Kapitel 1

2.3K 43 17
                                    




Jeg vågner op ved lyden af mit vækkeur, jeg vender mig om, og ser at klokken er 6:30. Jeg kan mærke på mig selv, jeg næsten ikke orker at stå op, men det bliver jeg nød til. For det er mandag morgen, og som mange andre mennesker, er der et arbejde der skal passes.

Jeg sætter mig op i sengen, og kigger over på Alex han sover stadig, men han skal også først møde lidt sener i dag. Så jeg beslutter mig for, at venter med at vække ham, til jeg skal ud af døren. Jeg tænkte, at jeg ville lave lidt morgenmad til ham, for vi har 2 års dag, så jeg vil gerne forkæle ham lidt.

Jeg rejste mig derefter fra sengen, og gik ud på badeværelset.

Jeg tog et hurtigt bad, føntørrede mit hår, børster det godt og satte det op i en knold

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg tog et hurtigt bad, føntørrede mit hår, børster det godt og satte det op i en knold. Hvorefter jeg gik hen til mit skab, med et håndklæde omkring mig. Som sædvanligt viste jeg ikke, hvad jeg skulle tage på. Men efter lidt tid, fandt jeg en langærmet trøje, et par sorte hullet bukser, og et par sorte støvler.

Jeg gik derefter ned i køkken, og lavede morgenmad til Alex, han elsker pandekager med lidt sirup og frugt på, så slevfødlig skulle han have det

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg gik derefter ned i køkken, og lavede morgenmad til Alex, han elsker pandekager med lidt sirup og frugt på, så slevfødlig skulle han have det.

Alex og jeg havde som sagt været sammen i 2 år nu, men vi havde skændes meget på det sidste, fordi han nogen gange ville noget jeg ikke ville. Men jeg ville stadig gerne, gøre ham glad med lidt lækkert morgenmad.

Jeg kiggede over mod uret som hang på væggen, den var 7:15 så jeg kunne stadig når, at give Alex hans morgenmad, inden jeg selv skulle afsted.

Jeg åbnede døren ind til soveværelset, hvor jeg gik hen, og satte maden på hans natbord, hvorefter jeg satte mig, på senge kanten. Jeg kyssede ham blidt på panden, hvor han begyndte at vågne lige så stille.

"Godmorgen." Sagde jeg, han begyndte at åbne hans øjne. "Godmorgen skat." Sagde han, med en dyb morgenstemme. "Jeg har lavet lidt morgenmad til dig." "Mmmm.....er det pandekager?." "Jeps ligesom du godt kan lide dem." Jeg rejste mig derefter fra sengen. "Tak skat det havde jeg lige brug for....foresten skal vi ikke tag ud, og spise i aften for, at fejer vores 2 års dag?." "Det vil jeg meget gerne Alex.....men jeg er nød til at køre på arbejde nu, men vi ses når jeg komme hjem." Sagde jeg, og skulle lige til at gå ud af døren, da Alex greb fat omkring min hånd.

" Sagde jeg, og skulle lige til at gå ud af døren, da Alex greb fat omkring min hånd

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

"Vent Y/N....du må ikke gå." "Alex det er jeg nød til, jeg skal på arbejde." "Skal vi ikke begge 2 bare droppe arbejde idag, også blive her hjemme og hygge os lidt?." Spurgte han. "Det kunne være hyggeligt Alex, men det kan vi ikke bare gøre." "Hvorfor ikke?." Spurgte han. "Fordi jeg har gjord det nok gange nu, så det kan jeg ikke, OG SLIP MIG SÅ ALEX."

Han begyndte at løfte mig, så mine ben ikke rørte jorden, jeg begyndte at skrige og råbe, at han skulle slippe mig. Men han begyndte bare, at gå imod sengen, Jeg rev til alle sidder, hvor jeg til sidst fik revet mig løs fra hans greb. Jeg løb ned igennem hele huset, uden at kigge mig tilbage, mens jeg kunne høre han råbte efter mig. "Y/N KOM TILBAGE." 

Jeg skyndte mig, at tage min taske og min jakke, hvorefter jeg løb ud af hoveddøren, og hen til bilen. Jeg kunne se Alex stod i køkken vinduet, så jeg satte mig ind i bilen, og begyndte at køre. Jeg kunne mærke tårne trille ned af mine kinder, hvor jeg besluttede efter lidt tid at holde ind. Jeg fiskede derefter min mobil op af tasken, hvor jeg ringede til Mathilde.


Forelsket i jiminWhere stories live. Discover now