kapitel 60

700 13 5
                                    

Intet virkelig intet.... jeg er den største idiot i verden. Cameron kunne have dræbt sig selv og jeg ville intet vide for næh nej ens egen bror skal man ikke holde øje med. jeg vendte om og løb. løb hele vejen hjem til mit gamle hjem. Jeg løb op mod døren og ringede på. måske ville alt det her gå i vasken, men det var det vær. Efter lidt tid blev døren låst op og åbnede. Min dejlige store bror stod overfor mig. En tåre gled ned af kinden på mig.

V: Jeg er så ked af det, jeg skulle aldrig have gjort det undskyld Cam undskyld

Han sagde ingenting, men gik bare over til mig og krammede mig. Han holdet mig fast, som om han aldrig ville give slip.

V: Jeg er den største nar kan du ikke nok tilgive mig?

C: Lov mig du bliver ved mig og flytter ind lov mig det

V: Det kan jeg ikke jeg har et hjem nu

C: Victoria flyt hjem please dine venner må komme når de vil jeg kan bare ikke klare det mere jeg kan ikke

Jeg kiggede længe på ham inden jeg svarede.

V: Cam....

Jeg nøde ikke at tale videre inden har afbrød mig.

C: Kom nu Victoria

V: Har jeg stadig det samme værelse?

C: Ja selvfølig

V: Godt jeg henter lige mine ting

2 timer senere:

Jeg var lige flyttede ind i mit gamle hjem. Mine venner havde taget det helt cool, de havde hjulpet med at pakke også havde Luke kørt mig herover. Det var slemt at jeg ikke kunne sove ved siden af Luke hver nat, men nu havde jeg Cameron. Nu var jeg endelig samlet med min bror igen. Og Luke kunne jo altid komme og besøg mig lige når han ville. Jeg ved allerede nu at Cameron ville være glad for at jeg var kommet videre og havde fundet sådan en dejlig en som Luke. 


Hey lang tid siden men håber i nyder dette kapitel ses på et andet tidspunkt

Min Bror Og Hans SlængWhere stories live. Discover now