Forelsket i jimin

Kapitel 5

Jeg kiggede hvor Mathilde kiggede, og med det fik jeg øjenkontakt med en fyr.

Han begyndte at smile til mig da han så at jeg også havde fået øje på ham, han havde et ret sødt smil for der var noget over det som fik mig til at smile tilbage til ham. 

"Y/N." Sagde Mathilde jeg rystede lidt på hovedet "Jaer." Sagde jeg, hvor Mathildes blik gik fra mig, over til ham fyren, hvor hun så begyndte at smile. "Ej Y/N." Sagde hun. "Hvad." Sagde jeg. "Synes du han er sød." Spurgte hun og blikkede. "Hvad nej." løj jeg. "Y/N mig narre du ikke du rødmer jo helt og dit ansigt lyser jo helt op, når du kigger på ham."

Jeg kiggede på ham igen, "han er vel lidt sød" sagde jeg til mig selv.

Jeg lagde mærke til at hans venner hviskede noget til ham, og med det begyndte han at gå hen imod os. "Mathilde kommer han her hen." Spurgte jeg. Mathilde begyndte at hoppe af glæde "Omg jaaay Y/N." "Men men hvad jeg skal sige." Spurgte jeg nervøst. "Gøre det dit hjerte fortælle dig." Sagde Mathilde jeg tog en dyb indånding og nikkede"okay".

Da han kom hen til det bord vi sad ved satte han sig ved siden af mig, og jeg kunne mærke hvordan sommerfuglende i min mave begynde at komme frem. "Hej." Sagde han. "He Hej." sagde jeg og blev lidt nervøs.

Efter begyndte han at rejse sig. "Øøøm nu ved jeg godt det er ret hurtigt spurgt, men vil du danse." Spurgte han, jeg viste ikke helt hvad jeg skulle gøre jeg tog en dyb indåndigen og sagde. "Det vil jeg meget gerne." Jeg vendte mig om mod Mathilde. "Er det okay med dig." Spurgte jeg, men der kom ikke noget svar. "Mathilde." Sagde jeg, og kiggede hvor hun kiggede, og så at hun havde sit blik på en fyr der også havde fået øje på hende. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Mathilde." Sagde jeg og lagde min hånd på hendes skulder, "Ja hvad så." Sagde hun. "Er det okay hvis jeg går ud og danse lidt." Spurgte jeg. "ja slevføldig hyg dig." Sagde hun

Jeg vendte mig om til ham fyren, og smilte til ham hvor han tog min hånd. "Vi kan jo ikke have at vi bliver væk fra hinanden." Sagde han jeg kunne ikke lade være med at smile, mens jeg fulgte efter ham. han havde godt fat omkring min hånd, og vi gik meget tæt op af hinanden imellem alle de andre mennesker. 

Da vi til sidst fandt et sted, hvor vi kunne bevæg os, begyndte vi at danse. 

jeg gik tætter på ham hvor jeg spurgte "Må jeg spøger dig om noget." "Ja slevføldig." Sagde han. "Hvad hedder du endelig." Spurgte jeg nyserigt han begyndte at smile. "Jeg hedder Park Jimin, men du kan bare kalde mig Jimin." Sagde han. "Jimin det er et flot navn." Sagde jeg.

Men jeg lagde mærke til, at han kiggede lidt underligt på mig, som om han forventede en anden reaktion på det. "Har du ikke hørt mit navn føre." Spurgte han. "Nej det tror jeg ikke....skulle jeg da det?."

Men da han lige skulle til svar, kunne jeg mærke at der var en der skubbede hårdt til mig i ryggen, så jeg faldt ind i Jimin.

Alt blev stille for mig og jeg var så tæt på Jimin, som man kan blive, jeg kunne høre at han spurgte. "Er du okay?." Jeg løftede hovedet, så jeg så ind i hans gyldne brune øjne. "Jeg har det fint." Sagde jeg.

Han åndende lettede op. "Godt vi kan ikke have der sker dig noget." Sagde han med et flirtende smil mens han strøg hans hånd mod min kind, jeg begyndte at rødme og pludselig begyndte jeg, at tage hans hænder i mine så vi flettede finger.