Final Punch | ✓

11. Selvforsvar & en ny aftale

F I N A L
P U N C H

Klokken er mange, da det banker på min dør. Sådan om natten, hvor man bør sove fredeligt mange. Er det den pokkers kat igen? Hvad sker der for, at folk bliver ved med at vække mig om natten? Stop. Jeg har brug for skønhedssøvnen, ellers kommer jeg til at ligne en død trold.

"Jeg hader dig!" Råber jeg. Lige meget hvem det er bør personen vide, at man ikke vækker en træt teenager ved navn Blue Watson.

"Er du sikker? Jeg ved, hvor du sover." Jeg sætter mig op og tænder min natlampe. Åh det er den spastiske bavianrøv.

"Jeg ved også, hvor du sover, og siden du lige har vækket mig, bør du flygte til en anden stat og aldrig komme tilbage!" Svarer jeg højt. Døren går op, og Jason træder ind. Han smiler et skævt smil og træder ind med det mest uskyldige blik nogensinde.

"Hej elskede," siger han.

"Dø i helvede," svarer jeg, før jeg skyder ham ned med en pude. Han griner, for første gang nogensinde og træder længere ind i rummet. "Hvad vil du?" Spørger jeg træt. Jeg må ligne en fyldt kattebakke, men egentlig gider jeg ikke se pæn ud for Jason. Jeg hader ham.

"Jeg vil bare vide, hvad du laver?" Er han seriøs? Vækkede han mig klokken 04:02 om natten, bare for at vide, hvad jeg laver?

"Årh, jeg laver typiske luder ting. Uh og jeg overvejer også at smide Trump ned fra magten, han har været der for længe nu. Hvad med dig skatter?" Spørger jeg irriteret. Jason smiler oprigtigt, for nok første gang nogensinde i sit liv og trækker en stol hen til sengen for at sætte sig på den.

"Jeg venter på, at du får tøj på, så vi kan tage ud." Jeg ser først underligt på ham og bryder så ud i grin.

"Jeg troede, at du foretrak ludere uden tøj på?" Siger jeg, da jeg er færdig med at grine. Jason løfter et øjenbryn og kigger ned på sine hænder.

"Jeg mente ikke, hvad jeg sagde på en dårlig måde!" Er han seriøs?

"Så jeg er en god luder? Åååh hvor venligt af dig! Du er tilgivet," jeg giver ham et luftkys, men jeg tror, at han har fattet min sarkasme.

"Jeg var bare sur Blue. Og det gik ud over dig. Hvis det hjælper på noget, så er du en meget pæn og tiltrækkende luder..."

"Aww tak Jason, det er det sødeste nogen nogensinde har sagt til mig!" Udbryder jeg, før jeg smider dynen op over mig med et fnys. Der går ikke længe før Jason trækker den væk og smiler ned til mig. Han sidder i sengen, og jeg overvejer stærkt at skubbe ham ned fra den.

"Kom nu Blue! Jeg giver milkshakes!" Jeg rynker øjenbrynene. Beskidt trick Jason. Meget beskidt.

"Jeg er måske en luder, men så billig er jeg ikke." Jeg ér faktisk så billig, jeg elsker milkshakes. Men Jason har fornærmet mig, så han må komme med noget bedre end at gøre mig fed. Jeg krydser armene over mit bryst og slukker for lyset. Han tænder det med det samme igen.

"Jeg giver også kage!" Uff ondt!

"Fedt, spis den alene." Jeg slukker lyset og han tænder det.

"Hvad skal jeg gøre, for at du lader alt det her pis ligge?" Spørger han træt. Jeg vender min krop mod ham og overvejer alle de ting, som jeg kan sige. Jeg er meget tæt på at sige, at han skal fortælle mig, hvordan han kom ind på den bar, men nej. Det vil bare vise, at han er tilgivet, og det er han ikke.

"Intet. Du skal intet gøre, fordi vi er færdige. Vi laver den pokkers aftale igen!" Jeg lægger mig ned og vender ryggen mod ham, men han går bare hele vejen rundt om sengen og sætter sig på hug foran mig.

"Okay hør her. Jeg vil ikke være din ven. Jeg kan faktisk slet ikke lide dig, men—"

"I lige måde Jay, så skrid og kom aldrig tilbage." Afbryder jeg. Jeg siger vredt hans kælenavn, med håbet om at det vil skræmme ham væk, men han bliver. Jason himler med øjnene og lander på røven.

"Det kan jeg ikke. Fordi min far—"

"Sidst vi snakkede om din far, var du komplet ligeglad. Drop far kortet Jason." Jeg vender mig rundt og hører hans opgivende suk.

"Du forstår det ikke Blue. Jeg vil ikke—" han afbryder sig selv, og jeg vender mig efter lidt tid om. Han sidder og kigger på sine sorte støvler, som han bare er gået ind med, uden at spørge om lov. Faktisk har han slet ikke fået lov til at være herinde. "Du overreagerer." Mumler han, og der taber jeg mit shit. Fandme nej, om han skal tale sådan til mig.

"Din lille lort. Du aner intet om mig Jason! Så du skal ikke sige, at jeg overreagerer. Nogensinde igen. Er du med?" Jeg sidder surt op, og Jason trækker overgivende sine hænder op i luften.

"Shit, undskyld. Og du kalder Tiffany for dramaqueen." Jeg skulle vist ikke høre det sidste, men det gør jeg, og min had vokser straks. "Okay, det er ret simpelt. Jeg vil ikke skuffe min far, så jeg accepterer din røv irriterende eksistens, men der er regler."

"Hvad så hvis jeg ikke vil accepterer din røv irriterende eksistens?" Spørger jeg med store øjne.

"Så er det bare synd." Okay. "Du snakker ikke til mig i skolen, du spørger ikke ind til noget personligt, og du lades som om vi er gode venner, når mine forældre er i nærheden." Jeg kniber øjnene sammen og himler dramatisk med øjnene.

"Okay, siden hvornår blev det her diktatur?" Spørger jeg. Jason rejser sig op, og lægger sig ved siden af mig i sengen. For anden gang.

"Bare gør som jeg siger," hvisker han.

"Og hvad får jeg for det?" Spørger jeg. Jason kigger underligt på mig.

"Mit gode selskab?" Tilbyder han. "Altså når vi ikke er nogle offentlige steder," tilføjer han hurtigt.

"Hvorfor? Er det for pinligt, at blive set sammen med en luder?" Spørger jeg. Jason sukker højt og overdramatisk, før han slår hovedet hårdt ned i puden.

"Jeg troede, at vi var ovre det." Mumler han. Jeg ryster på hovedet og tænker mig så godt og grundigt om.

"Hvis jeg skal lades som om, at jeg er jordens største røvhuls ven, så vil jeg have noget til gengæld." Siger jeg nobelt.

"Snu bitch," hvæser han. Jeg smiler tilfreds og lægger mig godt tilrette, imens jeg venter på hans sikkert ikke særligt lovende tilbud.

"Du kan få et kondom. Eller sex. Eller gratis morgenmad lavet af min mor. Et klap på skulderen. Nej nu ved jeg det!" Gisper han. "En kupon til byens luderbutik!" Jeg slår ham så hårdt som overhovedet muligt, og han griner straks af mig. Jeg ser irriteret på ham. Gjorde det slet ikke ondt på ham? Min hånd er komplet død! Wtf? Jeg slog jo mega hårdt?!?

"Jeg hader dig. Med så meget passion," hvæser jeg. Jason klapper mig trøstende på skulderen og lyser så op. Jeg ser underligt på ham, da han sætter sig op i sengen.

"Jeg har en god en!"

"Jeg tror ikke, at jeg vil høre den." Mumler jeg.

"Hvad nu, hvis jeg lærer dig at forsvarer dig selv? Hvis en eller anden klam fyr nogensinde rører dig igen?" Han klapper mig entusiastisk på skulderen, og jeg slår ham hurtigt i maven. Han puster og tager sig straks ømt dertil.

"Det kan jeg vist godt i forvejen." Smiler jeg. Han er alligevel også en klam fyr.

"Jaer, jeg mener professionelt." Jeg rynker øjenbrynene og fnyser.

"Hvad ved du om professionelt selvforsvar?" Spørger jeg. Jasons øjne formørkes, og hans mundvige løfter sig i et vindende smil.

"Meget mere end du tror."

Okay, vi har vist en ny aftale.

~•~•~•~

Forbered jer på alt det dramatiske og sjove ;)
Jeg håber, at I en dag vil tilgive Jason for at kalde Blue luder, men hans vrede over sin far gik ud over hende, så det er bare rip. Og Blue's overdramatiserende 'lille lort' udbrud vil også give mening, så længe i læser videre ;;;))
(Wow du er smart Luisa)
Nåh, er der nogen, som kan lide min historie? Ja? Nej?

Udgivet: 10/01-2018