgsmål han stillede mig.

"Øhmm.. Jonas og jeg.. vi er ikke sammen mere" siger jeg trist og prøver at holde mine tårer tilbage, men det er svært. Jeg holdte rigtig meget af ham og at se en man holder af være en utro er noget af det værste, der kan ske for en.

Emil stivner og jeg kan se, at hans knoer griber hårdere fat i rettet, så de går fra en lys farve til at blive helt hvide.

"Vil du lige gentage det! Jeg tror ikke, at jeg hørte rigtigt!" Siger han irriteret og hans greb bliver strammere og strammere.

"Emil.. du behøver ikke at spille den der overbeskyttende rolle. Jeg har det fint" siger jeg for at berolige ham.

Han er stille i et lille øjeblik indtil han bryder tavsheden.

"Hvornår skete det?" Spørger han vredt.

"For nogle uger siden" siger jeg stille.

"FOR NOGLE UGER SIDEN! Forhelved Sophia, hvorfor har du ikke sagt noget?" Råber han, så jeg bliver helt bange, men jeg ved, at han ikke vil gøre mig noget. Det er bare den meget overbeskyttende side af ham, der viser sig.

"Du havde travlt med dine kampe og jeg ville ikke forstyrre dig" siger jeg stille.

"Soph du kommer før alt andet. Det ved du da" siger han trist.

"Jo men-"

"Hvis der sker noget lignende igen, så sig det til mig med det samme, okay?"

Jeg nikker og han kører ind på en parkeringsplads, hvor han holder bilen.
Der er stille i et øjeblik, hvor vi bare sidder og kigger og ingen siger noget.

"Hvem tager du så med på fredag? Alle skal jo have en date med?" Spørger han bekymret.

"Jeg finder ud af noget Emil. Du skal ikke bekymre dig. Festen på fredag er for dig og dine landsholdskammerater, så du skal nyde den. Du skal ikke tænke på mig" siger jeg og klemmer hans hånd, som ligger på hans lår.

"Jeg kan måske spørge-"

"Emil, stop. Ik tænk på det" siger jeg og spænder mig op fra selen. Jeg åbner døren og kigger på ham med et smil. Jeg læner mig over mod ham og roder min hånd igennem hans perfekte hår. Jeg ved han hader når jeg gør det, så jeg skynder mig ud af bilen og lukker døren efter mig.

"Sophia!" Råber han irriteret efter mig, men jeg skynder mig leende væk fra bilen og imod Caféen, hvor jeg skal mødes med Mathias og Thris.