Be mine

Kapitel 6

"AV FORHELVEDE DIN NØD, DU PRIKKEDE MIG I ØJET" Skreg jeg.
"Så sid dog stille kvinde menneske" Sukkede Sophia og fjernede mascaraen der efterhånden var blevet smurt ud i hele mit ansigt. "Jeg forstår ikke hvorfor jeg overhovedet skal alt det her, du har tortureret mig siden igår" "Hey hey hey, man må altså lide for skønheden" Forsvarede Sophia sig selv.
Men altså helt ærligt, hvor meget krævede det lige? Sophia havde slæbet mig med ind i 7 forskellige tøj butikker, da hun mente min tøjstil åbenbart var for kikset? Efter det var vi taget hjem og jeg tror hun forsøgte at dræbe mig.. Hun havde siddet på mig i like en time og plukkede min øjenbryn, jeg lyver ikke når jeg siger at det gjorde mere ondt end menstruation smerter, og alle ved hvor et kæmpe smertehelvede det er. Og nu skulle jeg satme også have mascara på? Sophia sad med sit hovede på skrå og studerede sit værk. "Du er perfekt nu" Sagde hun. Jeg kiggede på klokken, for første gang sammen med Sophia, var vi rent faktisk i god tid. "Lad os smutte" Sagde hun og begyndte at løbe ned.
Jeg tog hurtigt min mobil i lommen, tasken på ryggen og løb ellers ned til Sophia. Jeg havde heldigvis ikke timer med Ashton idag, fordi det ville bare være mærkeligt.
Vent
Oh fuck
Lektielæsning
Jeg slog mig selv i ansigtet. Sophia kiggede mærkeligt på mig "Du er fandme unormal nogle gange" Grinte hun. 

Sophia og jeg sad inde på vores pladser og snakkede. Sophia kiggede ligepludselig hen på døren og så hen på mig igen "Barbie dukke på vej" Sagde hun irriteret. Jeg vidste med det samme at det var Ashley der var kommet. Jeg kunne mærke hun stod lige foran mig, men jeg ignorere det og snakkede videre med Sophia, så gik hun vel forhåbentligt væk på et tidspunkt. Men nej, som altid tog jeg fejl. Ashley hostede falsk for at få vores opmærksomhed, vi kiggede begge op på hende. "Sødt du prøver lille Riley, men du er bare naturligt grim" Smilte hun falsk. "Og du er bare naturligt en bitch" Mumlede jeg. "Undskyld mig!?!" Udbrød Ashley fornærmet, hvilket fik Sophia til at flække af grin. Ashley vendte sig om, kastede med håret og gik sin vej. Jeg kiggede hen på Sophia igen og vi begyndte begge at flække af grin.

Jeg sad nu på bordet inde i det samme rum som jeg mødte Ashton den anden dag. Jeg kiggede lidt rundt og studerede rummet. Jeg var i min egen verden, så jeg hørte slet ikke at døren gik op. Da en person ligepludselig lagde sin hånd på min skulder fik jeg et kæmpe chok, så jeg skreg og faldt ned på gulvet. Jeg kiggede op, der stod Ashton og grinte af mig. Jeg tog mig til hovedet og kiggede irriteret på ham. Da han endelig var færdig med at grine, rakte han sin hånd ned mod mig. Jeg tog min hånd i hans og han trak mig op. Han stod og studerede mig i lidt tid, jeg havde stadig min hånd i hans. Jeg skulle måske give slip, men den var bare så varm og tryg. Jeg rystede på hovedet og gav slip på den. Ashton lænte sig op af væggen og kiggede igen på mig. "Jeg hørte at du satte Ashley på plads idag" Sagde han og sendte mig et lille smil.
"Hvordan hørte du det" Spurgte jeg og pillede akavet ved min albue. "Well, der er ikke mange der tør sige hende imod, men når der er nogle der gør det, ved hele skolen det i løbet af få timer" Sagde han. "Hold da op" jeg smilte lidt over, at han mente at jeg rent faktisk havde sat hende på plads. "Det var fandme godt gjort" Sagde han og gik et skridt hen imod mig. Jeg smilte endnu mere. "Nåmen, skal vi se at komme ud fra det her fængsel?" Spurgte han. Jeg nikkede og gik hen mod døren. Jeg kiggede mærkeligt på ham, da han bare blev stående.
"Jeg vil ikke lade Sophia nå at kidnappe dig, før jeg gør det igen, okay? Så vi tager vinduet" Sagde han og gik hen og åbnede vinduet. Jeg smilte stort, ville han kidnappe mig? Riley, stop dig selv. Det er ikke godt at blive kidnappet. Jeg gik hen til Ashton der sad klar oppe i vindueskarmen til at springe. Ashton kiggede hurtigt på mig inden han sprang ned, nu var det jo så min tur.. Jeg satte mig op i vindueskarmen og gjorde mig klar til at springe. Jeg kiggede ned, Ashton stod der, men der var alligevel ret langt ned og jeg har den sygeste højdeskræk. "Hey, kommer du?" Råbte Ashton så jeg kunne høre ham. Jeg kiggede ned igen, nej jeg kunne altså ikke.
"Undskyld Ashton, men jeg tør ikke" Sagde jeg. Jeg hadet mig selv for det her, nu så han mig jo bare som en lille bangebuks.
"Jeg griber dig, jeg lover det!" Svarede han. På en eller anden måde var jeg helt sikker på han faktisk ville gribe mig. Jeg sukkede, men besluttede mig så for at give det en chance mere.
Ikke kig ned Riley, ikke kig ned Riley! Jeg tog en dyb indånding inden jeg sprang. Jeg skreg, jeg var helt sikker på at jeg skulle dø nu. Jeg var nu få meter fra jorden, da jeg pludselig landede i noget hårdt.