What a girl!? ( På dansk )

T H I R T E E N

Samantha

Gæt hvad!.
Vi skal på hyttetur i morgen..!
Lige nu går jeg og pakke på livet løs. Spændende.. ved det..
Jeg har dog været sådan et klogt barn at pakke mine skiting sammen mine forældre allerede i går.
Men dog er vi først begyndt det med at pakke resten nu.

Langt om længe er alle mine ting pakket.
Klokken er 16.30..
Jeg vælger at sætte noget musik på og rydde op på mit værelse. Her trænger pænt sagt..
Jeg åbner vinduet og min altan hvorefter jeg begynder oprydningen med musikken spillende fra min højtalere.
Jeg begynder at synge med med min fantastiske stemme. Mærk sarkasmen.. mærk den..
Jeg snupper en stak tøj fra min stol og begynder at lægge det på plads i det lille walk in closet.

Cameron

Jeg har fået pakket alle mine ting og vælger at sætte mig og lave lektier..
Det sker ikke ofte.. ved ikke hvad der har ramt mig..
Jeg åbner min altan og sætter mig med min computer.
Ro.. det eneste det eneste der kan høres er fuglene og nogle få biler.
Så begynder noget musik og jeg kigger irriteret op.
Samantha's altan er blevet åbnet og man kan tydeligt høre musikken spille.
Jeg rejser mig og lytter efter.
Hun skråler med på sangene og jeg flækker af grin da jeg hører det.
Det lyder seriøst dårligt!. Altså helt vanvittigt dårligt..

Jeg vælger at sætte mig igen med min Computer og venter tålmodigt på at det stopper.
Men det stopper ikke..
" DU SYNGER GODT! " Råber jeg og griner lidt.
" FUCK!. " Bliver der råbt hvorefter noget tydeligvis bliver tabt derinde.
" JEG KAN FAKTISK IKKE KONCENTRERE MIG HEROVRE, SÅ GIDER DU KLAPPE I??? " Råber jeg.
" DU HAR VIST IKKE NOGET AT LAVE DER ER SÅ VIGTIGT AT JEG IKKE KAN FÅ LOV TIL AT SYNGE! " Hun kommer gående ud af hendes walk in closet med en stak tøj som hun lægger på hendes store seng.
" Rent faktisk.. " Jeg griner og kigger op fra lektierne.
" Som hvad..? " Hun kommer grinende gående ud på altanen og skruer en smule ned for musikken.
"Lektier ..? " Smiler jeg roligt.
" Som om..? " Hun kommer gående ud på altanen med et vantro blik.
Jeg ryster på hovedet og viser hende min computer.
" Det der skulle vi have lavet til i torsdags..? " Hun griner lidt og går så ind.
" Jaja.. " Jeg smiler og forsætter så med det.
" Kan du stå på ski..? " Jeg kan skimte hende igennem altandøren sidde på hendes seng med hendes computer.

Samantha

" Kan du stå på ski..? " Spørger han ude fra altanen.
" Jaer..? Hvorfor? " Spørger jeg nysgerrigt.
" Ik for noget! " Jeg kan se han smiler.
Jeg sukker og facetimer så Lukas.
Han sover ude hos en ven de her dage da vores forældre har travlt med arbejde og jeg er på lejrtur.
Han tager den lige da jeg skal til at lægge på.
" Hej! Jeg skulle bare lige høre om du er i live! " Griner jeg.
" Det er jeg skam! " Han smiler stort igennem skærmen.
" Øv! Jeg havde ellers håbet på at blive enebarn! " Jeg griner lidt.
" Som om!? Du elsker mig da! Din fantastiske lillebror.! " Han smiler selvfedt.
" Så siger vi det! Vi ses.. jeg tager afsted imorgen tidlig! Du har huset for digselv! " Så lægger jeg på uden at vente på svar.
Jeg pakker min computer ned i min håndtaske som jeg skal have med i bussen.
" Hvem snakker du med!? " Cameron sidder åbenbart stadig udenfor.
" Uh.. en rigtig hottie.. " Griner jeg.
" Klamt at kalde sin bror en hottie alligevel.. " Lyder det derudefra.
" Jeg dør.. " Jeg kan ikke lade være med bare at grine.

Jeg vågner kl 9.00.
Egenligt skal vi først mødes kl 11.00, men jeg skal også lige nå i bad og sådan.
Først tager jeg et langt bad og spiser så derefter morgenmad.
Så tager jeg tøj og make-up på og sætter mit hår op i en messy bun.
Giv mig lige lidt credit for min kreativitet..

Det bliver bare til en cropped top med en oversized hoddie over og et par ripped jeans jeans.
Jeg tager lidt smykker på derefter og finder mine sneakers frem.
Mari og Malle kommer og henter mig kl 10.20, for bussen kører præcist 11.00.
Det tager nok kun 20 min at køre derhen men det er godt at være i god tid.. siger Malle.. personligt.. tja..

Da jeg har fået tingene ned til vejen går jeg op igen og låser døren.
Jeg har kun stået der i 2 min da Mari og Malle kommer kørende.
Vi for bakset mine ting ind og kører så mod busstoppestedet hvor klassen skal mødes.
" Ved i om vi skal bo i hytter eller på vandrehjem..? " Griner jeg.
" Jeg tror vi skal bo i et lille lorte skur.. " Griner Mari og begynder at læsse ting ud af bagagerummet.
" No Way! " Malle kigger skræmt på Mari.
" Man ved det aldrig? " Griner jeg og hjælper med at få tingene ud.
Fio kommer løbende hen til os med en kuffert og ligner en der lige er stået op.
" Hvad..? Er der sket..? " Griner Mari som tydeligvis har fået samme indtryk som mig.
" Ja.. det er en lang historie! " Griner Fio.

Efter at have snakket utroligt længe om Fio's kaotiske morgen begynder vores lærer at tysse på os.
Hun vil informere os om et eller andet utroligt vigtigt før vi skal på bussen åbenbart.
" Nu er i jo ikke længere børn.. derfor har vi valgt at i godt selv kan vælge pladser i bussen.. " Afslutter hun hende åre lange tale omkring lejrturen med. Og nope.. jeg opfattede ikke mere end det..
Der udbryder begejstret mumler mellem alle og folk begynder at flokkes mod de 2 busser.

——
Kapitel 13🍀
Håber i kan lide den!💗