Be mine

Kapitel 12

Ashton tog mine hænder i hans og kiggede op på mig. "Riley jeg.." Begyndte han. Min mobil bibbede.
Riley kom så hjem, ellers er det sidste gang du har været ude. -Mor.
Jeg sukkede, jeg vidste hun mente det, så jeg havde ikke noget valg. Jeg slap Ashtons hænder og rejste mig. "Undskyld, men jeg er virkelig nød til at gå" Sagde jeg. Ashton kastede McD posen hen til mig. "Tag den med" Sagde han. "Er du sikker?" Spurgte jeg forvirret. "Du har vidst mere brug for den end mig" Grinte han. Jeg grinte og tog posen i hånden. "Vi ses" Sagde jeg og forlod så huset.

Jeg stod ude foran min dør, da jeg kom til at kigge ned af mig selv. Jeg havde intet andet end Ashtons trøje på. Jeg åbnede forsigtigt døren og trådte ind. "Hvad er det dog du har på?" Spurgte min mor rasende. "Ikke noget mor" Mumlede jeg. "Det er da ihvertfald tæt på" Sagde hun. Jeg gik bare forbi hende og op på mit værelse. Sophia stod ude på min altan og bankede på døren. Jeg smed McDonald's posen på min seng og gik hen og åbnede for hende. "Uhh, har du købt McD til mig?" Spurgte Sophia og smed sig på min seng. "Faktisk så.." Begyndte jeg, men blev afbrudt. "RILEY SMITH, ER DET DER ASHTONS TRØJE?!?" Skreg hun nærmest. "SHHH, min mor kan høre dig" Jeg lagde en hånd for hendes mund. "Har i.. du ved?" Spurgte hun. Jeg rystede kraftigt på hovedet. Jeg smed mig på sengen ved siden af Sophia og så brugte vi ellers resten af dagen på at spise McD og se Netflix.

"Kom nu din skildpadde" Sagde jeg irriteret.
"Jaja, jeg er på vej" Sagde Sophia og kom løbende ned af trappen. Jeg gik udenfor for at vente, da jeg så Ashton stå og vente med sin motorcykel ved siden af. "Ashton?" Sagde jeg spørgende.
Han sendte mig et varmt smil, men ændrede det hurtigt da han så Sophia kom ud. "Jeg tænkte bare du måske ville have et lift?" Spurgte han. "Årh, jeg skal følge.." Begyndte jeg. "Hun vil rigtig gerne følges med dig. Ril, jeg kan bare køre med min bror" Sagde Sophia, og gav mig et hurtigt kram, inden hun smuttede ind igen. Jeg trak på skuldrene og gik hen til Ashton. Han trak mig ind i et langt og varmt kram. Han trak sig ikke fra krammet, men løftede mig istedet op og sidde på sædet. "Har du det bedre?" Spurgte han og kørte en hånd hen over min kind. "Meget bedre" Svarede jeg. Anthon grinte og placerede hjelmen over mit hovede. Han satte sig selv foran og jeg slyngede mine arme rundt om ham. Efter 5 minutters kørsel holdte vi ude foran skolen. Ashton sprang ned, hev hjelmene af os begge og hjalp så mig ned. Ashton lagde sin hånd på min ryg og vi gik så op mod indgangen. Jeg kunne mærke alle blikkene på os. "Rils, du skal bare ignorere dem" Hviskede Ashton i mit øre, han kunne nok godt mærke at det gjorde mig nervøs. "Hey Ashton" Var der en der råbte. Det var Nate der prøvede at kalde Ashton til sig. "Er det okay jeg smutter?" Spurgte Ashton. Jeg nikkede, jeg ville alligevel vente på Sophia. Ashton gik hen til Nate og snakkede med ham. Jeg lænte mig op af muren og kiggede hen på drengene. Ashton og jeg fik hurtigt øjenkontakt og Ashton havde et sådan ked af det, udtryk? Havde Nate mon sagt noget? "Hvad så, er du klar?" Spurgte Sophia, stilte sig ind foran mig og smilte. Jeg nikkede og vi gik ind til vores klasse. Vi satte os som sædvanlig helt bagerst.

Jeg sad i kantinen og spiste frokost sammen med Sophia. Ashton kom ind af døren, vi fik hurtigt øjenkontakt men han fjernede sit blik med det samme igen. Han havde virkede så fjern? "Soph, jeg tror der er noget galt med Ashton" Hviskede jeg. "Hvad mener du? Han ligner sig selv?" Sophia trak på skuldrene. "Jeg mener, han virker så fjern og når vi får øjenkontakt, fjerner han hurtigt sit blik igen, tror du jeg har gjort noget?" Spurgte jeg. "Selvfølgelig har du ikke det. Han har nok bare en dårlig dag. Sådan har vi det jo allesammen, right?" Hun smilte beroligende til mig. Jeg nikkede og tog endnu en bid af min sandwich.