What a girl!? ( På dansk )

T H I R T Y - F I V E

Cameron

" CAM OG MILL! JEG TAGER TIL LUFTHAVNEN NU! " Jeg hører døren smække nedenunder. " Hvor skal hun hen..? " Sam kommer gående ind på mit værelse stadig med vådt hår iført en morgenkåbe.  " Hun skal hente min far og min idiot af en halvbror!. " Sukker jeg og betragter hende idet hun krydser rummet.  " Hvorfor bor de ik her..? " Smiler hun og lægger sig afslappet på sengen ved siden af mig.  " Det er en lang historie.. " Smiler jeg og kysser blidt hendes fyldige læber.

Der går ikke længe før hun bryder kysset og kigger afventende ned på mig. " Jeg har nok tid!. " Smiler hun og begynder at lege med mit hår hvilket får mig til sagligt at lukke øjnene i nydelse.  " Idiot.. " Mumler jeg med et smil og åbner det ene øje på klem for at kunne studere hendes smukke ansigt.  " Neii! Lad mig høre.. " Griner hun og sender mig et seriøst blik. " Ligeud er min far en kæmpe spade.. han har været min mor utro utallige gange og arbejder non stop.. Han flytter for det meste rundt fra sted til sted med min halvbror.. " Sukker jeg.

Samantha

" Det er jeg da ked af at høre.. " For jeg stille frem og stopper med at lege med hans utroligt lækre hår.
" Det er ligemeget nu.. " Griner han og placerer et kys på min næsetip for at feje mit triste udtryk af mit ansigt. " Hvad er der med jer drenge og jeres evige stolthed.? Det er da overhovedet ikke ligemeget.. " Begynder jeg hvilket får ham til at sende mig et opgivende blik og en rysten på hovedet.  " Hvorfor kommer han så nu..? " " Hun vil have ham til at skrive under på skilsmisse papirerne.. " Sukker han og betragter mig.
" Vent.. vil han ik det? Jamen hvis de bo hver for sig? " Spørger jeg. Kan man det? Okay måske er det bare min hjerne der slet ikke kan følge med i nogle menneskers tankegang men altså det kan man sgu da ik bare nægte.. " Næh.. " Cam smiler sørgmodigt. " Hvor lang tid bliver de her..? " Hører jeg migselv spørge imens min hjerne kører på højtryk.   " Indtil min mor har bevist hvor perfekt vores liv er uden dem.. gid det bliver hurtigt!. " Han smiler blidt til mig og lukker så øjnene igen.

" Jamen kom da igang!? " Jeg møffer mig ned fra sengen og går hen til Cam's skab. Jeg snupper uden at tøve en hvid t-shirt samt et par sorte jeans og smider det over til ham på sengen. " Hvad laver du..? " Sukker han grinende og sætter sig halvt op.  " Ja hvis du ønsker han snart skrider går jeg ud fra at vi for brug for et perfekt hus ik.? " Smiler jeg og smutter så ud af døren.  " Sam Forfanden.. " Griner Cam.

Da jeg kommer ned af trappen igang med at sætte min ene ørering i mit øre står Cam og retter på Mills fletning.
" Kan du flette? " Udbryder jeg og betragter med store øjne synet foran mig.

Cameron

Da jeg næsten er færdig med fletningen kan jeg høre Sam på vej ned af trappen.
" Kan du flette.? " Udbryder hun chokeret hvilket får mig til grinende at vende mig om. Pigen burde seriøst overveje sig en karriere som model.. Hendes solbrune figur står iført en blåblomstret, tætsiddende kjole med store puffede ærmer som hænger ned over skuldrene. Hendes gyldne hår hænger løst ned over hendes solbrune skuldre som bevæger sig idet hun begynder at sætte en stor guld ørering i sit ene øre. " Cam er den bedste til at flette.. han rev lidt i starten men så skældte jeg ham altså ud.. " Plaprer Mill hvilket får Sam's sart koralfarvede læber til at forme sig i et stort smil der fremviser hendes perfekte tænder. " Jeg var da et talent fra starten af.? " Gipser jeg grinende og afslutter fletningen med en lyserød elastik som hun selv valgte. " Nånå.. så ved jeg da det til en anden gang.. " Griner Sam og stiller sig på tæer for at placerer et kys på min kind med et glimt i øjet. " Jeg har det hele.. det er jo det jeg siger.. " Griner jeg og blinker til hende for så at hjælpe Mill ned fra stolen.  Huset dufter af forår og nye blomster pryder alle bordene efter at Sam lokkede mig med ud at købe blomster. Jeg sværger.. det tog årtier.. men så længe damen er glad går det vel nok.. " Ved du godt at du er helt igennem fantastisk.? " Smiler jeg taknemmeligt og ligger armene om hendes smalle hofte. " Nu gør jeg.. " Griner hun stor smilende. " Tak..  " Smiler jeg og hviler hovedet på hendes for at kunne studere den perfekte stue som Sam tidligere tvang mig til at støvsuge. Klart undertrykkelse på høj plan..