Be mine

Kapitel 13

Der var nu gået 10 dage og Ashton havde stadig ikke sagt et ord til mig. Han havde ikke så meget som kigget på mig, havde jeg dummet mig fuldstændig? Jeg smed mig i min seng og begravede mit hovede i puden. Jeg tog min mobil frem og skrev til Sophia. Soooph, please tag i fakta og køb noget is og chokolade til mig. Please please please, jeg har virkelig brug for det! Efter to minutter tikkede en besked ned. Jeg er på vej. Kun fordi jeg ved hvordan du har det! Jeg svarede hurtigt tilbage Du er den bedste, tak!! Jeg begravede igen mit hovede i min pude og trak dynen helt op over mig. Jeg kom til at rulle ud af min seng og lå nu på gulvet, fedt man. Jeg rejste mig og gik hen til mit spejl, jeg havde mascara i hele ansigtet. Jeg dunkede mit hovede ind i væggen og lukkede øjnene. Kort tid efter bankede Sophia på altan døren med en fakta pose i hånden. Jeg gik hen og åbnede. "Du er min helt" Sagde jeg og tog imod faktaposen. "Jeg bliver nød til at gå, skriv hvis der er mere jeg kan gøre okay?" Sagde hun og trak mig ind i et kram. Jeg gik ned og smed isen i fryseren og smed mig ellers i min seng igen og så film på Netflix resten af aftenen.

"Riley forhelvede, kom nu" Sagde Sophia irriteret. "Jeg vil ikkeee" Jeg begravede mit hovede længere ned i puden. "Riley, hør nu.." "Det er en hjemmedag okay? Jeg er syg" Afbrød jeg hende. "Fint" Sukkede Sophia og gik så sin vej. Jeg trak dynen helt over mig.

Sophias synsvinkel.
Hvor var her altså bare kedeligt uden Riley, hun er den eneste pige der ikke ser falsk ud. Jeg måtte virkelig have en snak med Ashton, Riley var jo helt nede over det. Jeg var på vej hen mod kantinen, da jeg så Ashton og Nate kom gående, perfekt timing! "Hey drenge, vent lige" Råbte jeg og løb op til dem. De stoppede op og kiggede spørgende på mig. "Nate, må jeg ikke lige hurtigt snakke med Ashton?" Spurgte jeg og smilte sødt til ham.  Nate nikkede og fortsatte mod kantinen. "Hvad nu?" Spurgte Ashton irriteret. Jeg kiggede irriteret på ham og bankede ham hårdt ind i et skab. "Av forhelvede, hvad skulle det til for?" Spurgte han. "Ashton, min ven. Sig mig nu, hvad fanden Riley har gjort der er så slemt, så du ignorere hende fuldstændig?" Spurgte jeg. Ashton kiggede ned i gulvet og lignede en der havde dårlig samvittighed. "Ikke noget" Mumlede han. "Hvad?" Spurgte jeg, ikke fordi jeg ikke hørte det, men fordi jeg var i chok over at han ignorere hende for ingenting? "IKKE NOGET" Sagde han højere. "Hvorfor fuck ignorere du hende så?" Spurgte jeg. "Riley er sød, men de andre ser ned på mig når jeg er sammen med hende, så Nate mente at det ville være bedst at vi ikke sås mere" Sagde han. Jeg gav ham en lussing, hvad var det dog for en holdning at have? "Den havde jeg vidst fortjent" Mumlede Ashton og tog sig til kinden. "Er du fuldstændig skudt? Hvis du kan lide at være sammen med Riley, skal du forhelvede være ligeglad med hvad andre tænker, bare du selv er glad" Sagde jeg og gik så væk. "Sophia vent" Råbte han. "Nej Ashton. Du er slet ikke klar over hvor nede hun er over, at du ligepludselig ikke gider snakke med hende længere" Sagde jeg.

Ashtons synsvinkel.
Sophia havde jo ret, jeg skulle ikke lytte til alle andre. Riley er fantastisk, og hun er den eneste jeg kan være 100p mig selv med, jeg ville ikke miste hende nu.. Jeg havde købt mig en sandwich og sad nu ved det sædvanlige bord, overfor Nate og stirrede ud i luften. "Er det om hende Riley igen?" Spurgte Nate. Jeg nikkede og pillede lidt ved salatbladet i min sandwich. "Du bliver nød til at give slip man" Sagde han. "Og hvorfor så det? For at jeg kan være sammen med en som Ashley, så ville jeg fandme hellere æde en lort" Sagde jeg irriteret. "Hun er ikke god for dig, okay? Bare overvej det. Jeg gør det kun for at hjælpe dig" Sagde Nate. Jeg rejste mig irriteret op, sparkede til min stol og forsvandt så ud af kantinen.

Så fik i lige alle tre's syn på situationen🙂 glæd jer til næste afsnit, jeg er sikker på i ville kunne lide det!