Er jeg ikke nok for dig?

#18

Vi når ned for enden af rulletrappen. Vi står stille og venter på om de lægger mærke til os.

"De kommer jo ikke.... Skal vi ikke bare sætte os over og vente på, at de bliver færdige med deres piger?" Opgiver jeg og går hen mod en bænk, hvor vi kan sidde og vente.
Jeg er så indebrændt på Emil lige nu.
Jeg havde glædet mig til at springe i armene på ham og give ham et kys og sige undskyld lige på stedet, men nu har jeg det ikke på samme måde.
Jeg er faktisk oprigtigt irriteret på ham.

Jeg mærker pludselig noget som jeg har i hånden. Det går først op for mig nu, at jeg har bamsen til Emil i hånden og det får mig til at få en kvalmen i munden.

"Så du det!?" Spørger Trish chokeret.

"Nej, hvad?" Spørger jeg forvirret og kigger op.

"Hende den ene pige kyssede lige Emil på kinden" siger hun chokeret.

Jeg kan ikke lade være med at få et sting i maven af sorg, selvom det bare er et kys på kinden.

"Altså hvor langtid skal det tage? De kigger ikke engang på os?" Siger jeg irriteret.

Jeg kan se, at der kommer flere piger over til dem og mit blod begynder at koge. Jeg er så vred, at jeg kunne gå over og give Emil en flad.
Jeg rejser mig hårdt op fra bænken, hvor vi sidder og stormer over mod Emil.

"Sophia! Hvad skal du?" Råber Trish efter mig.

Jeg svarer hende ikke, men stormer over mod mængden. Jeg overvejer flere gange at vende om og sætte mig ved Trish igen, men jeg orker ikke at vente mere.

"Tak for velkomsten, hvor var det da mega sødt af jer to! Er det muligt, at vi kan få et lift hjem eller skal vi vælge en anden løsning, imens i to ordner jeres meet and greet!?" Spørger jeg rasende.
Emil kigger chokeret på mig og det samme gør Mathias.

"Soph.. det må i virkelig undskylde, det er bare-"

"Spar mig for det der pis. Vi vil gerne have et svar. Får vi et lift eller skal vi tage en pisse dyr taxa?!" Spørger jeg vredt.

"Gider du slappe lidt af!?" Siger en af pigerne vredt.

Hendes ord giver et ryk i mig og jeg kommer til at tænke over, hvor dum jeg ser ud. De er jo bare fans, der gerne vil have billeder. Nu har jeg lige ødelagt det for alle pigerne.

"Ja undskyld. Emil vi tager bare en taxa, det er fint" siger jeg såret og vender mig om for at gå.
"Oh og Emil....
Den her er til dig" siger jeg irriteret og kyler bamsen efter ham, så den rammer ham på hans veltrænet brystkasse som jeg ikke kan få øjnene væk fra. Bamsen ryger derefter på gulvet og i det den rammer gulvet, vender jeg mig om og går hen mod Trish.

"Hvad så?" Spørger hun såret, da jeg kommer hen til hende.

Jeg ser trist på hende og ryster forvirret på hovedet.

"Vi tager en taxa. Der er vildt mange piger og jeg orker ikke at vente mere.." siger jeg og er ved at bryde sammen.

Trish lægger en arm om mig og vi begynder at gå hen mod udgangen.

"Piger vent!" Råber Emil efter os.
Vi fortsætter med hurtige skridt mod udgangen uden at se os tilbage.

Jeg mærker en hånd om mit håndled og jeg bliver trukket tilbage.

"Soph undskyld" siger Emil nervøst og ser trist på mig.

"Emil du skuffer mig virkelig for tiden" siger jeg trist og trækker vredt min hånd til mig.
Jeg kan ikke se ham i øjnene lige nu, så jeg vælger at kigge ned i jorden.
Mathias går over til Trish og beder hende om at følge med hen til bilen, så Emil og jeg kan snakke i fred.

"Sophia jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på. Der var bare så mange søde fans....
Jeg er virkelig ked af det" siger han og klemmer om min hånd som han holder.

"Det er fint. Jeg forstår det godt." Siger jeg trist og prøver at holde mine tårer tilbage.

"Hvordan kan jeg gøre det godt igen?" Spørger han og prøver at få mig til at kigge ham i øjnene.

"Emil du behøver ikke at gøre noget. Hvis du ikke prioriterer mig nok, så tror jeg altså ikke at vi hører sammen. Jeg er ked af det, men hvis jeg ikke er nok for dig, så skulle du måske finde en anden som er det" siger jeg irriteret og trækker min hånd til mig.

Jeg lægger mine arme over kors og får mig selv til at kigge ham intenst i øjnene.

Han ser såret på mig og lægger sine hænder om mine overarme.

"Sophia selvfølgelig er du nok for mig. Du er det eneste, der betyder noget for mig. Du betyder ALT. Du er grunden til, at jeg kan stå op om morgenen. Du er grunden til, at jeg kan smile" siger han og giver mig et kram, som får min krop til at gå i chok.

"Emil-"

"Sophia lad nu være. Jeg har ikke lyst til at miste dig igen" snøfter han og krammer mig tættere.
Jeg står stadig stivnet og krammer ham ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er stadig ret chokeret over hans ord. Men jeg ved inderst inde, at jeg har det på præcis samme måde.
Hans ord rammer mig så varmt i kroppen og jeg lægger automatisk mine arme rundt om ryggen på ham og krammer ham igen.
Jeg lægger mit hoved mod hans skulder og dufter til hans genkendelige parfume.
Jeg krammer ham hårdere og det samme gør han. Jeg føler at mit hjerte samler sig igen.
Vi er ikke længere uvenner og jeg tror ikke, at jeg kunne være lykkeligere.

Emil trækker sig fra krammet, men holder stadig om mig. Han kigger mig dybt i øjnene, hvilket får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.

"Det er en sød bamse du har købt til mig" siger han sødt og kigger på sin hånd som holder bamsen.

Jeg fniser af tanken og læner mig op mod ham og kysser ham på munden. Jeg får sommerfugle i maven og det samme gør han vidst for hans greb om mig strammer sig.

"Vil du ikke nok komme tilbage til mig?" Siger han og kysser mig en gang mere på munden.

Jeg kan mærke, at mine mundvige bevæger sig op ad og jeg kan ikke lade være med at smile kæmpe stort til ham.

"Jo, selvfølgelig vil jeg det" siger jeg og kysser ham igen.
Han krammer mig og jeg kan mærke bamsen i ryggen på mig. Den er varm af at have været i Emils hånd og den bløde gyldne pels presser sig mod ryggen på mig og det får mig til at smile.