|Kapitel 4 - Endnu et ødelagt deprimeret barn|

760 22 1
                                    


You ain't gotta be my lover for me to call you baby.

* Jasons synsvinkel *

Lige nu er jeg på vej hen til kantinen, jeg går sammen med mit 'slæng' som andre nok ville kalde det, vi er kendt som 'slænget', folk ser op til os, og pigerne sværmer omkring os.
Hvilket er totalt åndssvagt, vi "mobber"folk, vi udnytter piger, og alligevel ser folk op til os.

Det er ikke acceptabelt det vi gør, men hvorfor bliver jeg så ved? Det spørgsmål har jeg spurgt mig selv om en milliard gange, og den korte historie er, de her 3 gutter er min familie, de er det eneste jeg har. 
Det kan godt være de ikke har en god indflydelse på mig, men jeg kan ikke forlade dem, uden dem er jeg intet. Jeg er teknisk set lederen af vores slæng, så ja jeg ville kunne stoppe "mobberierne" men det gør jeg ikke, så vil de andre ikke se mig som en "farlig" mere, de vil ikke længere være bange for at gå i vejen, de vil se mig som svag.

Svag er ikke min ting, men i virkeligheden er jeg bare endnu et ødelagt deprimeret barn.

Bare endnu et fucking svagt deprimeret barn.

jeg er så fucking deprimeret at jeg ikke engang kan græde.

Jeg er løbet tør for tårer for længe siden.

˚˚˚˚˚˚˚˚˚˚

Såeh, det mega varmt i dag, og jeg er ved at dø af hedeslag. (::

One day I'll be good enough - Dansk *AFSLUTTET*Où les histoires vivent. Découvrez maintenant