:: 11. Pervers bror & lange timer ::

7.2K 88 133
                                    

V I R G I N I A

"Jeg er sulten", klynker jeg og puffer til Jaydens arm, "jeg er ligeglad, jeg vil ikke dele min madevne med dig efter i går", han sender mig et ondt blik, "jeg har ikke gjort noget, du brændte dine egne æg på", fnyser jeg, "de brændte! Og det var fordi, du skulle stå og tude!" Udbryder han irriteret, "hvorfor betyder det så meget for dig?!" Spørg jeg med et smil, "fordi det er mad!" Han sender mig et stikkende blik, "vil du være kok?" Jeg sender ham et spørgende blik, "nope, jeg har penge nok til mere end at overleve", han smiler tilfredst. 

"Hvorfor betyder det så, så meget?" Spørg jeg og lægger hovedet på skrå, han bider sig i læben og kigger op i loftet.

Der bliver stille. Larmende stilhed. Det der når det skær i ørene. Vi sidder på taget og fryser. Ikke fedt. Jeg tror, at jeg holder øje med, om nogle vil kunne hører os. Men arbejderne er færdige, såå yay. Hvorfor tænkte jeg ikke over det før? Hvorfor? Jeg er så dum. 

"Mad er lig med overlevelse, det er vigtigt", svare han og smiler falskt. Løgner, det ikke derfor, man kan mærke det på ham, "fryser du?" Spørg han pludselig, "lidt" jeg kigger spørgende op på ham, "vi kunne have en hed omgang sex", han sender mig et flirtende blik, "ad nej" jeg puffer til ham, "av jeg kunne dø", han griber fat i mig og sender mig et forfærdet blik, "ej hvor havde det været trist", mumler jeg med en stemme der er dyppet i sarkasme.

"Du' ond", han sender mig et ondt blik og trækker mig ind i et kram, "jeg fryser", mumler han mod min hovedbund, "så skrid indenfor" mumler jeg tvært og lægger armene over kors, "du er så lille", han stryger mig blidt over håret, "det her er mærkeligt", mumler jeg og rykker længere ind til ham, "du minder mig om min halv søster", hvisker han hæst, "hvordan er hun?" Spørg jeg stille, "hun har lyst hår, ca. på længde med dit, hun har de her store blå øjne, næsten ligeså skinnene som dine", han er sød, "hun led af angst, hård angst, hun turder ikke forlade sin komfort sone, jeg skulle have været hos hende i julen. Hun blev 17, hun var ret alene, men utrolig klog og hjælpsom", han kører blidt sin finger rundt på min arm.

"Men det var datid", mumler jeg og kigger op på ham, "hun er død", hvisker han hæst, "død?" Jeg kigger forskrækket op på ham, "hun var så lille", hvisker han hæst, "hun var ældre end mig, og alligevel var hun som en lillesøster", han stryger mig over håret.

"Så du siger, at jeg er ligesom en søster for dig?" Jeg sender ham et undrende blik, "nejnej bare rolig du stadig fuck materiale", han griner hæst og smiler stort, "når ja, okay" jeg sender ham et undrende blik, inden jeg vender tilbage til min lille kugleform i varmen.

"Du frister mig virkelig", mumler han hæst, "du er en meget pervers storebror!" udbryder jeg og sender ham et ondt blik, "jeg sagde jo til dig, at du stadig er fuck materiale", han sender mig et forførende blik, æw. Jeg flygter ind gennem taget.

Han er så klam.

Men han åbner op. Han har fortalt om sin mor, sin søster og ja intet. De begge døde. Jeg kan ikke se igennem ham, han er så forvirrende. Hvad er der med den familie? Jeg vil vide alt! Eller deromkring. Måske. Eller måske ikke. Han er lidt for forvirrende.

Mega frustrerende, bare dø.

x-X-x

"Nej Jayden" jeg ryster på hovedet, "er vi nu tilbage til navne Virgin?" Han sender mig et skuffet blik, "du så klam", "av... Den havde jeg ikke fortjent", han lægger armene over kors og sender mig et afventende blik, "hvad?" Spørg jeg dumt og lægger vægten på min ene hofte, "dig undskyld" beder han, "for hvad? At afvise dig?" Jeg løfter et øjenbryn og smiler skævt, "for at være så fandens tiltrækkende, men ellers ja" han smiler skævt og går mod mig, jeg bakker automatisk og sender ham et advarende blik, "for helvede giv nu bare op, det' tortur" hans øjne går fra store til enorme hundehvalpe øjne. Jeg drukner i chokolade. Send hjælp.

20 Days With A Fuckboy|✓Where stories live. Discover now