Kapitel 2

1.8K 57 5
                                    

Jeg havde vist hende rundt på hele skolen og vi sad nu i kantinen og snakkede.
"Jeg tænkte på, du havde muligheden for at blive en af Ashleys, alle pigerne på skolens drøm, hvorfor valgte du mig?" Spurgte jeg forsigtigt.
"Jeg har på ingen måde lyst til at blive en af Ashleys. Jeg brækker mig af at kigge på hende, og desuden, så tænkte jeg at vi kunne blive et godt match, vi kunne hjælpe hinanden" Sagde hun og smilte stort.
"Jeg tror jeg drømmer" Grinte jeg.
Klokken ringede.
"Kom, vi skal til time" Grinte hun og tog mig under armen.
Jeg smilte stort for mig selv, min første veninde. Vi fandt vores klasselokale og satte os sammen nede bag i. Vi sad og snakkede, som om vi havde kendt hinanden hele vores liv. Læren kom ind og kiggede rundt.
"Ashton Grey?" Spurgte hun.
Ashton kiggede op.
"Du skal op på rektorens kontor" Sagde hun koldt.
Ashton små grinede og rejste sig. Nogle af drengene sad også og grinte, som om de godt vidste hvad han havde lavet.
Sophia og jeg kiggede forvirret på hinanden. Da Ashton var smuttet op på kontoret, fortsatte undervisningen.

"Skal vi lave noget sammen idag?" Spurgte Sophia da vi fik fri.
"Jeg ville rigtig gerne, men jeg skal til forældre hjem samtale" Sagde jeg.
"Hvad så med iaften? Jeg mener, jeg håber da ikke du skal sidde her resten af dagen" Sagde Sophia.
Jeg grinte kort.
"Kom over klokken 18, så bestiller vi mad og ser Netflix" Smilte Sophia og svingede hendes taske om på ryggen.
"Deal!" Smilte jeg tilbage.
Efter lidt tid kom mine forældre, vi satte os allesammen op til lærens bord.
"Nåå, det vi skal snakke om igen idag, Riley klarer sig stadig utrolig dårligt, og der er ingen fremskridt overhovedet. Så jeg forslår noget ekstra undervisning, vi har faktisk allerede en frivillig der med glæde underviser hende" Sagde læren og kiggede skiftevis på mine forældre.
Min mor og far vekslede hurtigt blikke og nikkede så.
"Hvis det er det der skal til" Sagde min far.
Jeg vidste hvor skuffet han var over mig, men hvad kunne jeg gøre?

På vej hjem i bilen var der helt stille.
"Såå, jeg tænkte på at tage hjem til en veninde senere" Sagde jeg forsigtigt omme fra bagsædet.
"Hvilke veninder?" Spurgte min far irriteret.
"Der startede en ny pige i klassen idag, hun hedder Sophia" Sagde jeg.
"Tag du bare derhen skat" Sagde min mor og tvang et lille smil frem.

Be mineWhere stories live. Discover now