BadBoy (Dansk)~BTS

Det Er Forbi...

Mig og Hoseok stod og kysset, eller mere han tvang mig sådan lidt til det...

Hoseok trak sig. "Hvad er der?" Spurgte jeg om. Han så helt ked af det ud. Han rystede bare på hoved. "Ikke noget" Sagde han og smilt. Jeg nikkede og smilt igen.

Han tog min hånd, låst værelses døren op, lige idet han låst døren op, røg Jimin og Jungkook ind i værelset.

De har stået op ad døren og smuglyttet.

Jeg stod og grinte. "Forhelvede drenge!" Udbrød jeg i grin.

De lå bare med store øjne og kigget på hinanden. "Tror du, de har set os?" Hviskede Jimin til Jungkook.

Jeg satte mig ned i hug, jeg tog min hånd på Jimin's ryg. "Ja, det har vi!" Svaret jeg ham så. "Aish!" Sagde han og rejste sig op, derefter hjalp han Jungkook op.

De stod fjernt og kigget. Jeg tog hver deres hånd. "Kom, lad os gå." Sagde jeg. Hoseok han fulgte bare med. Vi gik ned og satte os i stuen.

Namjoon sad med Jin i sofaen. Namjoon kigget hen mod os. "Wow, hvad ser jeg her? En faktisk GLAD Hoseok?!" Sagde han.

Hobi stod og kigget fjernt, det lignede at han var nedtrykt. Jeg stod og kigget lidt på ham med bekymringer.

Namjoon's ansigt ændret sig også fuldstændig fra at være glad til mere nysgerrig. "Er der nogle-? Ved du hvad, det rager ikke mig." Sagde han og så tv igen.

Jeg stod med forvirringer, jeg kunne ikke aflæse hvad han tænkte eller rigtigt følt lige nu.

Det var som en underlig følelse, men det gjorde også ondt samtidig. Jeg var på en måde ked af det også.

Hvad skete der?
Vi havde det jo ret sjovt før?
Er der noget han ikke fortæller mig?

Jeg stod trist og kigget. Jeg gik hen imod ham og tog hans hånd og trak ham med udenfor.

Han stod bare med hænderne langs siden og kigget helt nedtrykt mod jorden. "Hvad er det for et udtryk?" Spurgte jeg ham om.

Der gik noget tid. "Du sagde, at du ikke elskede mig mere, så det vil sige da vi kyssede..." Der trillede en tåre ned af hans kind.

Jeg stod og var helt i shock over det han sagde.

"Så det vil sige... At det kys ikke betød noget for dig." Sagde han og en til tåre trillede ned af hans kind.

Jeg var chokeret. "Jo! Det betø-" Han afbrød mig. "NEJ!-DET BETØD JO IKKE NOGET DIG!" Råbte han.

Jeg kunne se at han var viderlidt knust... Både indeni og udenpå... Jeg havde det RIGTIG dårligt over det.

Jeg kunne mærke tåre trille ned ad min kind, da jeg kigget på ham så jeg... 'The Dead Sunshine'.

Hans glæde var ikke til at finde, hans smil var blevet lavet om til et omvendt smil, hans tåre trillede ned som en bølge... Det værste af det hele er, at der er min skyld.

Det min skyld han har det sådan her, det min skyld han er gennem knust, det min skyld... Det hele.

Jeg kan ikke klare at se ham sådan her...

Så jeg valgte min beslutning.

"Hoseok, jeg vil gøre hvad som helst for ikke at se dig igen, uanset hvad det er... Jeg ved at du ikke har lyst til at se på mig, eller bare høre min stemme... Så nu slutter jeg det.. Hoseok, du skal vide at jeg altid har elsket dig, og ville gå igennem ild og vand for dig.. Men kan ikke klare at se hvor knust du er, begrund af mig... Så jeg ber' dig, fortæl mig hvad jeg skal gøre, for ikke at se dig igen. Jeg vil ikke nuse dig igen... Jeg er ligeglad, om så jeg skal forlade de andre. Så gør jeg det. Fortæl mig hvad jeg skal gøre!" Sagde jeg.

Det var rigtig hårdt for mig, men... Han har det bestemt værre end hvad jeg har og jeg er virkelig knust... Så han må have det forfærdeligt.

Han kiggede den anden vej, han tænkte vidst.

"Okay, lad mig gøre det helt klart for dig nu.. Vi to er færdige, jeg vil ikke se dit ansigt, jeg vil ikke høre din stemme, jeg vil ikke engang bare have et glimt af dig! Så det du gør nu, er at du forsvinder fra mit liv, de andre's liv og lever dit sååå lykkelige liv som du nu har dig... Jeg hader dig!" Sagde han og vendte sig om og gik ind i huset og smækket døren i.

At at høre den sætning. "Jeg hader dig!" Gør mig knust. Den køre rundt i mit hoved. Jeg kan ikke få den ud.

Jeg græd helt vildt meget, at jeg ikke kan kontrollere det. Så jeg løb, løb, løb og løb til at jeg var drænet for energi og var ved at besvime.

At gå rundt her på gaden, alene, er ikke specielt fedt. Men jeg må tage min straf også selvom at det koster meget fra mig.

Det blev lige så stille aften, eller nu mere. Det var aften.

Jeg var tørstig, sulten, jeg frøs og følte at jeg ikke var mig selv. Jeg gik stadig rundt på gaden.

Jeg gik ind i en side der var imellem 2 bygninger. "Hvem har vi her?" Hørte jeg en stemme sige. Jeg frøs på stedet.

Jeg vendte mig langsomt rundt og blev mødt af en mand.. Jeg kunne ikke se ham begrund af at der var mørkt. Jeg bakkede bagud, vendte mig rundt og skulle til at løbe men han greb fat i mig.

"Det er ikke hver dag sådan en, pige som dig kommer her." Sagde han. "Hvad vil du?" Spurgte jeg. "Komme i kontakt med dig." Sagde han med en klam stemme. "Slip mig." Sagde jeg. "Hvorfor, festen er ikke engang startet." Sagde han. "Nå, men nu slutter jeg den." Sagde jeg.

Jeg prøvet at vride mig fri fra hans greb, men han overfaldt mig og lagde mig ned. "GÅ VÆK FRA MIG! DIN PEDOFIL!" Skreg jeg.

Jeg sparket ud efter ham og ramte ham. Han væltede bagover.

Jeg rejste mig op og løb ud fra den gyde aller ligne ting. Så jeg var tilbage for der jeg kom fra.

Jeg løb samtidig med at jeg kigget bagud. Det næste jeg kunne mærke var, min krop gjorde ondt og jeg lå pludseligt på jorden.

Da jeg kigget, så jeg en bil standse.

Derefter så jeg ingenting, følte ingenting og alt var sort.

Hvad sker der?
Hvorfor kan jeg ikke se noget?
Hvad fuck, sker der?
HJÆLP! NOGLE, HJÆLP MIG!
-—————————————
Håber du kunne lide dette kapitel, sry hvis det er langt tid siden at jeg sidst udgav et kapitel. Hehe!