Friendship Isn't Easy ↠ lrh | ✓

Kapitel 35 - Slap af

Emma's POV

Alle folk stirrede på mig da jeg gik ned af skolens ulækre gang. Jeg kunne høre hvordan flere hviskede når de så mig, det her var ikke rart. Jeg gik med min sårede hånd nede i min jakkelomme for at gemme den, selvom jeg godt vidste at jeg ville skulle vise den frem på et tidspunkt.

Mig: Luuuuke, jeg vil hjem igen, det her er forfærdeligt!

Skrev jeg til Luke, der gik ikke længe før han svarede.

Luke: Hvor mange timer mangler du?

Mig: 4, to af dem er dansk, en historie og naturfag..

Luke: Vi ses om 4 timer så ;-)

Mig: Eeeej..

Jeg lod min telefon glide ned i min frie jakkelomme.

"Lille søde Emma, hvordan går det? Du er jo blevet lidt kendt nu, right" Lindsey stod lige pludselig foran mig, jeg havde bare lyst til at bede hende skride, men det kunne jeg ikke rigtig.

"Jeg vil ikke snakke Lindsey" mumlede jeg, hun fnyste af mig.

"Du er da ikke så kæk idag hva'?", det triumferende smil som sad limet på hendes fjæs var så gyseligt at se på, at jeg bare måtte sige noget igen, men jeg var tom, for første gang i lang tid havde jeg intet at give igen med, intet.

"Lad mig nu bare være!" Sagde jeg. Hun smilede tilfredst, sikkert fordi hun så på en person hun hadede, som havde ramt bunden, jeg var direkte udkørt og orkede ingenting.

"Jeg lader dig være når du har skaffet mig de fedeste billetter til dine venners næste koncert", ad bare ad, hun lød så selvtilfreds.

"Kommer ikke til at ske" svarede jeg og maste mig igennem menneske mængden.

"Årh jo, det tror jeg at det gør" råbte hun efter mig. Jeg ignorerede hende og gik ind i mit klasselokale hvor der ingen Sam var, great, det her bliver en lonely dag.

-

Jeg stod og puttede mine bøger ind i mit skab da en eller anden skreg som en sindsyg. Jeg vendte mig sukkende om og dunkede lige ind i.. Luke.

"Luke?" Spurgte jeg. Han smilede ned til mig.

"Vi har en koncert i aften, du bliver desværre nødt til at tage lidt tideligere hjem, sådan ca. 2 timer tideligere-", jeg sendte ham det mest taknemmelige ansigt jeg kunne.
"Ja jeg ved det, ikke fedt, men du overlever nok ik'?" Spurgte han, jeg nikkede ivrigt, smed alle mine ting inde skabet og sendte Lindsey et 'ha!' blik. Hun sendte mig de sygeste dræber øjne, hvorefter hun lige pludselig smilede som en gal.

"Hej Luke, jeg hedder Lindsey" hun sendte ham det største tandpasta smil jeg nogensinde har set. Heldigvis havde jeg fortalt drengene om Lindsey, og så snart de havde hørt om hende havde de alle konstateret at de ikke kunne lide hende.
Drop det Lindsey, du tror nok at du kan score alle drenge, men ikke den her, han er min.. Eller wtf, nej han er ej, lad os bare lige glemme det!
Luke's hænder var knyttede og han så ikke særlig afslappet ud. Jeg stillede mig på tær og lagde mit hoved så godt jeg kunne på hans skulder, den dreng er da bare høj.

"Slap af" hviskede jeg ind i hans øre. Jeg kunne næsten se hårene i hans nakke rejse sig, det her var sjovt. Jeg stillede mig på mine flade fødder igen og kørte blidt tre af mine fingre over hans hånd, igen kunne jeg næsten se hårene i hans nakke rejse sig. Han foldede langsomt sine hænder ud og begyndte at slappe mere af.

"Luke" sagde han så og rystede Lindsey's hånd. Hun grinede af ham, aaaaad stop det der ulækre grin tak! Han sendte hende et falskt smil men hun lagde overhovedet ikke mærke til at det var falskt, hun lagde bare sin ene hånd på hans bryst og trådte så nærmere på ham, så de stod lige lidt for tæt på hinanden. Denne gang var det mig der stod med knyttede næver og en anspændt krop, det lagde Luke selvfølgelig mærke til så han trådte lidt væk fra Lindsey og lagde så sit hoved på min skulder.

"Slap af" hviskede han. Jeg kunne mærke hårene i min nakke rejse sig, argh, smut igen Luke! Han fjernede sit hoved og kørte blidt tre af sine fingerspidser hen over min hånd. Jeg foldede langsomt mine hænder ud.

"Hør her, jeg ville rigtig gerne blive længere og snakke med dig Lindsey, men jeg har lidt travlt idag, undskyld" han lagde ekstra tryg på 'Lindsey'. Hun sendte mig det ondeste blik og kørte en finger hen over halsen da Luke ikke kiggede på hende, i ved det der 'du skal dø' noget hvor man køre fingeren hen over halsen, som en halshugning.

Luke tog min hånd og trak mig ud af menneske mængden, flere piger skreg og prøvede at stjæle Luke fra mig, men de var ikke ligefrem gode tyve, for han holdte fast i min hånd, og det måtte han gerne blive ved med.

-

Vi sad i bilen og snakkede, da Luke lige pludselig bremsede hårdt op. Han kiggede på mig med alvorlige øjne og bed sig i læben. Jeg sendte ham et 'spyt ud' blik.

"Jeg bliver nødt til at spørge dig om noget!-" Sagde han. Jeg nikkede og ventede på at han snakkede videre.
"Vil du være med til at lave noget imorgen?" Spurgte han akavet. Jeg så med store øjne på ham, nu var jeg ikke fan men jeg flippede en lille smule ud alligevel. Freaking Luke Hemmings havde lige inviteret mig ud, eller han havde da inviteret mig ud, ik'?

"Som en date?" Spurgte jeg. Luke så lidt nervøs ud.

"Jup" sagde han så. Jeg smilede stort til ham. Det havde overrasket mig lidt, men jeg kunne ikke sige nej til ham, de der hundeøjne han sendte mig var alt for søde.

"Selvfølgelig vil jeg det" nærmest hvinede jeg. Luke grinede af mig. Jeg kyssede ham hurtigt på panden, hvilket overraskede ham lidt, men jeg var ligeglad, og det var han vist os.

Taaaak til alle der læser med. Vil ikke skrive en eller anden mega lang besked, så bare tak.. xD

- Luisa-m, 2016