On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Tryghed

Olivia's synsvinkel:

Jeg var faldet i søvn med det samme. Måske fordi at sengen var dobbelt så stor, dynen var dobbelt så stor, og der var langt flere puder, men om det havde været mange puder eller ej havde jeg følt en stærk form for tryghed, som jeg aldrig før havde følt! Mhh, jeg kunne uden tvivle ligge her indtil jeg blev sendt med et fly. For at være ærlig følte jeg mig faktisk lidt som et lille barn, under Shawn's vinger.

Indtil videre havde han kun sørget for jeg havde det godt, og sat sine egen behov til side for mine, det var mere end man kunne sige, om min mor. Jeg var stolt af at kunne kalde ham mit idol. Han var noget af det mest omsorgsfulde jeg nogensinde havde mødt! Ikke at jeg har mødt mange, men jeg var ikke et sekund i tvivle om, at det var han!

Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet, og gik så ud i køkkenet, hvor de andre allerede sad med tøj på og var godt i gang med deres morgenmad.

Shawn's synsvinkel:

Efter jeg havde ladet hende sove i min seng, havde jeg ikke set mere til hende resten af natten, hun må være faldet i søvn med det samme, eller også turde hun ikke gå ud igen?

En ting var i hver fald sikkert, jeg havde ikke lukket et øje efterfølgende, hun havde fyldt så meget i min tanke gang, og jeg havde kun lige mødt hende, faktisk kendte jeg jo slet ikke hende eller hendes navn... Jeg havde ingen kendskab til hende overhovedet, men af en eller anden grund følte jeg en stor trang til at passe på hende!

"Er det trejde kop kaffe du har gang i?" kom det fra Geoff. John fnøs ikke ondskabsfuldt, han var bare ikke typen der griner højlydt.

"Jeg kunne ikke sove i nat." Svarede jeg bare ligegyldigt igen, og tog endnu en slurk, og gabte. "Hvorfor gav du også din seng væk til hende?" spurgte John.

"Hun havde mere brug for den end jeg havde."

"Det er dig der har et show i dag, ikke he..." Geoff stoppede sig selv, hvilket undrede mig. Han nikkede diskret og signalerede at jeg skulle vende mig. Hun stod og smilede forsigtigt i døråbningen ind til køkkenet, iført min hoodie.

"God morgen..." hun tog sig kort til armen, og vidste ikke rigtig hvad hun skulle gør af sig selv. Jeg rykkede lidt ind så hun kunne sidde ned hos os, der var ikke for meget plads, men hun var hellere ikke stor, så det var ikke noget problem!

Det havde været en smule akavet ved morgenmaden, men heldigvis var John ikke bange af sig, og sagde at vi var nød til at finde en løsning på det her. Hun fortalte om hele hendes situation, og at det sidste hun ville var at trænge sig på eller være til besvær! Der var flere forskellige forslag oppe at vænne, om vi bare skulle sætte hende af ved en lufthavn eller en rutebilsstation. Hun sagde ikke meget, men fokuserede bare på at få gjort vores service rent. "Vi kunne vel altid bruge en ekstra hånd?" forslog jeg, jeg kunne ikke glem det hun sagde til mig i nat...

jeg orkede bare ikke at komme tilbage til dagligdagen endnu...

"Shawn har fat i noget, men vi har ikke økonomi til at ansætte en mer..." inden Geoff nåde at snakke færdig, afbrød hun ham.

"Jeg hjælper gerne til frivilligt!" vi blev alle lidt overraskede over at hun pludselig sagde noget, inklusiv hende selv.

"Så er det en aftale, du hjælper til til koncerten i dag også må vi finde ud af at få dig hjem engang i aften!" hun smilede taknemligt, men hendes smil forsvandt ved lyden af hjem, hvad var det der ventede på hende der hjemme som var så slemt, at hun hellere ville hjælpe til frivilligt?!