Little Princess

Kapitel. 11

^^ Kamille ^^
Jeg missede med øjnene imod det skarpe lys. Hvor var jeg? Hvad var der sket? Da mine øjne havde vænnet sig til lyset, kunne jeg endelig se hvor jeg var. Hospitalet. I det mindste var jeg da ikke død. Jeg prøvede at sætte mig op i sengen, men jeg faldt sammen igen på sengen af udmattelse.
En sygeplejeske kom hurtigt gående imod mig, da hun opdagede at jeg var vågnet.
"Hvordan har du det?" spurgte hun venligt.
"Fint" løj jeg.
"Vi giver dig noget smertestillende, og så burde du være klar til at komme tilbage igen"
Jeg sagde ikke mere. Jeg havde det ad helvede til, men lige nu kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra hospitalet. Da jeg endelig så grønt lys til at gå, hjalp sygeplejersken mig på benene. Svimmelheden overtog med det samme, og jeg måtte støtte mig op af sengen for ikke at falde sammen igen.
"Går det?" spurgte hun, og jeg nikkede beslutsomt. Jeg begyndte at gå imod udgangen, og fokuserede målrettet på at nå ud derfra hurtigst muligt. Jeg lukkede døren efter mig, og åndede lettet ud over, at jeg var nået ud uden at have væltet.
Mit syn var stadig sløret, men jeg forsøgte mig at kæmpe mig vej videre tilbage imod mit værelse. Jeg forstod stadig ikke hvordan jeg var havnet på hospitalet. Eller jo, det var ravnen. Jeg så ravnen falde til jorden lige før jeg selv besvimede. Det var det der havde stået i Theos papirer. Jeg var forbundet til ravnen, så hvis en af os kom til skade, ville det også ske for den anden. Så nu var spørgsmålet bare, hvad der var sket med ravnen? For den kunne tydeligvis ikke være død, for så ville jeg ikke have været i live.
Vejen tilbage til mit værelse var hårdere og sværere end jeg havde troet, og jeg måtte holde pauser hele tiden.
"Åh, gudskelov jeg fandt dig, Melia" hørte jeg en stemme sige, og jeg forsøgte at stille skarpt på personen, men det hele forblev sløret. Først da hun kom tættere på kunne jeg genkende den blonde frisure og silhuetten. Kamille.
"Hej" fik jeg fremstammet med lidt besvær. Min stemme var ru og lød ikke som mig selv.
"Hvad har de dog gjort ved dig på det hospital" grinte hun, og lagde en arm om mig for at støtte mig.
"Aner det ikke"
"Nå, men i hvert fald har vi været syge af bekymring. Vi hørte du var kommet på hospitalet i går, men vi måtte ikke besøge dig"
I går? Det føltes nærmere som om, at jeg kun havde været væk i nogle timer.
"Så nu var jeg på vej hen for at se til dig, men så sagde de derhenne, at du lige var taget af sted, men nu fandt jeg dig heldigvis"
Med hendes hjælp fik vi kæmpet os hele vejen tilbage til mit værelse, og jeg satte mig på min seng med et bump.
"Hvad skete der?" spurgte jeg.
"Jeg ved det ikke. Jeg har hørt, at det var en af de yngre piger der så dig falde om, så hun hentede selvfølgelig hjælp. Jeg forsøgte at spørge nogle af de voksne om, hvad der var sket, men ingen af dem ville fortælle mig noget. Pisse irriterende mennesker, hvis du spørger mig"
Jeg grinte af hendes sidste kommentar. Hvis Kamille havde en bestemt mening om noget, skulle den med sikkerhed deles med os andre.
"Det var ravnen" sagde jeg efter noget tid.
"Det ved jeg godt, men det der er problemet er, at vi ikke ved hvad der skete med den. Det er det de voksne ikke vil fortælle mig" svarede hun muggent.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke om det, og mit hoved var også alt for bombet til at jeg kunne tænke så seriøst lige nu.
"Hvad er klokken egentlig?"
"Omkring 21" sagde hun og kiggede ud af vinudet, hvor mørket havde lagt sig over hele stedet.
"Men nu ikke mere snak om ravne og klokken, hvad gør du til vinterballet?"
Hun forstod virkelig at skifte emne med stil.
"Øh det har jeg ikke lige tænkt over"
"Hvad med kjole? og partner?"
"Lad os bare sige, at jeg overhovedet ikke har tænkt over noget der har med vinterballet at gøre" sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile.
"Vi må ud og shoppe kjoler en dag, og du kan følges med Theo eller Adrian?" hun gik virkelig meget op i alt det med vinterballet, mens jeg så det som en ting, der skulle overstås.
"Jeg ved det ikke, men shopping er jeg med på"
Hun fortsatte sin lange snak om vinterballet, og om hvem jeg ville se bedst ud med af Theo og Adrian. Jeg havde overhovedet ikke gjort mig de tanker, at jeg ville være nødt til at have en partner. Kunne jeg ikke bare komme alene? Eller medbringe en kat? På den anden side ville jeg nok blive set på som underlig, hvis jeg dukkede op til vinterballet med en kat, så en dreng var nok alligevel den bedste ide.
Jenna forlod mig igen efter noget tid, og jeg sad alene tilbage i stilhed. Det var skyfrit udenfor og alle stjernerne lyste op på den mørke himmel. Min mave rumlede efter mad, men i stedet for at tilfredsstille den og gå ned til kantinen, tog jeg tøjet af og kravlede ned under dynen i den store seng.
Min krop var træt, og mit hoved kunne ikke overskue mere på en dag, så at få noget søvn ville forhåbentlig hjælpe på det hele, og så måtte jeg finde ud af hvad der var sket med ravnen i morgen.