20 Days With A Fuckboy|✓

:: 16. Julepynt & et spil om tøj ::

V I R G I N I A
#baredræbmigdeterikkerettet

"All I Wan't For Christmas" tigger jeg, "Please Jay!" Jeg sender ham et bedene blik og bider mig i læben, han sukker dybt og finder sin lille dims frem, han sætter den til højtaleren også brager julemusikken ud. Jeg smiler automatisk og begynder at rode rundt i en kasse. Jay fandt julepynt i går oppe på loftet, så nu hænger vi det op, ikke i hele bygningen. Vi bruger jo ikke engang halvdelen, "hvordan skal jeg nogensinde kunne vende tilbage til mit eget lille hus, efter at have haft så meget plads?" Spørg jeg og kigger med store øjne rundt, det lige gået op for mig, hvor stor den her sal er.

"Det problem har jeg i hvert fald ikke", mumler Jayden og skubber mig ned i kassen, "Jayden!" Jeg skriger og basker lidt rundt, inden jeg kommer op af den. Der er så meget julepynt. Jeg er i himlen.

"en Jay" jeg stopper op og kigger undrende op på ham, "du ligner en bæver", kommentere han og smiler skævt, "hvorfor hører du julemusik, hvis du ikke kan lide julen?" Spørg jeg forsigtigt og kigger ondt på ham. Bæver, det kan han selv ligne. "Julemusikken bliver bare forbundet med den forkerte højtid", svare han og trækker på skuldrene.

Jeg tror ikke på ham, han lyver lige nu.

"Ærlighed tak, ingen løgne" jeg lægger armene over kors og kigger afventende op på ham, "struds" fnyser han, "uh du kender til to dyr, hold så mund og svar" jeg prikker til ham og kigger nysgerrigt op på ham. "Jeg ved ikke om du forstod i går forkert, men vi er ikke slyngveninder. Virgin". Tag dig sammen Jay...

"Jeg giver ikke op", siger jeg stædigt og kigger seriøst op på ham, "jeg lovede min søster at gøre mig selv glad", mumler han irriteret og skubber til mig, "julemusik gør mig glad", han kigger dødt ned på mig, "glad?" Ja, meget. Men det bør jeg nok ikke fortælle dig, så nej da. "Tak" jeg smiler og begynder at lede efter noget julepynt jeg kan starte med.

"Arver du egentligt din fars firma, når han ja går på pension?" Spørg jeg og finder nogle store lange grankæder frem, wow.

"Ja, også sælger jeg det", svare han, "hvorfor?" Spørg jeg forvirret, "jeg kan ikke lide tanken om, at jeg skal eje en række fængsler". Så hans far har en fængselskæde, hyggeligt, det næste ligesom en resturantkæde. Bare mere grusomt og uhyggeligt.

"Ham vil jeg ikke møde", mumler jeg lavt, "skal du heller ikke forvente", griner han, "hvad med dig"? Spørg han hæst, "jo, det skal jeg nok, men jeg sælger det ikke videre", svare jeg og smiler, "hvad arbejder dine forældre med?" Spørg han og lægger grankæden ordentligt ud, så man kan se dens længde.

"Bare et stort firma, der finder løsninger på globale problemer, for tiden arbejder de på at udvikle nye metoder til at fremstille grøn energi", svare jeg, "også sælger de ideerne til dem der har det bedste fosrlag, til hvordan de vil udvikle det", tilføjer jeg. "Er det begge dine forældre?" Spørg han og retter på granet, "ja, de deler firmaet, det var der de mødtes", svare jeg. Det en ret cute kærlighedshistorie.

Min mors far havde taget hende med til firmaet, fordi hun skulle introduceres, hun havde kendt min far længe, og de havde aldrig kunnet lide hinanden. Men da de så begynde at arbejde sammen, udviklede det sig, også ja. Så var firmaet ikke styrt af to familier, men kun et. Jeg elsker det.

"Fortæl mig noget om din barndom", beder han, "øh jo, i starten arbejdede mine forældre meget. I starten var jeg enebarn, så jeg var utrolig ensom, jeg havde en barnepige, men hun var ikke specielt god. Da jeg var omkring 8-9 år fik jeg en bror, men han tog blot den lille opmærksom, som jeg havde fået før Langsomt røg jeg ind i det her mørke, og da jeg var 13 opdagede mine forældre det. De sendte mig til psykolog, og så videre til depressiv medicin, jeg selvfølgelig først fik, da jeg havde gået hos en psykiater og været gennem udredningen. Men efter det, gik det op for mine forældre, at jeg var ensom, og ikke følte de var der for mig. Så de begyndte at være mere hjemme, og langsomt blev det bedre. Jul er den første højtid, jeg virkelig havde det godt", jeg smiler og finder en stol frem, så Jayden kan hænge granet op.