BadBoy (Dansk)~BTS

Er Alt Som Før?

Mig og Hobi var på vej hjem efter den her underlige dag.

Da vi stod ude foran huset, begyndte Hobi at holde strammere om mig. Jeg kiggede op på ham, men han kigget seriøst mod døren.

Mon han talte sandt tidligere? Det med at Taehyung havde fortalt ham det? Altså om det bare var noget han havde sagt, for at gøre så jeg måske ikke ville tænke mere over det... Jeg håber ikke at han giver Taehyung hele skylden. For jeg kender Taehyung godt nok til at vide at det var hans krop der tog overhånd.

Hobi bankede på. Der gik 2 sekunder også åbnet døren.
"Se hvem der valgte at dukke op!" Sagde Suga koldt og gik igen men lod døren stå åben så vi kunne komme ind. Hobi havde stadigvæk et seriøst blik i ansigtet.

Jeg træk lidt i hans arm så han ville kigge på mig. "Hvad er der?" Spurgte jeg med en sukker sød stemme. Han kiggede op igen da han hørte en komme. "Hyung!" Det var Jungkook. Han kom løbende og sprang op på Hobi. "Aldrig bare gå din vej, uden at sige hvor du går hen!" Udbrød Jungkook og hoppede af ham og krammet ham istedet.

Hobi tog pludselig fat i min hånd og træk mig med ovenpå og ind på hans værelse. "Hvad laver d-" Sagde jeg og skulle vende mig om så jeg stod til ansigt med ham, han stod helt oppe af mig så jeg fik et chok og sprang tilbage og min ryg stod nu op af væggen.

Han kiggede ned seriøst på mig, fordi han er højere end mig. "Hvad er der?!" Udbrød jeg. "Har du følelser for Tae?" Spurgte han seriøst, jeg kunne ikke rigtig tro min egne øre. "Nej SKU da!" Udbrød jeg. Han kigget surt på mig. "Du taler ikke sandt!" Sagde han.

Jeg blev... Irrteret på ham! "Vil du have at jeg skal lyve for dig, bare fordi at du ikke tror mig?!" Råbte jeg. "Nej! Men jeg kan se at du ikke taler sandt!!" Råbte han tilbage. "Du ved åbenbart ikke en SKID om mig! Du tror kun på det du slev vil tro!" Råbte jeg.

Jeg kunne se at han blev sur. Han gik med tunge skridt hen mod mig! Han stod lige foran mig. "Når du er færdig med at lyve, så fortæl mig sandheden!" Råbte han i hoved på mig. "Din fucking NAR! Jeg skrider!" Råbte jeg ind i hoved på ham igen og stormet ud af værelset, jeg løb ned, tog min telefon og var parat til at løbe ud. "Yonna? Hvad sker der?" Råbte Namjoon efter mig. Jeg svaret ikke og skulle til at gå ud af døren men en greb min arm.

Jeg blev slynget rundt, og blev derefter smasket op af væggen. Det var J-Hope. "Du går ikke NOGLE som helst steder!" Råbte han. "Du tror alligevel ikke en skid på mig!" Skreg jeg. Jeg var på ingen måde bange for ham.

Han kigget seriøst på mig. "Fordi at du ikke taler sandt!" Sagde han. "Okay, hvis du ikke tror mig. Så tror du heller ikke på mig når jeg siger at vi 2 er færdige!" Sagde jeg og gik fri fra hans greb. De andre drenge gaspede. "Yonna." Sagde Jungkook stille.

Der fik ikke ét sekund også var jeg ude af døren. Jeg hørte en følge efter mig.

Jeg blev pludseligt trækket ind i en favn og 2 arme var rundt om mig. Jeg græd. "Hvad skete der lige?" Hvsikede Jungkook. "Jeg kan ikke klare det mere!" Hulkede jeg. "Shh, jo du er jo stærk Yonna! Ikke lad noget stå i vejen for det!" Sagde Jungkook stille.

Jeg vendte mig rund så jeg var mod ham og krammet ham. "Jeg kan ikke klare den idiot som J-Idiot længere!" Sagde jeg. "Shh, kom!" Han tog min hånd og fulgte mig hen til hans bil.

Jeg satte mig ind og Jungkook lukket min dør. Han gik hen på den anden side og satte sig ind. Han startet bilen og tog sele på, jeg havde allerede sele på.

"Hvor køre du os hen?" Spurgte jeg. "Dit slap-af sted!" Sagde han. Jeg lænede mig tilbage i sædet, jeg kom så i tanke om hvad Jungkook lige havde sagt. "Me-men... Hvordan kender du mit yndlings sted!?" Spurgte jeg af overraskelse.

Jeg kigget på ham. "Jeg ved hvad der er nødvendigt at vide!" Sagde han og smilt. Jeg forstod ham ikke, for hvorfor skulle det være en nødvendigt ting?

"Hvordan kan det være nødvendigt?" Spurgte jeg.
"Fordi, du er nødvendig." Sagde han bare og smilt. Jeg smilede igen af hans kompliment.

Vi havde kørt i noget tid. Han drejede bilen ind til... En eller anden side? Jeg kender ikke det her sted?

Han spændte hans sel op, han steg ud af bilen og kig hen til min side. Jeg spændte mig op hurtigt og gik ud. Jeg kiggede forvirret rundt. "Hvor er vi?" Spurgte jeg. "Vil du prøve at kidnappe mig?!" Tilføjet jeg. "Haha, nej din pabo!" Sagde han. "Jeg vil tage dig med til noget frokost!" Tilføjet han.

Jeg kiggede op på ham og så han smilt ned til mig. Jeg smilt igen. "Det behøves du altså ikke!" Sagde jeg. "Jo jeg behøves!" Sagde han og rakte en hånd ud til mig, jeg tog glædeligt imod den. Han begyndte at gå så jeg gik med.

"Restauranten ligger lidt herinde af!" Sagde han. Det var en skov aller noget i den stil vi var ved.

Vi gik og snakkede. "Så er vi her!" Sagde han og stoppede med at gå. Jeg kiggede op og så et halv-stort skilt og en mellem-stor hytte. "Ej, hvor er det smukt!" Sagde jeg. "Det ved jeg, jeg gir!" Sagde han. "Okay så!" Sagde jeg. Han smilt og vi gik ind.

Der kom en og tog imod os. Vi fik et bord og et menu kort. "Mhmm, der er Sushi!" Udbrød jeg. Han små grinte. "Du bestemmer selv hvad du vil have!" Sagde han. Jeg nikkede som svar.

Han havde valgt Kimchi, selvfølgelig. Jeg valgte Sushi!

Da vi havde bestilt vores mad, sad vi og snakket. "Hvordan har du det?" Spurgte han. Jeg kiggede forvirret på ham. "Hvad mener du?" Spurgte jeg. "Ja, det med tidligere?" Sagde han. "Nårrh, øh-øhm." Var det eneste jeg kunne sige.

Han sank hans hoved ned mod bordet for at kigge på mig og få øjenkontakt med mig. "Hm?" Sagde han for at få ét svar. Jeg kiggede ham ind i øjnene. "Jeg ved det ikke." Sagde jeg svagt og kiggede ned igen.

Jeg kunne se på ham at han ikke vidste hvad han skulle sige eller gøre. Jeg prøvede at tænke på at kunne spørger ham om et eller andet, for at afbrøde stilheden. Men heldigvis kom madne så.

Tjeneren stilte maden på vores bord. "Tak!" Sagde Jungkook. Tjeneren nikkede og gik igen.

Vi begyndte at spise. Jeg havde lige taget den med laks ind i munden. "Orh, Jungkook. Det smager sååå godt!" Udbrød jeg. Han begyndte at grine med hans bunny tænder. "Det var så lidt." Sagde han. Jeg sad og nød min mad ordentligt... Eller, mere lidt mindre høfligt.

Han sad og grinede af mig. Jeg kiggede hurtigt op, med forvirret ansigt. Han stoppede da han så mig. "Hvad?" Spurgte han. "Hvorfor grine du?" Spurgte jeg. "Fordi du er sød, når du er sådan der!" Sagde han. Jeg havde taget en til af sådan en Sushi ting i munden inden han sagde det så have jeg mundne fuld af Sushi så kunne ikke sige tak, så jeg skyndte mig at tykke færdig så jeg kunne sige tak.

Han tog entil bid af hans mad. "Tak!" Sagde jeg. Han kiggede op på mig og nikkede.

Vi havde spist det meste færdig... Eller det vil sige at Jungkook havde spist færdigt. Han sad bare og beundret mig. Jeg så på ham og jeg så at han stak sin tunge ind i siden af hans kind. Jeg lagde ikke mærke til at jeg stirret på ham. "Er det et godt syn?" Spurgte han.

Jeg rystede på hoved og kom til virkelighed. "O-oh, Un-undskyld." Sagde jeg. Han grinede bare. Jeg spiste videre og før jeg vidste af det sad vi allerede i bilen.

(Aha stort spring, i know)

"Skal vi køre hjem?" Spurgte han. "Yeah, kan vi godt!" Sagde jeg. Vi satte os ud i bilen og han begyndte at køre. Hurtigt kom jeg i tanke om at ham den J-Idiot var derhjemme.

"Jungkook." Sagde jeg stille. "Whatz up?" Spurgte han. "Hvad så med J-Idiot?" Spurgte jeg. "Lad vær med at tænke på ham!" Sagde han. "Men jeg deler værelse med ham." Sagde jeg. "Du kan sove inde hos mig?" Sagde han. Jeg kiggede på ham underligt. "Er du sikker? Jeg kan bare ligge på sofaen." Sagde jeg. "Det syntes jeg ikke du skulle, efter det der er sket." Sagde han stille.

Vi var kommet hjem og stod ude foran huset, jeg var lidt nervøs. Jungkook tog hans hånd på dørhåndtaget og åbnet døren.......
——————————————
Hvad syntes i om dette kapitel? Det tog ret langt tid at skrive alligevel.

Vote og kommenter!💕
Saranghaeyo!