Forelsket i jimin

Kapitel 2

"Hallo." "Mathilde." Snøftede jeg. "Er du okay Y/N, er der sket dig noget?." Spurgte hun, med en bekymret stemme, hvorefter jeg fortalte hende, alt hvad der skete i morges med Alex. "Okay Y/N....øhm....hvor er du henne?." "Jeg sidder i bilen ved parken." "Okay vent der så kommer jeg om 10 minutter." Sagde hun, hvorefter vi lag på. 

I mellem tiden sad jeg bare, og prøvede at holde tårne tilbage, mens jeg kiggede på de mange regndråber, som dryppede ned af ruderne. 

Længer fremme kunne jeg se, Mathilde kom løbene, og da hun kom hen til bilen, skynde hun sig at sætte sig ind. Hun var blevet helt gennemblødt af regngen, for jeg kunne se, hun ikke havde taget en paraply med.

Hun lænede sig frem mod mig, og gav mig en krammer, det var så dejligt at Mathilde, var kommet selvom det regnede udenfor. Vi havde været bedste veninder, lige siden jeg kunne huske, hvor vi altid har været der for hinanden, bare der var det mindste.   

"Er du okay Y/N?." Spurgte hun. "Jeg har det fint....jeg var bare lidt i chok." "Det kan jeg godt forstå....også han vælger og gøre det på jeres 2 års dag." "Ja..." Hun tog derefter min hånd, og holde om den. "Vi skal nok finde ud af det Y/N, det lover jeg." Sagde hun, jeg smilede derefter til hende. 

vi sad i bilen i lidt tid, hvor Mathilde beroglide mig, hvor hun spurgte. "Hør Y/N skal vi ikke prøve, at køre hjem til dig, også måske prøve at snakke med ham?." "Aaah jeg ved ikke helt." "Vil du ikke gerne vide hvorfor?." "Jov." "Jeg er der jo også, hvis det er han er begynder på noget." Jeg tog derefter en dyb indånding. "Okay så." Sagde jeg.

Efter noget tid kom vi til huset, jeg kunne mærke mit hjerte begyndte at slå hurtigere. Og jeg havde endelig bare mest lyst til, at slå op med Alex også bare køre væk. Jeg havde tænkt meget på vejen her hen, at jeg ikke skulle være sammen med ham mere. Men jeg ville vide, hvorfor han lige pludselig gjord det, som skete i morges.  

Det var stoppet med at regne, så vi stig ud af bilen, og gik op til hoveddøren, vi gik ind i entreen,  hvor jeg tænde lyset.

Det så ikke ud som om, at Alex var hjemme, men vi kunne høre ham oven på, så vi listede op af trappen. Hvorefter jeg åbnede døren ind til soveværelse, jeg troede næsten ikke mine egen øjne, han lå helt splitter nøgen. Men det værste ved det hele var, at der lå en anden pige ved siden af ham. "Y/N." Sagde Alex, og fjernede sig fra pigen, jeg var i chok, og det eneste jeg viste lige nu, var at jeg skulle væk. Vi løb ned af trappen, gennem huset, mens han råbte efter os, men vi nåede endelig hen til bilen, hvor vi skynde os at kørte væk. 

Tårende begyndte at presse på, selvom jeg viste jeg ikke skulle være sammen med ham, så gjord det alligevel ondt. Men nu havde han gjord helt klart, hvad for en person han var. 

Vi kørte hen til Mathilde, da hun havde sagt, at jeg godt måtte bo ved hende, så efter noget tid, ankom vi til hendes hus. 

Jeg elskede at være over ved Mathilde, hun havde sådan et hyggeligt hus. Og det er faktisk lang tid siden, jeg havde fået besøgt hende, så det var dejligt at være her igen.

Vi kørte ind i hendes indkørslen, og stig derefter ud, Vi gik op til hedes hoveddør, hvor Mathilde låste døren op, og tænde lyset i entreen. Vi tog vores sko og jakker af, og gik ind i stuen, og smid os på sofaen. Der lå vi i noget tid, og snakkede om hele situation, men pludselig begyndte vores maver at knurre. Så vi besluttede os for at lave Kamja Chorim, og da det var færdig, satte vi os hen til bordet, og begyndte at spise.

Mens vi spiste, sagde Mathilde. "Jeg er ked af alt det der er sket Y/N." "Det er okay, jeg ved nu at vi aldrig skal være sammen igen." "Det er godt at høre Y/N......men ved du hvad?." Spurgte hun, med et kækt smil. "Nej hvad." "Jeg ved lige hvad der vil få dit humør op igen." "Hvad så?." Spurgte jeg. "At vi 2 tager hen på en klub bar." Sagde hun med jazz hands. "En klub bar?." "Ja en klub bar.....kom nu Y/N det bliver så sjovt, og hvem ved måske er der nogen søde fyre." Sagde hun. "Jeg ved ikke Mathilde." "Jov kom nu det bliver sjovt, det lover jeg dig." Sagde hun, med bedende hundøjne.

"Okay fint." Sukkede jeg. "Mener du det?." "Ja men jeg gider ikke og sidde alene." "Nej Nej jeg går ikke fra dig.....med mindre der er nogen som er interesseret i os, så går vi hver til sit." Grinede hun. "Fint nok....men øhm...jeg har altså ikke noget at tage på, alt mig tøj er jo stadig hjemme ved mig selv." "Det er ligemeget, du låner bare noget tøj af mig." Sagde hun, og løb hen til hendes soveværelse.