Kapitel 3

1.6K 53 0
                                    

Jeg var på hen mod Sophias hus, jeg tog min mobil op for at tjekke Sophias adresse en gang til. Jeg var gået rundt i en halv time nu, uden at kunne finde det. Jeg blev bare ved med at gå i ring.. Jeg besluttede mig for at ringe til hende, hun tog den efter 5 sekunder.
"Hvor bliver du af? Vi skulle mødes for en halv time siden" Sagde hun ind i røret.
"Hvad tror du jeg har lavet den sidste halve time? Gået rundt og ledt efter dit hus for sjov?" Spurgte jeg.
Jeg kunne høre Sophia begyndte at grine.
"Hvor er du lige nu?" Spurgte hun.
"Ikke så langt fra skolen" Sagde jeg.
"Jeg kommer og henter dig så" Grinte hun og lagde på.
Jeg satte mig ned på en sten for at vente. Efter cirka 10 minutter kom Sophia.
"Du er simpelthen så dum" Grinte hun og trak mig ind i et kram.
Jeg grinte og gengældte hendes kram.
"Nåå, nu hvor vi alligevel er ude, skal vi så ikke bare gå på mcd?" Spurgte hun.
Jeg nikkede og vi gik hen mod McDonald's. Efter vi havde gået i cirka 15 minutter, var vi endelig kommet hen til McDonald's. Jeg bestilte en cheeseburger menu og Sophia bestilte en Big Mac menu, med ekstra pomfritter, gal den tøs kunne spise! Jeg kiggede rundt og min øjne faldt hurtigt på Ashton, shit var han her?
Sophia daskede til min skulder.
"Sover du?" Grinte hun.
Vi fandt et bord, selvfølgelig var det eneste ledige overfor Ashton og hans venner. Sophia var ved at fortælle et eller andet, men det eneste jeg kunne koncentrere mig om var Ashton..
"Riley??" Sagde hun lidt irriteret.
"Undskyld hvad?" Spurgte jeg og kiggede tilbage på hende.
"Du har været fuldstændig væk, siden vi kom ind, hvad sker der?" Spurgte hun.
Jeg kunne mærke jeg begyndte at smile helt vildt, jeg kiggede ned i bordet og så tilbage på Ashton. Sophia vendte sig om og kiggede på ham og så tilbage på mig, hun begyndte at smile.
"Ashton Grey?" Grinte hun.
"Shh!" Hviskede jeg.
Hun tog sin hånd op for munden, for at skjule hendes grin.
"Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg tror han er til klamme falske piger" Sagde hun.
Jeg bed mig i læben, det havde jeg jo også selv bemærket. Jeg kiggede hen på ham igen, han kiggede herover, så jeg skyndte mig at kigge ned i bordet igen.
"Han kigger" Hviskede jeg.
"Skal jeg spørge om han vil herover og sidde lidt?" Hviskede hun.
"Er du blevet sindsyg?" Hviskede jeg.
Hun smilte og vendte sig om imod ham.
"Hey Asht.." Jeg afbrød hende ved at tage fat i hendes arm og løbe ud.
"Du er så irriterende" Grinte jeg.
"Hey, jeg var lige ved at arrangere en date mellem jer" Sagde hun.
"Som om han noglesinde vil så meget som tænke på at gå på date med mig" Sagde jeg og kiggede ned i jorden. Sophia smilte og lagde sin arm over min skulder. 

Be mineOnde histórias criam vida. Descubra agora