kapitel 11

1.4K 32 0
                                    

Victoria:
Vi trak os begge fra kysset. Hold nu kæft han kysser godt, men det ville også være skidt hvis en fuckboi kyssede dårligt. Jeg rødmer ved tanken om kysset. Han ser det selvfølgelig og begynder at grine. Ikke et de anstrengende grin som drenge skal kunne lave men en af rigtig, hvor grinet kommer fra hjertede hvis man kan sige det sådan. Jeg tror faktisk jeg var ved at blive forelsket i Alex den største fuckboi i universet, det er virkelig slemt. Han lænet sig frem for at kysse mig igen. *bank bank* ind kommer Cameron den mest iriterende bror i verden han kommer altid ind på de forkerte tidspunkter og kommer aldrig på de rigtige tidspunkter. "Forstyre jeg noget"? Spørg han sukker sødt. "Ja bro vi snakker stadig", sigerAlex iriterede. "Ja det kan jeg se", sagde Cam og lukkede døren. "Hvor kom vi til"?" Spurgte Alex. Jeg åbenede munden, da han svarede "når ja nu kan jeg huske det". Han lænte sig frem igen og kyssede mig. Kysset udviklede sig så det blev til at vi snavede.

Alex:
Vi trak os fra kysset. Hold da op hvis ikke jeg var en fuckboi som kun skulle i bukserne på hende for at vinde ene magten om at være leder i min gruppe, så havde jeg sagt hun kyssede godt. Hun rødmer meget, selvfølig ser jeg det for hun har det pæneste ansigt i verden. Jeg griner lidt over det og ikke bare sådan et drenge grin som alle drenge underligt nok kan finde ud af, men en af de grin kun bedste venner, søskende, forældre og ens store kærlighed kan bringe frem og jeg er sku ikke forelsket i nogen og de andre ting hellere ikke hvad fanden skal der ske. Jeg lænede mig frem for at kysse hende igen. *bank bank* hvem fanden er den dude der ødelægger mit moment. Forstyre jeg noget"? Spørg han sukker sødt. "Ja bro vi snakker stadig", siger jeg iriterede og giver ham skrid så blikket. "Ja det kan jeg se", sagde han og gik igen. "Hvor kom vi til"? Spurgte jeg for at drille, for selvfølgelig kan jeg godt huske jeg skulle til at kysse hende, så dum er jeg heller ikke. Hun begyndte at åbne hendes mund. "Når ja nu kan jeg huske det", sagde jeg og lænte mig frem mod hende. Jeg kyssede hende, men det gik ikke langt tid inden vi snavede.

Min Bror Og Hans SlængWhere stories live. Discover now